Unoder i offentligheden

Cora mærkede tydeligt at stemningen blev mindre anspændt "det kunne man vel godt lægge" svare han med en trækken på skulderne "det navn har jeg hørt før" mumler hun meget lavt, velvidende at Logan ville kunne høre det. I det Xavier kommer tætter på er Cora hurtigt på benene og lytter stille til det han siger. Hun vejer lidt hvad der ville være smart for hende og nikker så til sidst "det lyder vel okay" svare hun og prøver så vidt muligt at skjule sin nervøsitet 'Logan sagde jo jeg bare kunne flyve hvis det var' tænker hun og uden vider tanker om det bliver det også delt med Xavier.

Xavier og Logan havde stadig forbindelsen åben mellem sig, så eftersom Logan kunne høre hendes mumlen, kunne Xavier også. Dog var der ingen af dem der reagerede så meget på det. Det eneste der skete, var at Logan trak en smule undrende på skulderen. Hvor mon hun havde hørt det navn før? Det var ikke til at sige, men det kunne de altid høre hende efter senere.
"Ja, jamen så lad os da komme tilbage?" sagde Logan spørgende, inden han igen rakte hånden frem til hende, som hun kunne tage så de kunne komme afsted.
Xavier hørte hendes tanke, men smilte blot over det. Han kunne jo immervæk ikke stoppe hende. Hvis hun ikke vil, så vil hun ikke.

Cora tager forsigtig hans hånd med et usikkert smil og et lille nik. Hun kiggede på de andre der var omkring dem som langsomt samlede sig

De andre omkring dem begyndte langsomt at samle sig, og gøre klar til at skulle hjemad. Storm og Jean havde været rundt og snakke med alle eleverne om at de nok skulle til at gøre klar til at skulle tilbage til skolen inden det blev alt for sent. Tiden var gået meget hurtigere end de alle lige ville have skudt på til at starte med, og flere af eleverne havde allerede brokket sig mentalt til Xavier, og fysisk til både Storm og Jean. De var sultne og ville gerne snart hjem og have aftensmad. Logan rejser sig roligt op.
"Er du klar til at gå, eller skal du lige have strukket vingerne en smule inden vi skal tilbage imod skolen? Der er selvfølgelig også massere af plads på skolen til at du kan komme til at strække dem, men lige nu kan du komme til at strække dem i 100% fri luft uden forhindringer og sådanne, du ved." Han smilte, og pegede med den anden hånd i retningen af skolen, hvis spir lige kunne ses et godt stykke væk i horizonten.

hun folder vingerne ud og slår et par gange med dem, hvilket gør hun hæver sig 2-3 meter over jorden før hun spørg "Må jeg flyve der over? Jeg kan jo se det herfra" smiler hun og slår lidt for at holde sig oppe. Et par fjer falder ned mod jorden, men vinden tager dem og føre dem væk

Logan smågriner af den kommentar.
"Ja, du kan se det, og du må da også gerne flyve derover." han smiler, inden han hurtigt fortsætter "men jeg har en forespørgelse. Må jeg ikke få et lift derover, så de andre lære på skolen ikke bliver for overraskede over at der pludselig kommer en flyvende?" Han sagde dette, og man kunne se på ham, han mente det var for de andre læres skyld, eller var det mere fordi han var nysgerrig og gerne ville undersøge vingerne eller var det noget helt tredje?

Xavier trak på læben, selvfølgelig ville Logan spørge om sådanne.
"Det var faktisk ikke en helt dum ide, Logan, men det kommer selvfølgelig helt an på om det er okay med Cora eller ej" sagde han højt, så han vidste Cora ville kunne høre det.

Cora holde sig let svævende og kiggede roligt på Logan, han havde jo ret det ville ikke være sjovt for nogle, hvis hun blot kom pumpende ned uden varsel, hun strakte hånden ned til Logan med et svagt smil, "Okay" hun skjuler sin holdning godt, da hun endenetlig er ret glad for at have mødt en der var en lille smule som hende

Logan tog hendes hånd uden tøven, og prøvede at få så godt fast, han kunne komme til.
"Det skulle vel ikke være sådan jeg måske kunne sidde på din ryg eller et eller andet, så jeg ikke falder af undervejs, eller har du godt fast i mig her?" En smule nervøsitet kunne anes i hans stemme. Xavier stod i baggrunden og smågrinede inden han fik samlet de sidste af eleverne og begav sig tilbage af mod skolen. De var lige netop blevet samlet i flok og klar til at gå, som Logan greb Coras hånd.

Cora griber fat og trækker ham lidt op så hun har ved om håndledet før hun med få kraftige vingeslag er flere meter over parken, et bånd er viklet om hans håndled og er bundet om hendes håndled så hvis de ikke kan holde fast ved hinanden vil han ikke falde mere end et par centimeter "Tro mig, jeg slipper ikke" smiler hun og slår med vingerne, hvilket får dem til at bevæge sig hurtigt mod skolen, selvfølgelig ikke hurtigere end at Cora har styr på at Logan ikke falder.

Xavier og Storm skyndte på eleverne for at komme så hurtigt tilbage til skolen, som de kunne komme til. Mange af eleverne synes dog stadig, det var for tidligt at tage hjem. Dog var der flest, der kunne føle sultet presse på, og de ville derfor gerne hurtigt tilbage. Derved blev gruppen delt i to, de der gerne ville nyde friheden lidt længere og dem, der var sultne og ville hjem. Xavier tog med den hurtige gruppe tilbage, mens Storm blev med de andre. Der var et sted mere, de kunne få lov at se, inden de skulle tilbage til aftensmaden.

Logan var en smule nervøs, men nød turen til fulde. Han kiggede rundt med nysgerrige øjne på alt, hvad der skete omkring ham, under ham, og prøvede lige ledes at finde ud af, hvordan Cora's vinger fungerede. Efterhånden som turen gik fremad, følte han sig mere og mere sikker på Cora's flyven og at hun ikke bare ville lade ham falde, hvilket gjorde, han slappede mere af. Derfor prøvede han nu at starte en samtale.
"Hvor gammel er du egentlig, sådan, hvor langt tilbage kan du huske?" han holdte en kort pause "Hvis det altså er okay jeg spørger?" skolen kom tættere på, men stadig et lille stykke borte.

Cora kunne tydeligt mærke at Logan slappede mere af. Hun slog mindre end  mange for at føre dem fremad, hun svævede mest og slog kun få gange for at holde dem oppe.

Hun holde øjne rettet mod skolen, mens Logan snakkede men smilede stille. "Jeg er 19, og jeg husker det meste" svare hun, det er tydeligt hun ikke er stolt af sin fortid, og selvom hun ville skjule det kunne hun ikke med Logan i hænderne for hun strammer grebet en smule, ikke meget men nok til at det er mærkbart.

Logan mærkede ændringen i grebet, og tænkte straks på hvordan han selv havde det med at skulle snakke for meget om sin fortid. Han forstod den lille gestus, og prøvede i stedet en anden taktik.
"Jeg forstår hvis du ikke vil tale om det, tro mig, jeg har det på samme måde" Han smågrinede, inden han hurtigt skiftede emne.
"Nå, men, glæder du dig til vi ankommer?" Spurgte han, og tænke med det samme på, hvad han selv ville have at spise nu her, når de kom tilbage. Hans mave knurrede en smule, hvilket han ikke kunne lade være med at grine af. "Undskyld, jeg har intet fået at spise siden tidligt i morges, og som lære på skolen er jeg vant til at kunne spise hele døgnet rundt" hans mave knurrede igen, højere denne gang, som ville den sige, den også var her.

Cora smiler og nikker stille "det gør jeg vel" svare hun, da hun ikke har haft et sted og kalde sit hjem siden lille, vidste hun ikke helt hvad hun skulle svare.

Hun satte farten let op stadig så det ikke var ubehageligt "det er okay" svare hun stille

Logan mærkede en lille ændring i hastigheden, da vinden kom hårdere til ham. Dog var det ikke noget han tænkte nærmere over, og skolen kom kun nærmere.
"Er du nervøs?" spurgte han, da hun blev stille. "Eller er der noget andet galt? Du kan tale med mig om hvad som helst for at være ærlig. Jeg siger intet til nogle." Han sagde det stille, og man kunne mærke på hans stemme, han mente hvert et ord, og ikke ville hende noget ond, og slet ikke noget, hun ikke selv ville.

Hun kigger ned på ham og lukker kort øjnende og fokusere så på skolen igen "jeg har aldrig haft et sted hvor jeg kunne kalde hjem, siden jeg var helt lille" svare hun og begynde at tage farten og højten af.

Skolens bygninger kom hurtigt i øjn højde. Det tog kun få sekunder før de var 2 meter over jorden "fik jeg sagt at du selv skal lande" kommer det fra hende og efter et minuts tid slipper hun. Flyver op og lander lidt fra ham
"er du okay" spørg hun

"Nårh, det er der den ligger. Så forstår jeg bedre." sagde han, og lagde mærke til, skolen nu var meget tæt på.

"Nej det fik du ikke sagt" sagde Logan, med en smule overraskelse i stemmen, inden han psykisk gjorde sig landings klar. Efter et halvt minuts tid, blev han restløs
"Du slipper bare nååååaaaaaaaaaaaaaaaarrrr...!!!" midt i hans sætning slap Cora ham. Han faldt ned, men som det indre dyr der var i ham, fik han landet forholdsvis elegant med en hånd på jorden, et knæ og en fod ligeledes på jorden, den anden hånd på ryggen, klørerne trukket en smule ud. Han rejste sig op, børstede bukserne rene og fik slappet af og trukket klørerne ind igen.
"Jeg var ikke lige forberedt på, du slap præcis der," sagde han med et grin, og lagde så mærke til hvordan der var enkelte elever, der havde set deres ankomst i vinduerne "men alt er okay." Hans blik faldt på Cora. "Er du okay?" han kiggede igen op bag hende, og så hoveddøren gå op, og Beast komme over imod dem, fulgt af omkring 5-7 elever.
"Du vil måske gerne komme herover, mig kender du i det mindste mere end de andre elever og lære, som er på vej derovre" han pegede bag hende, hvor hovedindgangen var "fra. Jeg skal nok fortælle dem hvordan og hvorledes!" skyndte han sig at fortsætte, og gik roligt over imod hende, mens han gav tegn til Beast om at stoppe op. Beast forstod, og stoppede hvor han var. Hans blåfarvede pels var let at se foran alle de lyse elever.

Cora nikker kort og vender sig, hun kigger mod dem og folder let vingerne ud, klar til at sætte af. Det er tydeligt, hun ikke har tiltro til nogle, men da Logan får dem til at standse, sænker hun vingerne en smule og beskuere dem, hun havde tit hørt om folk med andre farver, eller pels, men aldrig set en.

Det er let at se, hun er nysgerrig, for hun er mere optaget af dem end Logan "hvem er det" spørg hun undrende, men rykker sig alligevel et par skridt tilbage, da hun ikke er helt tryk ved situationen.

Det er nemt at se på Beast, han havde set ankomsten fra sit lokale. Han havde set hendes vinger, så da hun foldede dem ud igen, virkede han ikke videre overrasket, men prøvede i stedet at få stoppet den ene elev, der ikke havde opdaget gruppen var stoppet. Pigen gik længere frem, fuld af nysgerrighed, kun med øje på Cora. Det var dog synligt, hun ikke ville hende noget ondt.
"Cloudie! Vil du venligst komme her tilbage til os andre?" Sagde Beast, med spørgende stemme, dog så det kunne høres, Cloudie intet valg havde. Pigen stoppede op, vendte sig overrasket om, og gik så tilbage til Beast. Da hun nåede tilbage, kiggede hun hurtigt op, hvorefter en lille sky kom frem over hende, og det var let at se, Beast's pels blev våd. Den lagde sig i alt fald mere ned, som en puddel, der var kommet i vand.

Alt imens dette skete, holdte Logan meget øje med Cora's reaktion. Han vidste, Beast havde styr på de unge elever. Han gik op på siden af Cora, dog et par skridt til siden, for at hun ikke skulle føle sig truet af ham, vendte sig så imod hende igen, og satte sig på jorden.
"Det er Beast, en af lærerne her på skolen. Dem han har med, er nogle af dem fra hans hold i Menneskekendskab. Han ville være det, som de andre skoler kalder for en uddannelses vejleder. Han har været her længe, og vejleder eleverne i, hvordan de skal være udenfor skolen, og hvilke jobs, der kunne være en fordel med netop deres evner." Han hørte Beast kalde på Cloudie, og smågrinede. "Cloudie, som er den pige, Beast lige kaldte på, har kun gået på skolen i knap 2 uger, og hendes nysgerrighed er lige så svært at stille som vejret er at bestemme, hvis Storm ikke er her" Han kiggede mere undersøgende på Cora, og holdt øje med hver eneste reaktion, hun kom med. Han gjorde selv hvad han kunne for at vise, der ikke var noget at være bange for.

Cora kigger mod pigen, små lilla gnister springer om hendes ene hånd, da hun standser, men det stopper i det hun gik tilbage til gruppen og skjulte et let smil da den blå pelsende blev våd.

Hun vippede let fra en fod til den anden og kiggede studerende mod de andre. Hun kiggede på Logan og kiggede så på Beast mens han fortalte om dem. "Storm var hende med vinden?" spørg hun stille og rykkede uroligt på vingerne
"er det muligt" spørg hun lidt efter Logan er helt færdig med at snakke "er det muligt at få arbejde selvom" spørg hun igen. Det er tydeligt hun aldrig har set normale behandle dem godt eller hørt folk om det. Hendes vinger ligger sig mere roligt, dog stadig klar til at flyve.

Logan lagde mærke til de lilla gnister, og gjorde hvad han kunne for at give tegn til den nu våde Beast om at holde eleverne ved sig, 100%. Der var jo nødigt nogle, der skulle komme til skade.
Beast så ud til at forstå, stilte sig ned på alle 4, og rystede sig som en våd hund. Det fik eleverne til at grine, og bakke væk, tilbage imod skolen. Han fulgte med dem, men gik stadig ikke for langt væk. Logan skulle kunne komme i kontakt med ham, om nødvendigt.

Logan sad på jorden og så til mens Beast legede hund, grinede så lidt, og vendte sig så igen mod Cora.
"Undskyld? Hov, ja, Storm er hende med vinden. Hun kan, som hendes navn ligger op til, lave storme og lege med vejret som det lyster hende." Han ventede på hun blev færdig med sit spørgsmål, men da hun sluttede nærmest midt i en sætning, færdiggjorde han den for hende.
"... selvom vi ikke er som dem? Ja. Ser du, Beast der, som er den lille våde hund, derovre, har været bodyguard for præsidenten og mange andre. Han har fået nogle kommentarer på sin pels, men ikke noget som er alvorligt. Vi har nogle elever, der har valgt at ville tilbage i ganske almindelige skoler frem for denne efter en tid, hvilket de har fået lov til, dog under opsyn. Vi er et sted, hvor alle har deres meninger om alt, hvor man har lov til at være sig selv, uden at nogle skal dømme en for hvad man kan, hvor selv det med at have en helt anden farve, at være orange eller brun, sort eller regnbue farvet i huden, ses som en almindelighed. Om man har vinger, som det for dig er tilfældet, eller om man har næb og klør. Der er efterhånden ikke det, vi ikke har set, og alle lykkedes det for os at hjælpe igennem en almindelig dag. Om det er at blive her på skolen og blive lære, som jeg valgte, eller om det er at tage tilbage til en normal hverdag med menneskene, er ens eget valg."
Han opdagede, han havde snakket meget, men det var noget, der interesserede ham, så han lagde først for sent mærke til, hvor længe han havde snakket.
"Undskyld jeg plapre. Jeg kan godt lide at vise andre, at selvom der findes nogle mennesker, som ikke kan håndtere, at vi mutanter også er her, så er der endnu flere, der gerne vil acceptere os for den vi er. Præsidenten selv inkluderet, og flere af rådsmedlemmerne har også børn her på skolen. Jeg tror du ville blive overrasket over, hvor mange der rent faktisk er, som kan acceptere os, som dem vi er. Jeg mener......." han stoppede sig selv, kiggede ned, og rømmede halsen. "undskyld, nu plapre jeg igen. Er du okay? Noget du har brug for?" Han kiggede op, og afventede hendes reaktion, en smule flov over bare at have snakket løs.

Cora kigger mod beast og fortrækker ikke en minde da han ryster sig. Hun kigger på logan da han begynder at snakken men har svært ved at tror på det han fortæller om andre. Hun havde selv mødt en del som i den grad ikke ønskede at folk som hende blev accepteret i samfundet. Hun holder tryggende om sig da hun bliver trist ved minderbe om de mage ting og ord der er blevet gjort og sagt mod/til hende. Hun ryster stille på hovedet da Logan spørg om hun har brug for noget og tvinger et let smil frem, og er efterhånden blevet så god til at fake et smil at det næsten ser ægte ud, den eneste forskel er det lille glimt i øjet hun får ved et ægte smil.

Logan ligger mærke til, hvordan hun holder fast om sig selv, og til trods for at han snakker løs, ser han den korte triste mine i hendes ansigts træk, inden de bliver erstattet af et smil. Han har en fornemmelse af, hun ikke vil snakke om det, og at det måske er et påtvunget smil, men han vil ikke tvinge hende til noget, og ligger derfor ikke mere i det. Han rejser sig stille.
"Hvis det er, kan vi da gå ind sammen og finde dig et værelse? Du kan endda selv få lov til at vælge en etage og et værelse, hvis du vil have det. Det eneste er bare, du ikke kan få et værelse, der er optaget, og du er selvfølgelig velkommen til at tage afsted igen, hvis du lyster." Han rækker hende en arm, en hånd, et tilbud om støtte. Hans mave rumler lavt. "Jeg kunne også starte med at vise dig, hvor spisesalen er, hvis du hellere vil det. Eller vi kan gå direkte ud i køkkenet, så der ikke er lige så mange mennesker, hvis du hellere vil det? Eller hvad har du lyst til?" sluttede han, og afventede hendes reaktion. Han ville ikke tvinge hende, og det kunne man sagtens se og mærke på den måde, han reagerede på.

Hun virker pludselig som en på hendes alder let nervøs med et let nik "køkkenet" små mumler hun med blikket i jorden før hun kigger på bygningen og slår let med vingerne så de sidder behageligt. Det er tydeligt hun ikke vil alt for mange mennesker på en gang, stedet er stadig nyt og hendes sanser og kræfter er meget opmærksomme på den mindste lyd eller bevægelse

Logan nikker, inden han bevæger sig over mod et større grønt areal over til venstre for hvor de er, langs bygningerne. De kommer en lille smule tættere på Beast og eleverne, men de rykker sig ikke fra stedet, de smågriner alle af den våde "hund", som bliver ved med at drille dem, mens Cloudie synes det er sjovt at blive ved med at gøre ham våd. Logan stopper lige kort op, vender sig mod Cora, og giver tegn til hende om lige at vente der et øjeblik, løber så over til Beast.
"Hey, du kan finde mig senere, så skal jeg nok forklare det hele, ellers snak med Xavier. Han ved også meget af, hvad der er sket. Jeg tager mig lige af Cora, vil du sørge for, der ikke er for mange elever, der kommer og forstyrre os?" Beast stoppede et øjeblik som hund, vendte sig mod Logan, nikkede, gik over til Logan, gav ham et meget vådt kram, grinede og gik så over til Cloudie, som nu stoppede med at lave flere regnskyer. Eleverne var flade af grin, Logan, en smule irriteret over at være blevet våd, gik nu tilbage til der, hvor han havde efterladt Cora. Eleverne og Beast gik ind i samlet flok. Lige inden de gik ind af døren, rystede Beast sig en sidste gang, og de forsvandt af syne. Logan kiggede på Cora.
"Nå, vil du med videre? Hvis vi går den her vej" han pegede venstre om bygningen, "kan vi lige ramme en smule sol også inden vi når om til en af bagindgangene til køkkenet. Mens hvis vi går den anden vej" han pegede til højre "Vil vi ramme det område hvor flest træner med deres evner. Jeg går ud fra, du gerne vil undgå for mange mennesker, så skal vi ikke bare fortsætte denne vej?" sagde han, ventede et øjeblik og gik så imod den solstråle han lige kunne se, stilte sig der, og ventede på Cora.

Hun lytter til logan da han smuttede over til beast. Hun havde fuldt stille med noget nervøst og der dukkede ind i mellem lilla gister op om hendes hænder. Hun nikkede stille hun var ikke til alt for mange mennesker lige nu hun var ikke klar til det og slet ikke når hun ikke kendte området så hun kunne smutte hvis de skulle blive for meget, så hun nikkede som en bekræftelse af logans afgørelse om at gå venstre om.