Det hedder jeg ikke!

Cora havde nu været på skolen i næsten 2 måneder og havde lige nu time med Storm. Hun fuldt kun halvt med da hun også holde øje med E10 der fløj omkring. De havde en aftale der gik på at de ikke ville lære elevernes evner, da de endnu var under udvikling og derfor mere ustabil at optage.
Cora sukker stille, de andre elever kan også flyve, svæve eller på anden vis komme op og rundt i luften. Storm viste hvordan de skulle komme gennem banen og forklare så igen til dem der ikke havde forstået det hele. Cora kiggede på ringende der svævede stille i luften alle dannet af skyerne fra en klasse tidligere. Det var dem de nu skulle flyve igennem og Cora viste hun blev sidst, de andre elever er nervøse nok i forvejen, sagde de når hun brokkede sig over det, fordelen var at hun nåde at se hvor der var svære forhindre og hun fik et par grin selvom hun ikke vidste det, mens hun stod og kiggede på havde E10 fundet Logan.

E10 havde fløjet rundt og havde da også lige styrt dykket mod nogle elever der havde kastet sten efter hende, hvilket skabte gnister omkring hende før hun fløj op og satte sig rolig på et af spirende på skolen. Hun kiggede sig omkring og så Logan og satte af uden at hendes ild blev brændende og fløj ned mod ham og en anden ældre herre.

Logan og den ældre herre, bedre kendt under navnet Magneto, havde lige været til et møde på Xaviers kontor, eftersom at de to igen igen var endt i et skænderi midt på gangen. Det var tydeligt at ingen af dem ønskede den anden af dem her, det havde selv nogle af eleverne opdaget og spurgt dem om. Denne gang var dog en gang for meget for Xavier, og til samtalen fik de en fin besked om, at begyndte de ikke at være mere menneskelige overfor hinanden, ville han sætte dem på så mange flere ting sammen. Det var trussel nok, for dem begge, og med irriteret mine, havde de givet hinanden hånden foran Xavier, Eric med sin hjelm på, og Logan der tvang sig selv til at synge lille Peter edderkop i hovedet, så Xavier ikke anede mistanke. De kom begge ud af lokalet, og Erics kommentar var dertil, at de skulle mødes udenfor om ti minutter.

Ti minutter senere er, hvor E10 kommer ind i billedet. De har stået og diskuteret frem og tilbage, et lille stykke væk fra alle andre, og nu stod de og småråber af hinanden.
"Men du forstår det jo åbenbart ikke din møghvalp! Kan du ikke se, hvis ikke du pakker din egoisme i sækken, så kan jeg få så meget mere at lave og få lov til at være her på skolen!" Kommer det fra Magneto/Eric.
"Det kan godt være, din åndsbolle, men hvis du nu ser længere end din egen næsetip, vil du hurtigt opdage, verden ikke drejer omkring dig! Du tænker jo kun på dig selv, hør lige hvad du selv sagde! Hvis jeg bla bla bla, så kan du liv og lykkelige dage! Tag dig sammen din skrotbunke flytter! Det er sku det eneste du dur til" kommer det surt retur fra Logan, inden han ser E10 i himlen bag Eric, hvorefter han rækker ned i sin lomme med et skummelt smil. Han tager en pakke TUC-kiks frem, åbner den, og tager en enkelt frem.
"Dit lodne dyr! Du er fandme mig altid sulten! Kunne du ikke tage dig sammen og blive voksen? Hvis jeg kun dur til at flytte rundt med skrot, så må du jo betegne dig selv som skrot, for det er dig jeg kan flytte rundt med!" Skriger Eric retur, og ser slet og ret ikke, at E10 kommer imod dem.

E10 skraber på da hun ser TUC-kiksen og lander på hans skulder uden problemer og tager et stykke af kiksen mens de sidste gløder forsvinder fra ryggen. Hun kigger stille på Erik og skubber så sig stille op af logan da hun ikke kan nå kiksen

Cora lander efter sin tur og igen fejl frit, hun sukker stille og kigger sig omkring "E10" spørg hun stille ud i luften uden at forvente svar, og begynder at lede efter hende.

Logan stopper sig selv, inden han begynder at råbe op igen det er som om, E10 har en beroligende effekt på ham, hvilket får ham til at grine, da hun skaber sig, og rækker så kiksen op til hende.
"Rolig nu tøsen, her, der er flere hvor de kommer fra!" Siger han smågrinede, og rækker så pakken op til hende inden han aer hende ned af brystet, og hvor han nu ellers lige kan nå.

Eric kigger forvirret og forundret på E10.
"Hvor har du fået hende der fra?" Spørger han, og kigger så rundt, om prøvede han at finde en helt anden person. Logan kigger forvirret på ham. "Fra en veninde, hvorfor?" Spørger han, og med hvisken, som kun Cora ville kunne høre, "Hun er her Cora"

E10 basker begejstret med vingerne og tager kiksen og kigger så stille på Erik, efter at have taget pakken som nu bliver hold på plads mellem Logans skulder og hendes kløer, hun nyder stille Logans nussen.

Cora høre det og små lunter hen omkring skolen men da hun kommer om et hjørne går hun stille mod dem "tak" siger hun roligt til Logan selvom hun er et stykke væk. E10 skraber muntert op og letter fra Logans skulder og lander på Coras.

Logan vil ikke rigtig fortælle Eric, hvem det er, han har fået sin nye ven igennem, så da han bliver ved med at kigge undersøgende og spørgerende på hende, ryster Logan blot på hovedet.
"Hvorfor spørger du hende ikke selv?" siger han til sidst, ret opgivende, da han ser Cora komme rundt om hjørnet.
"Jamen, den eneste anden person, jeg nogensinde har set med en så advanceret Føniks..." Han vender sig rundt, og får i samme øjeblik øje på Cora "... Nattalia! Hej med dig, længe siden!" Siger han, halvt med en falsk glæde. Hvorfor skulle hun være her? Han havde lige kæmpet med Xavier om at komme tilbage til skolen, netop fordi han gerne ville finde sit pragteksemplar! At han havde fortalt Xavier, det var for at hjælpe ham med at finde en masse andre mutanter også, nu når han selv i princippet var død for offentligheden, er en helt anden sag.

Cora stivner da hun høre Erik sige det og E10 reagere i samme sekund, Erik kalder dem Natalia med en skraben op og en sort sky danner sig over ham, som begynder at regne og efter nogle få sekunder begynderm der at slå lyn ned.
Cora selv står blot uden at gøre antræk til at nærme sig, og kigger kort på Erik og ser derefter ned i jorden med en mumlen "Jeg er ikke Natalia"
E10 bliver pludselig mindre synlig før hun helt forsvinder, mens Cora blot kigger ned i jorden.
Skyen over Erik forsvinder dog ikke.

Logan kan ikke lade være med at grine over at det nu begynder at lyne og tordne omkring Eric, inden han så ser alvoren i det, da E10 langsomt forsvinder.
"Cora, lad lige mig komme væk herfra, gider du? Jeg er ikke så glad for torden." Siger han, og bevæger sig så over ved siden af Cora, inden han lægger en arm på hendes skulder. "Hey, hvad sker der? Godt nok er Magneto irriterende, men du har da først lige mødt ham nu?"

Eric står bare stille, uden at bevæge andre muskler end munden. Han ved hvad hun kan gøre, og da lynene begynder at slå ned, står han bare der, med et skræmt ansigtsudtryk, til trods for, lynene kommer tættere og tættere på ham.
"Cora, siger du. Jamen så er det jo lille Nattalia, der er blevet voksen! Nattalia Cora Fiey E10! Min lille ven, jeg vil dig intet ondt!" Hans tanker var umulige at læse, og hans blik lyste af interesse og frygt på samme tid. Hans lille pige, hans lille legetøj var blevet voksen!

Cora ryster stille på hovedet, mens minderne flyver gennem hende, alle de ting Nattalia havde gjort, alt det de havde tvunget hende til at gøre, mord, spionage og alt de ting de gjorde når det mislykkede for hende. Det gys igennem hende og hun rystede let og bliver ved med at mumle ”Jeg er ikke Nattalia” som var hun ved at overbevise sig selv om det.

Mindet om Erik var sådan set ikke et dårligt et på nogle måde, men alt det der skete efter var. Han havde blot vis interesse for hendes Fønix, men den gang var hun ikke sig selv, hun var ikke fri som nu og frygten for at blive fanget på den måde var skræmmende og hun ønskede det på ingen måde. Hun husker tydeligt den slørerede figur af telepaten, da de tvang E10 frem, hvordan hendes krop havde modarbejdet hele processen selvom hun havde forsøgt at slappe af, hvordan det havde gjort hende opmærksom på at hun ikke selv var i kontrol, at en anden styrede hende, gennem alt den tid, gennem alle de missoner de havde sendt hende på.

Coras inder skriger, det bliver sendt ud og alle der har et åbent sind kan høre det som en høj hyldetone. Cora har en indre kamp for at genvinde kontrollen mens E10 og Nattalia kæmper. E10 forsøger at holde Nattalia nede indtil Cora genvinder kontrollen.

Coras ben giver efter under hende, hun sidder på knæende og kigger ned på jorden med vinger der hænger helt stille. Cora lukker de selvlysende grønne øjne og åbner dem så stille igen, denne gang er de mere matte og virker fjerne, kort tid før de får en mørk grøn.

Cora når kun lige at sende ud til Logan ”Kom væk” og et halvkvalt ”Hjælp” til Xavier


Nattalia kigger stille på Erik, med et let smil. Hun laver en bevægelse og skyen forsvinder og solen og vind tørre ham hurtigt.

Logan kigger fortvivlet fra den ene til den anden og tilbage igen, ret bekymret for Cora, grundet den måde hun står på. "Cora, hvad sker der? Hvad er det, der er galt?" spørger han igen, inden hyletonen begynder i hans sind. Så snart han begynder at høre den, ved han der er noget glat, får lukket sit sind for en kort stund, og kan hører hvordan mange af eleverne rundt om på skolen, skriger i smerte. I det samme øjeblik skrigene ebber ud, åbner han sit sind igen, og skriger på Xavier af sine lungers fulde kræft, såvel i sindet som med stemmen. Han ser nu, hvordan Cora falder på knæ, og sætter sig ned ved hende for at støtte hende, inden han ligger mærke til, hendes øjne har skiftet farve. Da åbner han øjnene helt op med forbavselse, og får sig rejst inden han løber nogle skridt tilbage. Sidst noget i stil med dette skete, var det en gang, der blev udryddet.

Logan hører hendes 'kom væk' som han er ved at løbe lidt tilbage, og ser kort efter, hvordan skyen over Eric forsvinder og erstattes med sol og varme. Noget er helt grueligt galt her. Han forsætter med at råbe efter Xavier i sindet, og håber lidt på, Storm også kommer om til dem.

Xavier hører også hyletonen, dog ikke lige så kraftigt som alle andre, da han hører det gennem nogle af de skrigende elevers tanker. Han stopper straks med at skrive i de papirer, han havde gang i, og triller i stedet til den nærmeste elevator, så hurtigt hans hjul kan bære ham.

Eric står bare og ser til med forundring, mens Cora har sin indre kamp med Nattalia. Han bliver ramt af to små lyn, og lige inden det tredje rammer ham, er Nattalia kommet til, og er ved at tørre ham. Han går stille over imod hende, som havde han forventet noget som dette ville ske, med armene udbredte og åbne for hende.
"Hvad så min lille tøs, du er da blevet stor nu." siger han, og kigger så undersøgende rundt. "Hvad har du gjort ved din kære fønix?" spørger han, inden han skubber Logan endnu længere væk fra dem, så han ikke blander sig i, hvad der sker her.

Nattalia ignorere fuldstændig Logans tilstedevæsel og går roligt hen til Erik ”Jeg er ikke lille” kommentere hun kort og sukker stille, stopper op og E10 flyver op og rundt om dem, mens hun skraber op. ”der er den” smiler hun hånligt.

E10 lander på Nattalias skulder, det sidste mørklilla ild i halen brænder langsom ud og afsløre mørk metal lilla farve, kun afbrudt af det natsorte bryst og de sorte øjn. Kløerne er også bleven natsorte og synligt skabere.

Nattalia kigger stille på Erik da E10 lander.

Logan falder hårdt til jorden, som Magneto giver slip på ham, og lander med hovedet først. Han får sig rejst igen, netop som Storm kommer rundt om hjørnet.
"Hvad sker der her? Hvad laver du der?" Spørger hun Logan, da han nu rejser sig op, og løber over imod hende.
"Magneto...... Han har fremkaldt et eller andet i vores Cora, som ikke tyder godt, jeg ved ikke lige, hvad vi skal gøre, før Xavier kommer" Logan vender sig om igen, netop som E10 brænder ud i en mørkere farve. Han slår skræmt øjnene op, hvad var det lige, der var sket med hans lille, nye ven? Han tager en ny pakke TUC op af lommen, og går langsomt over imod dem. Lige inden Magneto registrere ham, stopper han, og sætter sig på jorden. Han er måske 20 meter fra dem nu, siddende med TUC pakken i hånden, og benene over kors.
"E10, vil du ikke komme herover og få en kiks søde ven?" Spørger han stille, dog højt nok til at E10 ville kunne høre det.

Magneto smiler skummelt til Nattalia, da han ser, hvordan E10 skifter farve, og hvordan hun ændre personlighed.
"Velkommen tilbage tøsen!" Siger han, uden at stoppe med at smile. "Jeg kan godt se, du ikke er et barn længere, men da jeg lærte dig at kende for så mange år siden, da var du ikke mere end hvad, 7-8 år gammel? Du var lille dengang, idag er du en voksen kvinde, det er da ikke til at overse!" Slutter han, og går langsomt over imod hende.

Cora smiler stille ved Eriks varmende ord og nikker stille "hvor skulle jeg være taget hen" spørg hun

E10 vender sig i kroppen og kigger på Logan og letter og hæver sig op og styrtdykker så mod ham og flyver få centimeter fra hans hovede og flyver så tilbage til Nattalia og lander på hendes skulder igen. Nattalia vender sig i kroppen og kigger irriteret på Logan, vender det hvide ud af øjne og vender så sin opmærksomhed tilbage til Erik, tydelig mere militær præget.

Logan bliver forskrækket og vælter ned på ryggen, da E10 vender sig få centimeter fra hans hoved. Han rejser sig hurtigt, og går tilbage til Storm, hvor Xavier nu også er ankommet. Xavier kigger frem og tilbage.
"Nå, hvad sker der så her? Hvorfor ser E10 ud som hun gør?" Spørger han, og Logan og Storm svare ham i munden på hinanden. De stopper sig selv, og ender med at supplere hinanden med historien. Xavier kigger fra den ene til den anden som de snakker, og får på den måde hele historien. Til sidst kigger han på dem, og beder Logan om at gå lidt frem igen, sammen med Storm. Storm letter og flyver over Logan, mens han langsomt bevægede sig over imod Cora igen.

Magneto kigger storsmilende på Cora. Alt den træning, han havde beordret dem til at lave var lykkedes!
"Du kunne altid have ledt efter mig?" Siger han, med en lidt for sød stemme "Jeg havde glædeligt taget dig ind i min varetægt!"

"Jeg kigger mig blot omkring, det er ikke forbudt" svare hun med et smil. E10 letter let op og lander på Eriks skulder og skubber kærligt sig mod ham, med en lav puldren. Nattalia griner stille "Det ved jeg, jeg ville blot se verden" smiler hun glædeligt og skaber en stærk men koncentrere vind direkte mod Logan,

Eric, der er oprigtigt glad for igen at have fundet Nattalia, hans lille forsøgsdyr, og er da også glad for at E10 flyver over til ham og sætter sig på hans skulder. Han kigger med det samme undersøgende på den, og aer den så på brystet.
"Jeg er glad for at have fundet dig nu, hvad laver du egentlig her på skolen?" Spørger han, mens han stadig nysgerrigt undersøger E10 med blikket.

Logan mærker vinden kommer imod ham, og falder lidt tilbage, inden han får kaldt på Storm, der straks får stoppet den, ved at skabe en barriere af luft foran ham, så han stadig kan komme fremad mens hun selv bevæger sig fremad også.

Nattalia kigger stille på E10 og sukker så "Hvad var det min opgave" spørg hun lavt, så kun Erik kan høre det, selvom Logan også ville kunne høre hende. "hvorfor er du så interesseret i den" spørg hun og laver tydelig distance mellem hende og E10.

E10 skraber små surt op men bliver hurtig rolig, men der ligger en uro i E10 og en let grønlig skær er til at se i hendes øjne.

"Jeg ved ikke hvad din seneste opgave er, så det kan jeg ikke svare dig på." Selv hvis hun prøvede at læse hans tanker, ville hun intet finde grundet hans hjelm. Han aer E10 lidt mere, og opdager ikke øjnenes skiften. Han holder ud i hendes fjer, og undersøger dem, nærmest som en bevægelse, så det stadig næsten er det samme som at han aer hende.

Logan hører tydeligt hvad der bliver sagt, og lader det komme igennem hans tanker til Xavier, som straks lader Storm høre det også. De stopper op, og kigger fra den ene til den anden, og til sidst kigger de imod Nattalia. Logan ligger mærke til, hvordan hun langsomt bevæger sig væk fra Eric og E10.
"Xavier, Storm. Hun stikker af, men hvorfor?" Spørger han lige så meget i tankerne som lavt, så lavt at kun Storm ville kunne høre det, men også Cora's stærke øre ville kunne høre det meget lavt som en mumlen.

Nattalia kigger vredt på Erik "De sagde det var dig der bede om det" knorre hun og folder vingerne ud i fuld brede. og små gnister begyndte at dukke op, ikke så Erik kan se dem men alle bag hende kan.
Gnisterne skifter i ny og næ farve fra mørk til Coras lilla.

E10 bliver fornærmet og snapper ud efter ham, i samme skifter hendes øjnfarve, hun letter fra Erik og flyver om og svæver mod Xavier og i det hun ligger an til at lande ændre hendes mørke farver til de gylden lilla, og er skriger op da hun lander blødt lige bag ham, på en ny op dukket metal bind.

Nattalia kigger vredt på Erik, i hendes øjne er der en tydelig kamp om hvem der skal styre.

Eric trækker forskrækket hånden til sig da E10 snapper ud efter den. Han kigger forskrækket på den, som den letter og flyver over imod Xavier, og ligger nu mærke til, hvor tæt på, Logan og Storm var nået.
"I kan tro nej! I skal ikke komme tættere på mig lige nu!" Siger han, inden han hiver Logan op i luften, får ham til at støde sammen med Storm, og sammen blive smidt langt væk med et skrig.
Eric går langsomt over imod Nattalia.
"Det var ikke mig, det er blot noget, de har fortalt dig. Har jeg nogensinde vist dig andet end at jeg vil dig godt?" Spørger han mens han langsomt forsætter over imod hende med åbne arme. Han ser kampen i hendes øjne, men gør ikke andet end at gå langsommere, og overveje, hvad det dog kan være.

Xavier når ikke at reagere på at de flyver over himmelen, da E10 kommer over imod ham. Han ser, hvordan hun lander på en metalpind bag ham. Han så, hvordan farven skiftede for E10, og besluttede sig til sidst for at gå ind i Cora's sind. Han lukker øjnene og går så mentalt imod Cora og ind i hendes sind hvis han kan.

"DE SAGDE DET" råber hun arrigt og slår vingerne frem hvilket sender gnisterne imod Eric.

E10 forsvinder ind i Nattalia

Cora kæmper med at komme fri fra Nattalias styre, som tydeligt er lavet af en anden telepat. E10 dukker op og angriber forsøger at hjælpe hende. Cora er afkræftet da hun ser Xavier og kigger mod ham "E10 hold ham væk fra Nattalia" siger hun og E10 flyver beskyttende om ham da en klistret masse forsøger at angribe men opgiver da E10 flyver omkring ham.

Eric smider sig på jorden da gnisterne kommer imod ham, og opgiver at svare, prøver blot at undvige alle de lyn og gnister, der kommer flyvende imod ham.

Xavier løber over til Cora, smider sig på knæ ved siden af den afkraftede Cora, og kigger hende i øjnene.
"Hvad kan jeg gøre, hvad er det lige, der sker?" Spørger han, og sætter selv mentale skjold op imod slimklatten, som formodentlig er Nattalia

Cora forsøger at hive den sorte masse af "Nattalia kom!" galper hun op som den slimede masse begynder at opsluge hende "Kom ud, du vil ikke være her når jeg gør det sidste forsøg" siger hun, med slimet om til halsen og begynder at skubbe Xavier ud.

Nattalia kigger vredt mod ham, trækker vingerne tilbage og retter sig op.

"NEJ! Jeg bliver og hjælper!" Halvvejs skriger Xavier, og kæmper så meget han kan imod hendes forsøg på at skubbe ham ud. Han begynder at smide flere og flere mentale skjolde op, for at beskytte sig selv, men også for at prøve og hjælpe Cora så meget han kan komme til. Han skaber de store bobbelskjolde, som han også lavede to måneder tidligere til at holde E10 inde, denne gang til at beskytte sig selv og stadig holde sig i mental afstand til at hjælpe Cora imod slimen. "CORA! Fortæl mig, hvad jeg kan gøre i stedet for at skubbe mig væk, jeg kan hjælpe!" Prøver han igen, stadig kæmpende for at holde sig inde og lave flere skjolde samtidig. Han havde nok efterhånden 10-15 ret tykke skjolde omkring sig, og flere på vej.

Eric får sig langsomt rejst, som gnisterne falder til ro, og kigger imod Nattalia.
"Hvad laver du? Jeg bad dem aldrig om noget som helst, det lover jeg dig! De prøver kun at få dem selv til at se uskyldige ud og få mig til at være den skyldige! Kan du ikke se det? De har ikke gjort andet end at manipulere med dig i så mange år!!" Udbryder han, mens han langsomt bevæger sig frem imod hende igen.

Cora kigger trist på ham og skubber ekstra til ham til han er ude.

Nattalia kigger stille på ham, siger intet selvom det er tydeligt hun ikke tror på ham.

Da Xavier er skubbet ud, kigger hende og E10 stille på hinanden og slutter sig sammen.
Nattalia begynder pludselig at skrige kort varigt før hæver sig langsomt fra jorden, mens hun langsomt drejer rundt.
hendes vinger hænger slapt ned, med armende begge ud til hver deres side, det minder mest af alt at hun flyder.