Unoder i offentligheden

Da Cora igen kom op på siden af ham, fortsatte han blot sin tur, dog lidt væk fra bygningen, så han kom til at gå i sollys. Han tørrede hurtigere end man lige skulle have troet, gik så hen til nogle vinduer, hvor igennem køkkenet kunne ses. Han vinkede til en af kokkene, som så kom hen og åbnede en altan lignende dør for ham og Cora. Logan trådte et skridt til side ved døren, holdte den og viste Cora ind først.

Indenfor var der 3 kokke, der gik rundt og lavede en masse mad. Midt i, stod der et rundt, hvidt bord med tilhørende stole. Det var let at se, den ene kok var mutant, de to andre, lignede mere almindelige mennesker. Ham, der havde åbnet døren for dem, var nu væk igen, og stod og rørte i en gryde. Hende, der var mutant, rørte i tre forskellige gryder, alt imens hun skiftevis hakkede grøntsager og tog ting ud og ind ad ovnen. Køkkenet duftede fantastisk af mange forskellige ting, og det var let at se, der var noget for enhver smag. Den tredje kok gik hen til det hvide bord, og lagde en form for tablet på bordet, hvorefter han gik tilbage til sine fyldte butterdejs-kyllinger.

Cora fulde stille med Logan, hun gik selv ud i solen for at nyde varmen, solen fik hendes hår til at skinne og vingerne afslørede en fordel, i solen, det var vandavisende fjer. Cora kiggede stille på Logan og derefter på kokken da døren blev åbnet. Cora stod lidt før hun gik ind med små gnister om hænderne.


Hun kiggede skeptisk på kokkene. Hun bevægede sig ikke yderligere ind, hun stod blot og kiggede rundt, gnisterne blev en del større og lavede nu mindre bobler der hurtigt sprang.

Kokken som havde lagt tabletten på bordet, kiggede op fra sin fyldte butterdej, og så, hvordan Cora bare stod der i døren.
"Vi bider ikke, vi lader jer om at bide i vores mad. Kom du blot ind og sæt dig ved bordet, så skal vi lave dig præcis det, du gerne vil have." sagde han med et grin. Logan lod ham ikke sige det to gange, og gik over til bordet og satte sig, inden han kom i tanke om, Cora da skulle med. Han rejste sig igen, og gik over til Cora igen.
"Uhm, vil du med?" sagde han, og kiggede sultent over til bordet, og så tilbage til Cora. "Du høves ikke være nervøs, vi kan finde et andet sted at side hvis det er. Vi kan gå op til mit værelse når vi har bestilt maden, så er jeg sikker på, Coello her vil komme op med det til os." Han kiggede over på ham, der lavede butterdejs mad, og han nikkede. "Jo selvfølgelig, I må endda tage elevatoren op til læregangen, som vi har herovre" han nikkede over mod højre, hvor der var en dør.

Cora nikker stille til Logan, og en lav rumlen kommer fra hendes mave. Hun kigger på kokken og nikker igen stille med et let skjult smil og kommer stille tætter på og sætter sig nervøst ved bordet. Hun holder konstant øje med dem omkring sig, mens hendes vinger rykker uroligt på sig.

Logan går hurtigt over og sætter sig ved bordet, og når at sætte sig på den modsatte side af hende, i samme sekund som Cora satte sig. Han tog hurtigt tabletten og bestilte sin mad, inden han rakte den til Cora. Der var måske gået to minutter inden Cora fik tabletten.
"Skal jeg hjælpe dig, eller tror du, du kan finde ud af det?"
På tabletten var der en lang liste af genre af mad, bl.a. Italiensk, Dansk, Fransk, Fast Food, Mad Som Mor Laver Det og mange andre. Under hver kategori, kan man så vælge andre genre eller maden. I toppen kunne man søge på bestemte retter. En af de øverste kategorier var Hovedretter samt Desserter.

Cora kigger opmærksomt på Logan og tager tabletten "jeg kan godt, jeg har selv en i tasken" svare hun stille og tager en rygsæk af der har været skjult af hendes vinger og stiller den på gulvet ved siden af sig. Og begynder at kigge maden igennem før hun søger så efter en ret, men kan ikke helt skjule sin skuffelse over hun ikke kan finde retten

Logan havde slet ikke set hendes rygsæk, og lagde nu mere mærke til, hvordan hendes vinger hele tiden var fremme og nemme at se. Han kiggede undersøgende på dem.
"Kan du ikke tage dine vinger ind? Eller er du tvunget til at have dem fremme hele tiden?" spurgte han nysgerrigt. Coello kom over med en kande med vand og to glas, kiggede på Logan et øjeblik, og grinede så. "Du har bestilt det sædvanlige, har du ikke?" sagde han med et grin, Logan kiggede bare ned i bordet, nikkede nærmest usynligt, og Coello gik over og begyndte på nogle små apitizere. I samme øjeblik som Coello går væk, kigger Logan hurtigt op på Cora, og ser straks hendes skuffelse.
"Er der noget, du mangler Cora?" spurgte han, Coello vendte sig om, og så den halvskjulte skuffelse hos Cora.
"Vi kan lave hvad som helst! Det vi ikke har på menuen, skal vi nok lære at lave, eller kalde en af de andre kokke ind for at lave! Så sig frem, hvad ønsker du?" sagde han, inden han tog de små hapsere, og gik over med dem til deres bord.

Cora kigger på Coello, hun slog let med vingerne og kom med et let smil "jeg har rejst meget, på en af disse rejser fik jeg armadillo suppe" svare hun stille og begynder roligt at lede efter en anden ret.

"Jo men jeg bryder mig ikke om at have dem inde, det føles forkert. De er en del af mig og det er jeg stolt af, de har ofte reddet mit liv." smiler hun og trækker dem lidt ind og ud igen, vipper med dem så de ligger tæt ind til kroppen

"Armadillo suppe? Det har jeg ikke lige hørt om før!" udbrød han. Han gik over til den anden mandlige kok, og snakkede med ham. Han rystede blot på hovedet. Herefter gik Coello over til den kvindelige kok og snakkede med hende. De snakkede lidt sammen, inden Coello med et smil gik tilbage til Cora.
"Sofia siger, hun kun en gang før har prøvet at lave det, men at det er mange år siden, til hendes kokkeeksamen. Dengang blev den ikke helt så god, men hun er blevet en bedre kok siden, så hun vil gerne give det et forsøg. Ellers vil vi gerne kalde en kok ind fra det land, du var i, da du fik det, hvis du kan huske hvor det er?" han smilede stort, det var muligvis lykkedes ham at finde en løsning på noget, som han ikke selv havde troet var muligt: Der var noget de ikke havde på menu kortet.

Logan kiggede på Coello da han gik over til Sofia første gang og stod derover og snakkede med hende. Han kiggede på Cora's vinger, da hun vifter lidt med dem. Han var stadig ret fascineret af dem.
"Jeg kan godt følge dig, jeg har det på samme måde med dem her," han bøjede hånden, og hans klør kom frem, "... men jeg kan være nødt til at have dem inde i mig det meste af tiden, for når mine fingre er strukket, er det ubehageligt at have kløerne ude. Du ved, det ville nok være det samme for dig, hvis du nu......" Logan nåede ikke længere, før Coello kom glædeligt tilbage med sit forslag. Logan sukkede, men sagde ikke mere til det, han tog i stedet et par hapsere mere, og drak noget vand.

Cora smiler glædeligt "okay" og giver et let nik.

"tja det er ikke altid det gør ondt når jeg trækker dem ud og jeg har ret stor frihed til at bevæge mine finger uden problemer" smiler hun og trækker dem ud og folder fingerne ud mellem klørende "det eneste er hvis man rammer dem" svare hun roligt og trækker dem ind

Coello regnede med, at hendes okay, betød, Sofia skulle gå igang med at lave suppen, han nikkede derfor, vendte sig mod Sofia, sendte hende 'tommel-op', inden han vendte sig mod Cora igen.
"Jamen, så er vi igang. Jeg vil prøve at hjælpe hende, så godt jeg kan. Hvis der er noget som helst, det mindste, så kalder I bare." han ventede et øjeblik, hentede så en tallerken med hapsere hos den tredje kok, og stillede dem på bordet med noget friskbagt brød og smør - både med og uden hvidløg - inden han gik over til Sofia, som straks satte ham i arbejde. De skulle have fundet ingredienserne.

Logan kiggede nysgerrigt på Cora's kløer.
"Jeg havde ikke troet, at andre havde klør som mine. Jeg har lært noget om min fortid at kende, så jeg husker, da det var meget mere smertefyldt at trække mine klør." Han stak en hapser med sin klo, inden han tørrede den ren i en serviet på bordet, og trak den så ind i hånden igen, inden han greb sit glas igen og drak lidt mere. "Men ja, vil give dig ret, når nogle rammer ens klør, kan det være smertefuldt. Ikke at det er så slemt igen, jeg har sådan set vænnet mig til den daglige smerte ved at være mig, men det er desværre stadig noget, jeg ligger mærke til ind i mellem." Han kiggede over på Sofia og Coello, som var i fuld gang med suppen, der fløj både det ene og det andet rundt. Man kunne sagtens se, de to var vant til at arbejde sammen. Coello bragte menneskelighed til køkkenet, mens Sofia's hurtighed gjorde, at intet fik mulighed for at brænde på eller få for meget. De kæmpede vitterlig begge to for at gøre netop denne ret perfekt. Der blev ikke snakket meget mellem de to, de kørte hænderne ind mellem hinanden, som var de to halve af en hel, der vidste præcis, hvad der skulle til. Logan kiggede tilbage på Cora. "Hvor var det egentlig, du fik Armadillo suppe henne af? Det dufter nemlig godt! Jeg fortryder lidt, jeg ikke bad om sådan en portion også" sluttede han med et lille grin.

Cora smiler roligt "Det fik jeg i Brasilien, hvor nogle indfødte tilbød mig et måltid, selvfølgelig så havde jeg vingerne inde men de var venlige" smiler hun og slår let med vingerne og nyder selv duften

"Det er jo det, jeg siger! Der er nogle, der gerne vil acceptere os for dem vi er!" han smilte stort, og åbnede så munden for at sige mere. Men som kaldet, kommer Sofia over til dem med en lille skål og en theske. Der er måske to-tre theskefulde i skålen, den er ikke større end det. "Vil du smage efter? Jeg synes den smager ganske udmærket, men det er ved at være nogle år siden, jeg sidst har lavet det, så det kan godt være, der er noget der mangler i den." Hun smilede, og rakte skålen til Cora, klar til at tage imod enhver form for kritik.

Cora får et schok da Sofia begyndte at snakke, men nikker stille og tager i mod skålen og smager. Hun sidder lidt efter at have smagt på det, bukker sig så ned og trækker tasken op og finder en lille pose "prøv en lille smule af dette, jeg fik det af dem der lavede det til mig sidst" smiler hun venligt og kigger så på logan igen "De kunne ikke se jeg var anderledes, de så en pige der var farret vildt i deres skove som var sulten" og laver en let bevægelse med den ene hånd som skaber en lille lilla bobbel

ofia nikker, tager imod posen, og går over og kommer lidt af det i suppen. Hun smager på den igen, smiler stort, og går over med endnu en lille smagsprøve.
"Hvad synes du nu? Personligt vil jeg sige, det hjælper rigtig meget!" hun smiler om muligt endnu større, mens hun afventer reaktion.

Logan kigger undersøgende på posen, mens hun tager den op fra hendes taske. Han kunne ikke lige umiddelbart genkende, hvad det var. Da Sofia gik væk, spurgte han i nysgerrighed:
"Hvad var det for noget i den pose? Jeg kunne ikke lige genkende det?" Han smilte, det var meget længe siden, han havde set Sofia så lykkelig for noget mad, hun havde lavet. "Ja okay, det kan jeg godt se så" fortsatte han, da hun fortalte om skovturen. "Det lyder som en retfærdig reaktion."
Han kiggede på hendes hænder da den lilla boble kom frem. "Men hvorfor er det, du så ofte slår lille gnister af en eller anden art? Det er ikke noget jeg har set før. Hvad er det for noget?"

Cora smiler da hun smager det "fantastisk" smiler hun "posen indholder nogle kryderigere som de kom i" smiler hun og boblen popper "Det er mere stress boble. Jeg laver dem ofte når jeg er nye steder som her. dem der er ikke farlige på nogle måde, de er indaktive og kan ikke eksplodere" smiler hun

Sofia smiler, hvorefter hun går over og henter en skålfuld af suppen til hende, sammen med en ske. Logan kiggede sultent på Cora's mad. Han kiggede sultent op på Sofia, da hun kom over til dem igen med mere brød til suppen, og for at aflevere krydderi blandingen tilbage til Cora. Sofia grinede
"Du er umættelig Logan. Skal jeg finde en portion til dig også, eller vil du hellere have det, du bestilte?" han tænkte et øjeblik, smilte så til Sofia. Hun vendte sig bare, grinede endnu mere, og kom så tilbage til bordet med en stor tallerken med fyldte squash, samt en skålfuld med suppe. Logan gik straks igang med squashen, og vendte så tilbage til Cora.
"Det lyder som en fordel. Så går man ikke amok på alle mulige uden grund, vil jeg gætte på" Han tog en bid mad mere, og smilede så, så godt han kunne komme til. Han prøvede lidt at finde en måde og få Cora til at slappe af på, og muligvis grine. "Hvordan kan man så se forskel på, hvorvidt de er farlige eller ufarlige?"

"tak" smiler Cora og begynder roligt at spise suppen efter hun har lagt posen på plads. Hun smiler roligt til Logan og flytter sit hår om bag skulderne så det ikke endte i suppen "boblerne? dem er der ikke den store forskel på. det er nok mere hvor jeg laver dem. de virker mere faste dem der er ufarlige" smiler hun og tager et stykke brød og dypper i suppen "Og det hjælper ikke på den måde." svare hun med en hentydning til at mister hun kontrollen vil selv det ikke virke

"Velbekomme" nikkede Sofia, og gik så tilbage til sine gryder.
Logan kigger igen op fra sin mad, og kigger så igen undersøgende på Cora.
"Hvis ikke de hjælper dig, hvad gør de så?" Han kiggede rundt - alle så ud til at have travlt med hver sit. Et øjeblik efter kom en ny kok ind i køkkenet, den første kok kiggede op, fik øjenkontakt med kvinden, de nikkede til hinanden, og kvinden overtog mandens plads. Manden gik over til Sofia og tog en mindre skål med suppe, og satte sig over til bordet.
"Velbekomme!" sagde han da han satte sig, Logan nikkede et tak, og tog en bid mad mere. Han sad modsat Cora, da han havde hørt lidt af deres samtale. "Mmhmmm! Sofia har vitterlig overgået sig selv den her gang!" sagde han, da han havde taget en enkelt bid. Han tog et stykke brød, og dyppede det i suppen, og spiste det. Han sagde ikke mere, sad bare stille og roligt og spiste.
"Ja, det synes jeg også, hun har" sagde Logan, og kiggede så over på Cora for at se, hvordan hun reagerede på, der nu sad en mere ved bordet.

Cora sukker "Det tager toppen af stress og nervøsitet" svare hun og kigger undersøgende på manden og bliver mere urolig men giver ikke udtryk for det. Hun holder blot øje med dem mens de snakker. hun sidder og rykker et stykke brød i stykker og dypper det så i suppen.

[OUT - fortsætter i tråden "Unoderne fortsætter" ]

"Ahh! Så er jeg med!" udbryder Logan, og slår i bordet. "Det er da ikke nogen dum ting!" Han rejser sig, og går over til vinduet, kigger ud, og ser at det regner. "Jeg tror Storm er kommet tilbage." siger han, inden han går over og sætter sig ved bordet igen. "Det vil sige, Xavier også er tilbage. Gad vide, hvad....." han stoppede midt i en sætning, og kiggede over på den mandelige kok, så over bag Cora. "Okay, men vi spiser lige nu, så må vi finde ud af tingende hen af vejen" sagde han med lav stemme, kiggede så direkte på Cora.
"Hvad så, hvad er din holdning til stedet lige nu?" spurgte han, og tog endnu en bid mad. Squashen var væk, og suppen var også snart væk.

[OUT - fortsætter i tråden på skolen: Unoderne fortsætter ]