1, 2, 6 måneder uden tid (mental)

Eric sukker og bevæger hånden og smider Logan over mellem sengene, hvor Cora ligger og E10 lå. "Styr dig" siger han roligt "Jeg påstod ikke at du ikke bekymrede dig for hende. Jeg beskylde dig for at være snæversynet" svare han og holder Logan op af væggen og kommer over mod ham "Det er rigtigt Cora vil ikke skade nogle, men Nattalia vil i den grad" siger han roligt og er tydelig bekymret for hende
"Og kun vi kan hjælpe Nattalia og Cora til at blive en igen" siger han rolig men bestemt og slipper så han glider let ned på gulvet.

en lille chokbølge sendes igennem rummet, Eric kigger på Cora og sender Logan flyvende over i den anden ende af rummet og nogle metal kasser og skabe vælter ned foran ham så han ligger beskyttet bag det. "Bliv der over" siger han og begynder at svæve vægt løst.

Eric svæver over gulvet, han er helt hvid i hovedet af skræk, mens han forsøger at nå sengen E10 lå i "Shit, lad mig komme væk. Kom nu. Vent lidt. Lad mig. Komme væk" små galper han imens, da han får fat i sengen E10 lå, får han metallet fra sengen til at grave sig ned i gulvet, så sengen står stille, mens han langsomt trækker sig væk fra Cora.

I samme sekund sendes en lidt kraftigere chokbølge ud som skubber skabe, reoler og alt andet der ikke er sat fast i gulvet bliver skubbet længere væk. skabende ved Logan bliver også skubbet tætter på væggen og smelter lidt sammen og beskytter derfor Logan fra resten af chokbølgen.
Eric holder godt fast i sengen og flyver derfor ikke væk og sukker så "Hold hovedet nede" små råber Eric af Logan og så sekunder efter kommer endnu en chokbølge, denne gang bliver den  efterfuldt af E10s ild udladning i det hun bryder ud. Eric skriger op og bliver sendt tilbage, på den korte styk flækker hans hjelm i stykker, og hammer ind i væggen. Stykkerne fra hjelmen pulveriseres af ilden og bander alt på vejen til bølgen rammer væggene. Eric kigger på ilden lige før den rammer og tager hænderne op for hovedet og skriger.

Da ilden er stoppet glider Eric, forbrændt, ned af væggen og synger sammen med et let støn. Hele hans overkrop og armende er stærkt forbrændt, dog er hans ansigt gået mere eller mindre gået fri, kun nogle totter af håret var bleven ramt.

Cora smiler stille da E10 flyver forbi dem "Xavier, når du kommer i din egen krop så lav en stærk barrierer omkring dig" siger hun og de er på nippet til at bryde igennem til bevidsthedden "Jeg giver dig et ekstra skub ud" smiler hun og sender Xavier afsted, så han kan nå overfladen før E10 som tager farten en smule af.

De finde gnister bliver pludselig til en lille chokbølge, og kort efter en til blot stærkere, og en til efterfulgt af E10´s ild da hun bryder overfladen og ilden danner en kraftig chokbølge i ca 10 sekunder får den er brændt ud og E10 stille sidder på sengegeret og pludre let, mens Cora er ved at vågne.

Logan vrider sig, da Eric smider ham op af væggen, men når ikke at reagere på det ellers
"Jeg stoler på Cora, og derved også på Nattalia! Uanset, hvad du siger, så ved jeg, hun ikke vil gøre Xavier noget, jeg stoler ikke på, hvad du siger om hende ellers!" halvt skriger han, i samme sekund, som han slipper ham, og lader ham falde til jorden.

Han rejser sig hurtigt, og bevæger sig hastigt imod Eric med hævet hånd, men i det sekund, han skulle til at give Eric en lussing, smider Eric ham væk med et skrig fra Logan's side.
"Hvad fanden la.." da han rammer kasser og skabe i hjørnet, bliver han slået ud et kort øjeblik, men de efterfølgende chokbølger gør, at nogle flere kasser og skabe ramler ned, direkte i hovedet på ham, og han slås bevidstløs for en stund.


__________


Xavier nikker til Cora
"Det skal jeg nok, men du må hellere passe på, jeg tror hende der..." han peger og slår med hovedet mod E10 "...har gjort at Logan ikke går for langt væk fra din side." slutter han med et drilsk smil, inden han mærker hende skubbe ham det sidste stykke opad. Han bruger det som tilløb, så at kalde det, med skubbet, og får derfor en ganske udmærket fart på, og er hurtigt ude af hendes sind.


__________


I stedet for at åbne øjnene og vise, han er der, trækker han vejret en enkelt gang, og nyder duften af den 'friske' luft, og når lige at høre Eric og Logan's sidste sekunder af skænderi, i form af Logan der bliver smidt i modsatte ende af lokalet. Han er altså kommet ud mellem de to første, små chokbølger, og husker nu Cora's kommentar, hvilket gør, han hurtigt skaber en barriere omkring sig selv, mens han hele tiden ligger og frygter for, hvad der kommer til at ske med Eric, Logan og hospitalsfløjen, som de er på. Han mærker desværre hurtigt, hvor tappet for energi, han er, af at have været spærret inde så længe, hvilket gør, han bliver ramt af det sidste sekunds ild i den ene side, og hans venstre side (den væk fra Cora's seng) bliver forbrændt i mildere grad, dog stadig synligt forbrændt, og et skrig undslipper hans læber.

Logan vågner i samme sekund som Xavier skriger, næsten som var det Xavier, der havde vækket ham med sit skrig, og sparker til den halv-smeltede beskyttelse, der var kommet omkring ham, og det lykkedes ham til sidst at få skabt hul. Hans sidste slag, som gør han kommer igennem, er med et skrig af vrede. Han knækker nakken et par gange, og kigger så rundt for at se skaden, der er sket. Skabe og kasser ligger rundt over det hele, metal er smeltet, Xavier ligger og halvt vrider sig i smerte, Cora der rykker på sig, synligt ved at vågne, og mest skadet af alle, hvilket fryder Logan, er Eric, der ligger uden sin hjelm og ret godt forbrændt et godt stykke fra ham. Der går lige et øjeblik fra han har set det hele, til han tænker over, hvad det var, han lige havde set. Cora var ved at vågne, og Xavier vred sig i smerte! "Eric er lige meget, han fortjente fandeme det her!" mumler han lavmælt med skadefro grin på læben, som han nu løber over imellem Cora og Xavier, tager det glas vand, han havde til at stå der, og smider det over Xavier's forbrændinger, og mens han skriger efter hjælp, vender han så opmærksomheden imod Cora, tjekker hurtigt, at hun er okay osv, inden han løber imod de nærmeste kasser og bakker der ligger på jorden. Han finder en bunke halv-smeltede kasser, og tvinger så sin hånd ned igennem det stadigt varme metal, inden han griber fat i det første og det bedste, han kan få fat på, mens han håber på det bedste. En enkelt kasse kommer med ud i hans hånd, hvilket er sluppet næsten fuldstændig for det hele, kun smeltet en smule af metallet i kanterne. Han kigger i kassen, og smiler stort, da han tager et køletæppe op, som de normalvis ruller elever i, der er blevet forbrændte. Han tager tæppet, og spurter så over til Xavier igen, hvor han så smider tæppet over Xavier, og pakker ham så godt ind i det, han kan komme til for alle ledninger og slanger, som mirakuløst er overlevet 'angrebet'.

Logan kigger ikke på hverken Xavier eller hans eget tøj og udseende, men for en, der kiggede på ham nu, ville man se dette:
Logan der står, men dog uden ret meget tøj på, eftersom det meste er brændt væk. Hans skulder er gået synligt af led, en enkelt knogle stikker ud ved hans modsatte albue, hans hår manglede nogle steder i baghovedet, hvor han var blevet slået ud og der var blodstænk derfra og hele vejen ned af ham i brede striber.
Xavier, der ligger og vrider sig, kun dækket i tøj på lidt over halvdelen af kroppen, da resten ligeledes er brændt væk, dog ligger hans ben helt stille, da han stadig er lam fra livet og ned. Han skriger ikke længere, men forbrændingerne er meget synlige på hele hans arm og det ene ben, indtil det bliver gemt under det 'kuldetæppe', Logan pakker ham ind i.

Cora ligger blot og lytter hun har ikke rigtig lyst til at se hvor meget eller mange hun har skadet, men vender sig alligevel rundt og får sig kæmpet op og sidde på sengekanten og begynder halv panisk at rykke drop, iltmasken og diverse andre ting af som var sat på for at overvåge hendes puls og kroppens tilstand under komaen. Hun kigger kun kort på Logan og slår så skamfuldt blikket ned i gulvet.

Uden et ord rejser hun sig fra sengen og står ustabilt på gulvet og må da også støtte sig til sengen for ikke at vælde før hun stille og roligt går over mod Eric som er besvimet.

Logan hører maskinerne som Cora var tilsluttet, stoppe, men har for travlt med Xavier til at gøre noget ved det i første omgang, ud over hurtigt at kigge sig over skulderen og se hende bevæge sig over imod Eric.
"Lad ham være, se hvad han har gjort!" siger han, dog uden at virke andet end irriteret. Han kigger igen imod Xavier, som nu ligger mere roligt, før han vender sig imod Cora igen, og går over imod hende, og støtter hende resten af vejen over til Eric, dog en anelse modvilligt.

Der kommer flere læger ind, og ser hvad der er sket. De står et øjeblik ret chokeret ved døråbningen, men går så straks igang med Xavier. De finder flere kolde tæpper og smider om ham, og finder forskellige cremer og injektions midler, som de begynder at sprøjte ind i ham og så videre. Et par stykker kommer også over til Cora og Logan, Logan skubber dem dog væk inden de går over til Eric, mens han selv støtter Cora resten af vejen.
"Tag jer af Xavier, og kald ekstra til at komme her og hjælpe os!" kommendere han, og den ene af dem nikker, vender sig om, og løber ud af rummet igen. 2 minutter senere kommer han tilbage med flere læger, som går igang med Xavier, og igen kommer et par stykker over til Eric og Cora for at undersøge dem.

Cora kigger bebrejdende på Logan men tager alligevel imod hans hjælp over til Eric "Tak" mumler hun til ham og sætter sig langsomt ned ved Eric og hun ser noget sølle ud mens hun kigger på Erics forbrændinger "far" kommer det næsten lydløst fra hende, Logan vil dog kunne høre det "undskyld" kommer det halvkvalt fra hende og er tydelig på nippet til at græde.

Hun reagere ikke på lægerne

Logan hjælper Cora ned og sidde, så godt han kan komme til, mens lægerne har sat sig på den anden side af Eric, og nu undersøger ham mens de venter på en båre så de kan få ham væk.
"Så lidt Cora, jeg vil altid hjælpe." siger han og smiler, men hører så, hvordan hun kalder Eric for 'far', hvilket var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
"Jeg ved godt, du mener, han har gjort meget godt for dig, men at du kalder ham for far? Er det ikke lige i overkanten efter den behandling her??!!" vrisser han, og slår med armene ud omkring sig. "Det er mig, der har siddet ved din sidde hele tiden mens den herre der, var for fin og fornem og kun kom på besøg en gang om ugen, og samtidigt forsvandt i tre måneder uden at give nogen som helst besked!" kommer det vredt fra ham, og lægerne kigger overrasket op på ham. De har ikke før set ham opføre sig på denne måde, der måtte være et eller andet specielt galt ud over det her, der måtte være noget der gik ham så meget på, han kunne flippe ud på den her måde overfor Cora - på Cora af alle mennesker!!!

Cora kigger skræmt på ham og pludselig begynder tårende at løbe "Du aner ikke noget som helst!" hulker hun, rejser sig og løber ud af lokalet, E10 skraber vredt op og forsvinder.

Cora løber blot ud mellem træerne og længere ind i skoven og sætter sig på en træstup og begynder at græde kraftigt.

Eric kigger surt på Logan i det sekund Cora løb ud men tvinger ham til at blive så Cora har et lille forspring og hvisker hæst "Tak" og smiler hånligt mens lægerne hjælper ham op og over i en send

Da Cora rejser sig og løber væk, er Logan stadig vred, men da han endelig ligger mærke til E10, er Logan som lammet et øjeblik, hvad var det lige, han havde gjort?
"Cora..... Cora! CORA!! Nej! Jeg mente det ikke!" råber han, og prøver at komme fri af Eric's tag, hvilket dog ikke lykkedes. I det sekund, Eric slipper ham, rejser han sig dog hurtigt og løber så efter Cora's duft, så hurtigt han kan, og finder hende snart ved træstubben. Han stopper med at løbe i samme øjeblik, som han kan se Cora, og begynder der, at bevæge sig over til Cora, ganske forsigtigt og langsomt. Da han når træstubben, sætter han sig ned på knæ foran hende, og siger, med rolig og trist stemme:
"Undskyld Cora, jeg mente det ikke ondt! Er du okay? Er der noget galt? Jeg ved vitterlig ikke, hvad der lige gik af mig der!" hans stemme er hele tiden rolig, og man kan mærke på ham, han er ked af, hvad han sagde til hende.

Cora kigger først på Logan da han sidder foran hende. tårende løber stadig ned af kinderne på hende mens had, vred og skuffelse er tydeligt at se "Du aner intet" knorre hun skuffet

En enkelt tåre triller ned af Logans kind.
"Undskyld, undskyld af hele mit hjerte!" siger han med lavmælt, rystende stemme, tydeligt berørt af hendes humør. Han rækker en hånd op mod hende
"Jeg mener det, jeg ville ønske, jeg havde tænkt mig om. Jeg mente ikke, hvad jeg sagde!" hans stemme er stadig lav og rystende.

Cora knuger sine hænder stille
I det hun rejser sig og hæver armende op og skubber dem frem, men hun arrigt tåber "DET RAVER MIG"

Logan blinker et par gange, da hun rejser sig, men bliver siddende hvor han er.
"Cora, undskyld! Hvad kan jeg gøre, for at gøre det godt igen??" siger han med halvkvalt stemme, og bøjer nakken og kigger ned i jorden.

hun kigger blot på ham "Det kan du ikke" knoore hun og vender sig og begynder at gå væk fra skolen

Logan rejser sig langsomt op, inden han bevæger sig stille og roligt imod Cora som hun bevæger sig væk, hele tiden i sikker afstand fra hende.
"Hvad mener du med, at det kan jeg ikke? Der må være et eller andet, jeg kan gøre for at gøre det godt igen! Jeg vil gøre hvad som helst, hvad som helst!!!" flere tåre løber ned af hans kinder, som han halvvejs kryber, halvvejs går imod Cora, det er meget synligt, han er stærkt berørt af det hele.

Cora stopper og vender sig og kigger bebrejdende på ham "Der er intet du kan gøre" knorre hun og løfter ham op og sender ham tilbage med stor kraft "hm Erics evner er ret praktiske" mumler hun for sig selv mens hun ser Logan flyve gennem luften.

"Men jeg vil gerne kunne gøøøø----" han når ikke at færdiggøre sin sætning, før Cora sender ham flyvende igennem skoven, således at han rammer direkte ind i et ret stort træ, der til gengæld for hans kropsvægt knækker sammen, dog slår det ham også ud, og han ender med at være bevidstløs.

__________

Læger kommer løbene imod skoven, hører der Logan's skrig, inden der bliver stille. De løber imod skoven, men det tager dem nogen tid at finde Logan, som overraskende nok, stadig er bevidstløs. De får ham på en båre, dog er der ingen af dem, der ligger videre mærke til Cora. De er otte personer til at løfte Logan - 6 til selve båren og ydeligere to til at bytte ud med de andre, hvis de bliver trætte.

{OUT}

Cora kigger kun få sekunder på Logan.

Vender sig så og sætter i løb, da hun kommer et stykke væk forvandler hun sig til en lille fugl, flyver op og væk fra skolen.

OUT