Et Nyt Lys

Fortid: to måneder inden start på skolen.
Zazza og Zents historie.

Afghanistan:
Hun tager den stramme camouflagefarvede hjelm af, og hendes lange røde hår falder ned omkring hendes skuldre. Hun kigger ud af en smal sprække i det faldefærdige hus, som hun er blevet placeret i af serganten. Hun havde egentlig engang haft en partner, men han var blevet ramt i brystet af skudsår fra fjenden. Han stod ikke til at rede, selvom hun gjorde alt der kunne gøres. Hun savnede nogengange nogen at snakke, med efterhånden er hun blevet vandt til det. Hun patruljerer alene ude i ødemarken. Der sker ikke specielt meget herude, det er også ret fredeligt, så der er masser af fritid. Det er ved at være mørkt uden for, og Zazza rejser sig op fra den hårde seng, går ud af blikdøren og lunter hen til træet. På træet er der en gammel forfalden basketball kurv. Hun kigger sig rund for at sikrer sig, at ingen er i nærheden. Hun knytter hånden og laver en hurtig bevægelse, hvorefter et lys inde i hendes håndflade bliver til. En lille ildkugle bliver større og større, og til sidst er den på størrelse med en basketball. Kuglen lyser hendes ansigt og dele af pladsen op. Hun løber stille hen mod træet, begynder at drible med kuglen. Små gnister fra kuglen falder af, når den rammer jorden. Hun sigter efter kurven, og skal lige til at afgive skuddet, men en lyd fra nogle nærliggende buske fjerner hendes koncentration, og kuglen ramler lige ind i trækroner. Og med et er der ild i hele træet. Hun hev straks sin maskingevær frem og sigter mod busken.

Zents går stille rundt inde i en Afghanisk by sent på eftermiddagen, han bære en burka, sådan at hele hans krop og ansigt er dækket, han går lidt rundt, køber et enkelt stykke frugt. Han går derefter hen til et lille barn, har en lille samtale med barnet (på Afghansk selvfølgelig), for derefter at give ham en sum på tilsvarende 100kr, og derefter bare gå.
Det bliver lidt senere, og det begynder at blive mørkt, han trækker op over mod en busk, for derefter at sætte sig ind i busken, og bare slappe af.

Efter et stykke tid, ser han en kvinde komme gående, han holder øje med kvinden, hvorefter at hun lige pludseligt begynder at forme en ildkugle.
Da hun begynder at løbe mod kurven, som der hænger på træet lige ved busken, kommer han til at rykke lidt for meget på sig, og derfor lave en lille lyd.
Han lægger mærke til at ildkuglen ryger lige op i trækronen, og lægger samtidig også mærke til, at hun opdager ham, for derefter at hun straks hiver sit gevær frem.
Zents hopper frem fra sit skjul, sender hende hurtigt en mental besked at hun ikke skal skyde, for derefter hurtigst muligt at slukke ilden med noget vand, og imponerende nok, kom vandet frem med det samme, og han får slukket ilden på ingen tid.
Da ilden er slukket, kan man se at træet har været udsat for ild, så han får træet til at gro lige nok, til at man ikke kan se den store størrelses forskel fra før til nu, og samtidig nok til at dække skaderne fra ilden.
Han vender sig derefter imod kvinden, og begynder at snakke Afghanisk til hende.

En person med burka kommer spregnende frem fra busken, og det giver et set i hende. Hun hører en stemme fortælle hende, at hun ikke må skyde. Personen kaster noget vand på træet, men der er ikke vand i miles omkreds, det er hun helt sikker på!

Personen siger noget på Afghansk som hun ikke kan forstå. Hun slår hurtigt over i engelsk "Who are you? And what do you want from me?" Hun ser forundret over på træet og derefter på personen. Tankerne flyver gennem hende, Hvem er han? Hvor kom vandet fra? Geværet er stadig rettet mod personen, men hun træder et par skridt nærmere.

Zents kigger på hende
"Jeg er også anderledes"
Han laver en ildkugle midt i luften foran hende, for derefter hurtigt at kvæle ilden igen.
"Mit navn er Zents Rincarvornon Voronwë, og vandet er lavet på samme vis som du lavede ildkuglen, formentligt, det skulle gerne besvare dine spørgsmål, og vil du ikke være så venlig at sænke geværet?"
Han kigger spørgende på hende, for derefter at træde et enkelt lille skridt tættere på.

Zazza kigger bekymret på Zents, sænker geværet og træder langsomt hen imod træet. Hun lader hånden blidt glide hen over det, og kigger mod Zents. "Så du er mutant ligesom mig?" Spørger hun nysgerrigt

Hun går hen mod hendes hus, og laver fagter til, at Zents skal komme med. "Kom med, det er ved at være mørkt herude, vi kan snakke indenfor"

"Mørkt og mørkt, vi kan jo altid bare lave et bål, vi har jo et træ, og vi kan begge danne ild"
Zents danner en lille ildkugle, og begynder at lege lidt med den mellem sine fingre.
"Og der er alligevel ikke nogen i miles omkreds, og der er jo så hyggeligt herude"
Zents kigger beroligende på hende.
"Og man kan vel godt sige at jeg er en mutant"
Zents tager hætten af, og afsløre sine glødende røde øjne, sit røde hår, sin mat sorte hud, og sine meget spidse øre.
"Men den bedømmelse må du vel selv tage"

Zazza kigger med store øjne på Zents, hun ved ikke helt om hun drømmer eller ej, så hun niver sig selv i armen. "Av" siger hun stille.
Hun nikker til Zents og siger "Jamen så henter jeg lige noget træ bag huset" hun går om bagved huset, og tager alt det træ hun kan bære, går tilbage og placere det ved bålstedet. "Hvordan er du...øhhh" hun stopper sætningen og fniser lidt. "Hvordan er du, en mutant, havnet her? Lige midt i krigen?"

"Ser du, jeg spørger mig selv om det samme, og jeg er skam ikke midt i krigen, jeg holder mig til de roligere steder her i landet."
Zents smiler og kigger på hende.
"Hvordan er du så endt her?"
Zents kigger forundrende på hende.