Beta. Beta. ALFA!

Raven kiggede roligt på Logan mens han fortalte og nikkede og fulde stille med over slagmarken "hvem ville dog gøre det her" mumler hun bekymret.

en pudslen kunne pludselig høres et stykke fra dem.

Cora havde sendt to ulve ud til deres gamle skjul for at finde ud af om jægerne var væk fra området så de igen kunne jage uforstyrret i hele skoven igen.

ulvene luntede mellem buskads og krat og lavede meget lidt larm, de kiggede stille omkring og den ene af dem kiggede ud mod de to personer og knorede lavt

Logan hørte ulvene før han så dem. "Raven, du må ikke skifte lige nu, jeg tror vi får besøg" siger han stille, mens han roligt forsætter fremad, som han hørte knurren. Han ændrede ikke holdning eller tempo, men rettede langsomt sin retning imod de hengemte ulve. Selv for ulvene, ville det ikke være til at se, det var dem, han præcist havde retning imod, da det var af en større bue og omvej, han kom over imod dem. Da han nåede tættere på kanten, hvor han var sikker på, de ville opdage, hvis han gjorde noget, satte han sig langsomt ned på alle fire, og begyndte at lade sine ulve instinkter tage over, og prøve og hilse på de to ulve med en form for knurren, der også fortalte han var alfa af sin egen gruppe.

ulvene kigger på dem og undrene mens den ene blev stående og den anden bevægede sig. da den anden satte sig ned nær dem og hilste gik den mindste let hen mod ham snusende nysgerrig dog holde den større sig let tilbage og det var tydeligt den havde set det værste i mennesker selv hvis de ikke synligt udgjorde en trussel.
Den lille kom stille hen mod ham med usikre skridt og enhver bevægelse fik den til at bakke tilbage

Logan hilste på den af dem, som kom over til ham med venskabelig mine, og begyndte at 'snakke' til dem, og uden at tænke over det, vendte han sig om og knurrede dominerende overfor Raven for at hun ikke skulle komme nærmere. Ulveinstinktet havde tager 120% over, så han var mere ulv end menneske i øjeblikket. Han vendte sig igen imod den lille flok, og præcist som en ulv ville have gjort det, bevægede han sig imod dem, og fulgte dem, dog uden at virke truende. Han prøvede synligt at gøre sig venner med dem, dog uden at tvinge dem under sig, som en enlig ulv i søgen efter en ny flok.

den lille laver en lav brummen til den store. Den store laver dog en dyb knorre og kommer dominerende mod manden med en snerren om at han skulle holde sig væk

Den dominerende han kommer frem i Logan som den store ulv 'nægter ham adgang' til flokken. Da den lille viser sig at være til at stole på, gør Logan dog intet imod den, andet end at vise, han vil dele sit 'bytte' med dem hvis de vil, bare han får det bedste stykker, som en alfa plejer. Han springer derefter dominerende frem imod den store, så den ikke kunne være i tvivl om at Logan var mere ulv end menneske, selv hans lugt ville kunne spores som ulv. Han var vant til at næsten alle ulve reagerede som den lille, og de få der havde reageret som den store, plejede han hurtigt at få vendt, og det var den metode, han langsomt og sikkert var gået igang med nu.

den store snerre og bider fra sig da han springer på den og den lille klynker før den rejser børster og hjælper den store med en snerren og bider også efter ham

Logan reagere som enhver anden alfa ville gøre, og sætter den store på plads. Han virker ikke overrasket over at den lille pludselig er imod ham, han har prøvet det hele før. Ethvert menneskeinstikt er borte, da han springer dominerende op af den store han, uden at blive hverken bidt i eller ramt på nogen måde.

et hyl der tydeligt kommer langt væk fra får de to ulve til at løbe væk ind mellem skovens buskads og da de kender skoven forsvinder de hurtigt.

Cora havde kaldt til samling alle kom små som store også dem der var langt væk.

Raven har stået helt stille indtil de to ulve løb væk "Logan" siger hun og nærmere sig ham i håb om han bliver sig selv igen for de ville ikke kunne finde Cora uden ham

Ulven i Logan er lige ved at følge efter hylet, lige inden alfaen i ham, får ham til at stoppe. Der er ikke nogle der bestemmer over ham, han skal ikke til at følge en anden alfa!

Da Raven nærmer sig, er det i første omgang til en masse knurren, da hans ulv stadig er meget fremtræden, men efterhånden som hun kommer tættere på, blinker han forvirret nogle gange og ligger hovedet på skrå, inden han ryster sig og retter sig op på to ben igen. Han rømmer sig og 'ryster' stemmen tilbage i kroppen, inden han med halvrystende stemme svare Raven
"Undskyld, jeg prøvede at finde ud af noget, men de har allerede en anden alfa, så jeg kunne ikke få lov til at snakke med dem eller noget som helst. Den lille virkede til at være ny i flokken og under oplæring så vel som den store virkede som en, der før har skullet kæmpe for sin plads." Han blinker igen nogle gange, en smule forvirret, inden han kigger rundt igen.
"Dem der har gjort det her, har jagtet flokken langt væk fra deres jagtområder, du kan se, at det eneste de jægere var ude efter var trofæer, men flokken var for stor for dem, og tog dem i et bagholds angreb. Du kan se på knoglerne, at de er blevet brugt til trofæer også, for dem med mindst kød tilbage var trofæer i form af at de er blevet pelset, mens de dyr og mennesker der var tilovers temmelig sikkert var foder." Slutter han med sørgmodighed, det er tydeligt, at det gør ham ondt at nogle kan behandle naturen på den her måde.

"jeg vil ikke vide hvor du ved det fra men vi må heller se at komme tilbage det bliver snart mørkt" svare hun roligt og gør det tydeligt hun ikke har lyst til at vide mere om den folk "men efter deres opførelse at dømme havde de vidst en alfa" siger hun og gør tegn til at de skulle gå tilbage

Logan grinede.
"Lad os bare være enige om at jeg har haft min del i at være alfa og skulle kæmpe for min sag" svarede han inden hans blik gik imod skyerne. De grå skyer begyndte at nærme sig deres område, de måtte være langt væk fra deres lille lejr. Logan grinede igen.
"Gad vide, hvad der er sket med Scott og Leech? Tror du Eric blev så trætte af dem at han proppede sovemidler i dem, eller hvad tror du? For af himmelen at regne, så regner det lidt mere end normalt i lejren lige nu" sluttede han inden han sprang rundt mellem de forskellige knoglerester i søgen på bytte. Han fandt et par knive og nogle ubrugte patroner, samt en enkelt håndpistol. Han tog det hele og kom det i baglommen. Det var nok en god ting at have med tilbage til lejren i tilfælde af, der skulle ske noget. Han hoppede derefter tilbage til deres åbning, og hakkede noget mere brænde, således presenningen var fyldt næsten helt op, hvorefter han foldede det til en pakke og halvvejs rakte det imod Raven.
"Vil du slæbe det med tilbage af luftvejen? Jeg tror vi er hurtigere tilbage, hvis jeg kan løbe frit og du flyve den lige strækning. Du høves ikke vente på mig, jeg skal nok komme tilbage til jer inden mørket forsvinder igen." Slutter han, og har nærmest bevæget sig ind i skoven i den retning de var ankommet inden Raven når at svare.

Raven sukker men nikker så og forvandler sig til en stor fugl tager presenningen og sætter af. det tager lidt tid før hun er ordentlig oppe i luften men da hun kommer op er det nemt at kommer frem og kommer også forholdsvis hurtigt til lejeren igen og lander så presenningen ikke bliver åbnet og laver et par hop så den ligger i læ under et træ tæt på teltet og forvandler sig og går rystende og driv våd ind og finder et håndklæde og begynder at tørre sig "vad har du givet dem" spørg hun da hun ser Leech og Scott sove "intet andet end frisk luft" svare Eric med et let smil og få en stol hen til sig som Raven sætter sig på "han brude komme om lidt" siger hun hvortil Eric giver et let bekræftende nik

Logan smilede, da Raven tog presenningen og fløj væk. Nu havde han godt nok lovet, han nok skulle komme tilbage, men han havde ikke lovet andet end at han ville være tilbage inden solopgang, og ulvene havde vækket hans opmærksomhed.

~~~~~

Logan gik igen ned på alle fire og lod sine instinkter tage over, han ville gerne vide, præcis hvor de ulve holdte til, og hvor tæt på deres egen lejre de egentlig var. Han fulgte færten ret længe, og kunne for en stund også følge sin egen fært blande sig med dem, samt at andre ulve også var i færten. Jo tættere på deres egen lejr, han kom, desto flere ulve blandede sig i færten, men da han for fjerde gang i træk endte med at gå i ring, og regnen var blevet så kraftig, at det var svært at følge deres færten, besluttede han sig for at tage tilbage til deres egen lejr.

~~~~~

Da Logan nåede tilbage til lejren, var det et besynderligt syn, der ventede ham. Det store telt i midten, var såret godt fast med stormplykker og det hele, mens både Raven og Eric's telte også stod silet til jorden, men Leech og Scott's telte fløj nærmest med vinden. Det eneste der holdte dem nede, var at de var bundet sammen, og bundet til et træ i nærheden. Han kunne tydeligt høre både Scott og Leech snorke inde i det store telt, og han gættede sig til, det i hvert fald ikke var dem, der havde sørget for, teltet endnu var stående. Han blinkede nogle gange for at kunne se ordenligt for regnen igen, og gik så over til de to små flyvende en-persons telte, som Leech og Scott havde haft med, og fik dem bundet sammen på en sådan måde, at Logan endte med at have et halvanden-mands telt, som kunne lukkes med lynlåsen foran, og som dækkede jorden så der ikke kom vand ind overhovedet, til trods for den gennemvædede jord under ham. Han rettede sig op, og listede så ind i det store telt, den eneste der har kunnet høre ham siden han kom tilbage til lejren, ville være Raven, hvis hendes dyresanser var aktive. Han var nemlig nærmest lige så stille som en ulv på jagt efter et bytte mens han listede rundt. Inde i det store telt tog han en håndfuld dyner, et par puder og en sovepose med sig ud, samt et par rene og tørre shorts, som han smed ned i soveposen. Alt dette var med som ekstra udstyr fra Xavier af, dog fyldte det næsten intet i taskerne, måske et enkelt pudevår samlet. Han tog så de to selvoppustede madrasser, som Leech og Scott havde ligget på tidligere på dagen, med over i sit eget telt, inden han forede teltet med dynerne og alle pånær en pude, lagde madrasserne ind oven på hinanden, og kravlede så helt ind i teltet, hvor han lukkede 'døren' til og smed de våde shorts, kravlede ned i soveposen, og faldt hurtigt i søvn, i læ for både vind og vejr i sin varme lille hule.
I det fjerne kunne solens første stråler anes gennem stormens voldsomme regn. Logan havde overholdt sit løfte om at være tilbage inden solopgang.

Raven havde været godt irriteret over han ikke var kommet tilbage efter kort tid, men måtte sukke han havde dog ikke lovet andet end at være tilbage før solnedgang. Eric var gået ind i en af kabinerne i teltet og havde lagt sig til at sove efter at have lavet en seng klar. Raven havde været ude for at slå stormplykker i det store telt for at sikre at det i det mindste blev stående dog havde hun opgivet med de små og blot bundet dem sammen og derefter til et træ så de ikke fløj helt væk.

Raven havde halv sovet men vågnede da Logan tog dyner og sukkede roligt og tager selv en dyne og sætter sig op af en kasse og ligger sig til at sove rigtigt

~~~~~

Eric vågner om morgen og går ud. Regnen var stoppet men alt var stadig vådt. Han stod og kiggede ud og kunne se at der nær Logans telt var dybe spor fra hvad han ville gætte på var en ulv selv helt op ved deres telt var der spor.

Da ulvene var kommet tilbage havde de udvekslet hvad der var sket og i nysgerrighed havde Cora listet ind i deres lejere først ved Logans telt og derefter op til det store telt og kunne tydeligt dufte Scott, Leech, Raven og Eric og en lav irreterene knorren undslap hende før hun listede tilbage til flokken igen.
hun havde været heldig med den kraftige regn sletter hendes duft og skoven ikke var fugtig så der ikke var flere spor efter hende

Logan havde godt hørt det pusle om teltene, men havde i sine tanker tænkt det som værende en del af hans drøm. Han vågnede ikke ret længe efter Eric, men havde ikke travlt med at komme ud af sin lille hule. Han havde godt nok savnet at komme ud i den vilde natur, men hvad han ikke havde savnet, var den regn og det dårlige vejr, som også var en del af naturens vilde liv. Han kravlede i de tørre og rene shorts, som han havde fundet der om natten, og kravlede så langsom ud af sin hule. Han lukkede dog teltet til bag sig, hvorefter han hængte de våde shorts op fra dagen forinden, på en af teltbardunerne. Fugtigheden i luften efter den voldsomme nat var varm og irriterende, mens jorden og alt omkring dem stadig var vådt og trælst. Han kiggede omkring sit eget telt, og så tegnene på at der havde været en uld helt tæt ved. Det lignede ellers ikke ulve at komme så tæt på mennesker. Han kiggede rundt efter flere spor, og opdagede så Eric.
"Godmorgen Eric, sovet godt?" Spørger han stille, for ikke at vække de andre, og går så over til brændestakken, hvor han tager nogle stykker og starter et bål i læ og sikkerhed fra både træer og telte.

Eric kiggede roligt på ham "kunne have sovet bedre." svare han med hentydning til det kolde vejr "burde ulve ikke være bange for os" spørg han og har ikke synderligt lyst til at skulle slås med en hel flok ulve.

Raven sidder op af kassen og kan se dem uden for men rejser sig ikke da varmen fra dynen er mere tiltalende end den halv kolde vind

Logan smågriner
"Ja, det var en anelse køligt i nat, jeg fik foret teltet, jeg sov i, så jeg har ikke haft nogen form for problemer med varmen" Han kigger rundt i bunken i søgen efter nogle større stykker af træ, som han så går over og smider på det nu opstartede bål for at holde det igang.

"Jo, ulve plejer ikke at komme så tæt på en lejr, når det er så tydeligt, der er mennesker i den endnu. Der kan dog godt være enkelte undtagelser nu om dage, eftersom der er nogle af dem, der bliver opdrættet blandt mennesker og sat ud i naturen når de bliver for store og voldsomme. Måske er det tilfældet her?" Siger han spørgende, og kigger lidt mere undersøgende rundt, irriteret over at regnen har skyllet så meget væk, som den har. Han opgiver midlertidigt med et mindre suk, inden han går ind i det store telt og henter udstyr til morgenmad.
"Eric, kunne jeg ikke lokke dig til at gå ned til kilden og hente noget frisk vand? Så skal jeg sørge for vi får varm kaffe, the, kakao og morgenmad. Jeg ender nok med at bruge resten af det, vi havde med til morgenmaden alene" siger han spørgende, og hentyder til den efterhånden ret tomme vandbeholder, der er ved teltet. "Xavier har lavet modificeringer ved samtlige af vores ting, som han har pakket til os, sådan at du kunne komme til at hjælpe uden problemer. Der er flere beholdere pakket ned i den store grønne taske, i den lille orange farvede pakke" slutter han

Eric sukker men nikker "jeg ved godt han har lavet det nemt" svare han og får et par af beholderne til at svæve og går ned og får dem fyldt.

Raven griner stille "du kom sent tilbage" siger hun til logan

Logan smiler
"Tak skal du have Eric," siger han, lige inden Eric forsvinder helt, og vender sig så imod den smågrinende Raven "Ja, jeg blev optaget af en duft, og fulgte efter de to ulve vi mødte tidligere. De patrolliere i området, for en lille kilometer væk herfra blev deres fært blandet med mange andre. Jeg tror desværre vi har med en ret stor flok at gøre ud fra, hvor mange forskellige dufte der var." Siger han, og tager så resten til morgenmaden frem og kigger så tilbage på Raven, "Vil du ikke med ud til bålet og sidde? Jeg er ved at lave morgenmad og varme drikke"

Eric sukker og får fyldt beholderne op og går tilbage af

Raven nikker stille og rejser sig og går med ud til bålet "der er også store artikler om at der skulle være en super kobel her i skoven det er faktisk derfor Eric er sikker på hun er her" siger hun roligt og varmer sig ved bålet

Med det samme de kommer ud til bålet, hælder Logan mad op i den ene gryde og vand i den anden, hvorefter han sætter det hen over bålet og varmer det. Herefter går han hurtigt tilbage til teltet og henter nogle flere ting (pålæg, marmelader, nutella, tallerkner, kopper osv) samt en dyne, som han går hen og ligger omkring Raven så hun ikke kommer til at fryse.
"Hmm.. ja okay, det kan jeg godt se, men....... vent..... Hvorfor skulle det at der er en super kobel, være tegn på at Cora er i nærheden?" spørger han overrasket, og taber næsten grydeskeen, dog griber han den i sidste øjeblik inden den rammer jorden.