Hospitalet vendes op og ned

Cora kigger på Medha og synker en enkel gang da hun ser nålen, hun havde lykkeligt glemt hvor meget hun hader dem. Hun bider tænderne sammen da hun stikker, der går ikke mange sekunder før der er en reaktion og hun bliver mere døssig, pludselig skabes der små gnister omkring hende, som hurtigt bliver større. De lilla gnister slår endnu ikke ned men laver allerede antræk til det. Og Cora er godt bedøvet så hun mærker intet når det løber over hendes hud og laver dybe åbninger.

Leech, der har siddet stille og roligt på sin seng, og fuldt med i, hvad der alt sammen er sket. Da han ser de dybe sår, de lilla gnister laver, ser han til at starte med ikke sårene, men gnisterne, som gør, han griber ud efter hendes hånd, og når kun lige at gribe fast i hånden, inden han ser hvordan der kommer flere og flere dybe åbninger, og bliver helt ligbleg, lige inden han væltede om i sengen og besvimede. Logan, der så, hvordan Leech besvimede og Cora blev døsig, greb chancen, lagde Cora ned på maven, og fik hendes vinge sat på plads, inden han greb Leech's hånd og holdte den fast om Coras arm. Smerterne, som de lilla gnister påfører ham, kan tydeligt ses i hans ansigt, men han bider det i sig, råber efter Xavier og Storm, både mentalt og fysisk, mens han forsat tvinger Leech og Cora til at holde ved hinanden med den ene hånd, mens han med den anden hånd tvinger Cora til at blive liggende på maven. Medha løber om på den anden side af Leech, og får ham lagt ordenligt på maven, så han ikke vrider kropslemmer mere af led, end han allerede har gjort. Nogle af hans sår går op, hvilket gør, Medha har travlt nok med at forsøge og stoppe blødningerne, mens Logan holder Cora og Leech.

Cora skriger pludselig og en fulg rejser sig fra hende og flyver rundt i rummet. Den sætter sig på nogle møbler som hurtigt bliver helt sodet til hvor efter den flyver over og sætter sig ved vinduet og tapper på glasset, omkring den slår gnister og lyn ned, og flyver den slår lyn ned flere steder. Cora ligger til gengæld stille uden den mindste smule bevægelse foruden en rolig vejrtrækning. Fuglen kigger arrigt mod Leech og skraber op, men er mere interesseret i at åbne vinduet, i det glasset springer flyver den ud.

Fuglen er hurtig til at søge op, den flyver rundt om skolen og skriger højlydt, den har gnister og stødtråde om den, men de hverken rammer eller slår ned nogle steder.

Cora begynder at vågne, og kigger omtåget omkring sig "Av hvad skete der" spørg hun tåget.

Xavier kommer trillende ind i rummet, netop som fuglen flyver ud gennem det nu smadrede vindue. Han hopper ind i Medha's sind, og ser alt det, der lige er sket. "E10" mumler han stille og næsten uhørligt. Logan og Cora ville kunne høre det med deres forbedrede hørelse, men ingen andre. Logan kiggede bare forvirret og forskrækket på ham, inden han vendte sin opmærksomhed tilbage til Cora. For at kunne holde hende nede, var han kommet til at rive et par fjer ud af hendes vinger også, men det var underligt nok, ikke lykkedes ham at få vingen revet af led igen, hvilket et eller andet sted, måtte være et vidunder. Han slipper Cora igen, Medha er stadig igang med Leech, og siger derfor ikke så meget.
"Du døsede hen, men din vinge er sat på plads!" siger han glad og lykkelig, men forsætter så forsigtigt, "Der var dog en fugl, der fløj ud fra dig lige før, og ud gennem vinduet. Storm er på vej efter den."

Storm kommer ind, ikke længe efter Xavier var kommet ind i rummet, og satte straks efter fuglen, som Xavier havde bedt hende om mentalt. Der gik ikke længe, før hun får den indhentet. "Hvad vil du, hvad laver du?" spørger hun den, og følger pænt efter den, dog uden at gøre noget andet end at følge efter den.

Cora blinker et par gange ved det Logan siger "En fugl, der var en fugl der fløj ud af mig" spørg hun let tåget, da det går op for hende hvad han lige har sagt udbryder hun "Skønt" og sukker så "Øh så længe man ikke irritere hende gør hun intet" svare hun og overvejer om E10 vil finde Storm træls.

E10 flyver rundt, men stopper da Storm kommer op til den. Da hun snakker vender den sig og kigger på hende før den flyver forbi, få millimeter fra at ramme Storm. Den skraber op på den anden side som en grinende latter af hende.

Logan nikker. "Ja, en fugl." han kigger forvirret til mens hun siger resten, og kigger så på Xavier, som nu er helt over ved sengen. "Storm skal nok... klare... den....... uhm......... Cora? Hvordan stopper vi hende?" siger han med overraskende meget ro i stemmen. Man kan mærke på ham, han har fået sig hvilet siden deres sidste møde.

Storm stopper op, som E10 stopper, men undviger ikke hendes angreb, og der går i stedet ild i hendes kappe.
"DIN MØGFUGL!!! DU ØDELÆGGER MIN KAPPE!!!!!" vreden stormer op i Storm, og hun vender det hvide ud af øjnene. Hun slukker ilden i sin kappe med den regn, der nu begynder, og jagter så E10, mens hun sender lyn og andet efter den.

Cora kigger på Xavier "det er nok ikke så nemt hvis hun bliver angrebet, jeg plejer ikke ligefrem og standse hende så det ved jeg faktisk ikke" svare hun og kigger roligt på ham

E10 undgår Storms angreb og dem der ser ud til at ramme smadres mod en barriere, der til forveksling kunne være Xaviers.
E 10 skraber op og styrter så mod hende og starter stødet i det sekundt hun flyver ved siden af Storm. E10 hæver sig højere op og vender sig og kigger mod Storm igen.

"De angriber hinanden" siger han, halvt væk. "Jeg prøver lige at få hende stoppet.......... okay..... jeg kan lide så godt give op.... E10 har sat ild til Storm's kappe, og er der noget, man hurtigt lærer om Storm, er det, at når hun har sin helt sorte kappe på, med den blå spænde, som hun har på nu, så skal man ikke røre den, jo mindre man vil slagtes langsomt og smertefuldt........... Er du sikker på, vi ikke kan stoppe hende?" han kigger bekymret på Cora, man kan tydeligt se, han håber, hun kender til et eller andet, de kan gøre. En gartner kommer løbende ind med en vandkande og rive. "Ja, godt nok bad jeg om lidt vand, men hun ødelægger mit mesterværk!" siger han, inden han falder grædende sammen på jorden.

Storm hører knapt på det, Xavier siger. Det eneste hun siger, nej skriger, tilbage til ham er "SE PÅ MIN KAPPE!!! DEN MØGFUGL SKAL SLAGTES!!!" Det kan høres på meget af skolen, eftersom hun skriger det lige så meget mentalt som ud i det blå. Herefter ignorere hun resten af, hvad Xavier siger mentalt til hende, og forsætter jagten på E10. Hun ser barrierene, der bliver skabt, og kæmper for at lave nogle lyn og regnskyld, der er endnu stærkere. Hun fokusere sin torden og regn på E10, hvilket gør at hele udearealet bliver lyst op i lyn, og indenfor få minutter er hele udearealet et kæmpe mudderhul. Storm lader aldrig E10 komme helt tæt på, der er altid mindst 3 meter imellem dem, oftest mere, og hun slipper derfor for de værste skrammer, da hun også hæver sig, højere og højere, mens hun bevæger sig over imod skov arealet, så der ikke er flere på skolen end højest nødvendigt, der kommer til skade i den her duel. Hun har ingen planer om at stoppe lige foreløbig.

Cora sukker "Hvor højt op kan Storm komme, for E10 trækker hende kun højre op i atsomfæren til hun ikke kan længere" spørg hun bekymret for Storm og med et suk rejser sig "Jeg tro jeg kan men det er ikke sikkert det virker" siger hun så og ser op på Storm og E10

E10 mærker tydeligt at lynende bliver stærkere og søger op i tynder luftlag. E10 skraber op og kopier storms angreb ned til mindste detalje i højlilla lyn. Hun forsøger ikke at komme tætter på men kombinere den nylærte mentale barriere og lynende, hvilket resultater i at Storm er fanget i en barriere som så lyses op af samme angreb hun sendte mod E10 blot i lilla og uden flugt vej.

Xavier tænker et øjeblik. "Storm kan holde til en hel del, med det humør hun har på lige nu. Hun kan holde sig selv varm oppe i atmosfæren med hendes vrede, og ilt er ikke et problem heller med hendes evner. Så hvad end du kan, kan det kun være bedre end det, Storm har gang i lige nu.......... gerne hurtigt, for Storm er sådan.... lidt.... fanget lige nu....." Han vender det hvide ud af det ene øje, og ser gennem Storms øjne med det ene øje. "Storm, slap af. Jo mere vrede du viser, desto værre bliver det!" siger han mentalt og fysisk. Storm hører ham, men reagere ikke alverdens.

Storm ligger mærke til, hvordan E10 flyver længere og længere op, men i sin vrede, er hun fuldstændig ligeglad. Om så ilten blev tynd som ingenting, ville hun forsætte. Hun ser barrikaderne komme imod hende, men når ikke at reagere, før de har lukket sig tæt omkring hende. Det er i det øjeblik, Xavier kommer igennem til hende. 'Så jeg skal tage det med ro, mener han? Jeg skal freaking give ham ro! Det var den møgfugl der startede hele dette show. Hvis han vil have ro, må han fandme selv lette røven og komme igang med at stoppe den ildelugtende møgtingest derover!' tænker hun vredt..... og det tager Xavier som ikke alverdens reaktion? Hun kigger rundt, og ser hvordan hun er fanget. Hun er tvunget til at tage det med ro, hun har intet valg. Xavier har sine måder at få hende til at slappe af på, kan hun se. Men hvorfor i..... lilla? Den eneste, der har lavet lilla i nærheden af hende på det sidste er Cora. "CORA!!! HVORFOR VIL DEN LILLE MIDE ØDELÆGGE SKOLEN! HUN ER LIGE KOMMET TIL! LAD MIG VÆRE I FRED! DEN FUGL ØDELAGDE MIN KAPPE!!!" tænker hun, i samme øjeblik som det begynder at lyne lilla omkring hende. Hun tager en dyb indånding, og sætter sig i fosterstilling, skaber en ring af torden og lyn omkring sig, som en form for barrikade imod de lilla lyn, der nu kommer imod hende. De lilla lyn kommer dog nærmere og nærmere hende, hvilket gør at hendes egne lyn kommer tættere og tættere på hende, for til sidst at ramme hendes kappe også. Der står gnister omkring kanten af kappen, og Storm ser det straks. "IK....KE....MIN....KAP....PE!!!!" skriger hun imellem hendes skud af lyn imod samme sted i barrikaden, i håb om at den går i stykker. Hun tager herefter sin kappe af, folder den sammen så godt hun kan komme til, og stopper den ind under trøjen. Den er skadet nok i forvejen, nu skal der ikke ske mere med den, og forsætter så med sine lyn imod barrikaden, fuldstændig ligeglad med de lilla gnister, der kommer tættere på bag hende. Hendes kappe er i sikkerhed, så hun er begyndt at kunne koncentrere sig bedre om at ødelægge barrikaden i stedet.

Cora sukker "okay, jeg giver det et forsøg" hun går ud og sætter af op i Storms højde og kigger på hendes kæmpen mod barrieren "Storm jo mere du viser E10 af evner des mere kan hun, hun kopier og lære så evnerne" sender hun ud mod Storm og flyver så det sidste stykke op til E10.
I starten ligner det at E10 er rasende og vil angribe, lige indtil den er tæt på, slukker stødet omkring den og ilden i dens krop og skraber muntert op, "Hej tøsen, tror du ikke vi har lavet nok rav i den er, de har jo kun prøvet at hjælpe" spørg Cora den, hvortil den standser op kigger omkring sig og lukker så øjnende stille og åbner dem igen og kigger på Cora.
Cora nikker og flyver ned og lander på tressen, lander E10 på hendes skulder skår let med vingerne og skubber sig så kærligt mod Cora, mens den pludre let. E10 er let gylden lilla på ryg og det synlige af vingerne, faktisk samme farve som Coras knogler, med smaragd grønne øjne, mens indersiden af vingerne er natsorte og brystet mørke lilla

Barrieren forsvinder desværre gør lynene det ikke og har med stor kraft på vej mod Storm, nu kun få centimeter fra hende.

Både Xavier og Logan nikker takkende til hende. "Bare pas på hendes kappe, for alt i verden, lad den ikke blive mere skadet end den er!" råber Logan som det sidste, lige inden Cora letter. De stiller sig ud på terrassen, og finder et område der, som er overdækket, og kigger så op på Storm, Cora og E10, så godt de kan komme til i Storms regnvejr.

Storm hører Cora, og laver derfor intet nyt, som hun ikke har lavet allerede.
Hun ligger mærke til at barrieren forsvinder ved at lige pludselig går hendes stød igennem der, hvor der før var barriere. En kort jubel, erstattes hurtigt af et skrig, da det første af lynene rammer hendes ene arm bag til. Hun flyver frem så hurtigt hun kan, og undviger med nød og næppe de næste par lyn, men det virker til, de følger efter hende, selv da hun laver undvigelses manøvre ved at flyve direkte op. "Cora, gider du godt få den til at stoppe med det der? Min kappe skal allerede repereres! Synes jeg har problemer nok allerede...!" Siger hun med vred, dog overraskende kontrolleret og rolig stemme. Hun bliver ved med at flyve fremad, og hver gang, lynene nærmer sig, flyver hun skiftevis op eller ned i pludselig bevægelse for at undvige. Hun får vendt, og flyver over bag om Cora, hvorefter hun laver en pludselig bevægelse op ad. "CoooooOOORAA!!?? NU, tak?" halvt skriger hun i bedende stemme.

Ingen af dem har lige nu tid til at ligge mærke til, hvordan E10 rent faktisk ser ud, men det forundre både Xavier og Leech, hvordan hun kunne tale den ned så let.

Cora kigger på Storm i det hun flyver på kryds og tværs, hun sukker stille "E10 stop det, nu" siger hun bestemt hvilket resultere i at E10 letter lidt fra hendes skulder før den spreder vingerne ud skriger op og lander igen på hendes skulder. E10´s skrig rammer lynende inden de sidste og stærkeste lyn rammer Storm.

På skulder skubber den sig let op af Cora og pludre igen roligt. Den holder dog et vågent øje med Xavier med jævne mellemrum, men intet ondsindet, blot en smule fornærmet.
Cora roder i en lomme i tasken og finder en kiks og giver den til E10 som en belønning, E10 tager kiksen med den ene klog, hvilket afslører at de er lavet af metal, og begynder at knække kiksen og spiser den veltilfreds.

Leech kommer ud, og ser, hvordan Storm flyver rundt, og kan ikke lade være med at grine. Han har et stativ med sig, hvor han får blod i et drop, samt noget lilla substans, som man kan se, hjælper ham med at hele. Den ser E10, og smiler så.
"Hvor er det en sød fugl, du har dig der!" siger han, og rækker så den hånd frem uden drop i, imod E10, med håndfladen op ad, for at lade den snuse, og muligvis ae den bagefter.

Storm kommer ned, og lander på terrassen, og nærmer sig forsigtigt de andre. Hun går i en halvstor bue uden om E10, og får så regnen stoppet, hun er stadig ikke ret våd, og solen begynder at skinne igen. Hun sætter sig på en stol ved siden af Xavier, tager så sin kappe ud fra under trøjen, og begynder at undersøge den. Irritation er til at spore i hendes blik, såvel som hendes ansigtsbevægelser, da hun stikker en finger igennem et af hullerne. Hun sukker trist, og en enkelt tåre falder langsomt ned af hendes kind, da hun, ret opgivende, lader hænderne falde, og kappen derved falder ned i hendes skød. En lille, ret så lokal byge, kommer frem over de før nok så flotte blomsterbede, lige til venstre for Storm.

Xavier kigger undersøgende på E10, og ser hvordan den opføre sig som et kæledyr.
"Hvordan kan du kontrollere den på den der måde nu, mens du tidligere var tvunget til at holde den tilbage?" spørger han, og Logan går over og tager to stole, som han nu trækker over til Cora, og sætter sig selv på den anden.
"Ja, det vil jeg også gerne vide!" siger Logan, "... og dens farve. Det er nu en flot farve... og dens kløer, ligner mine!" slutter han, og som bevis, trækker han en enkelt klo frem, og kigger undersøgende på E10's klo og hans egen.

Cora sætter sig i stolen Logan fandt til hende.Hun kigger stille på E10 med et strengt blik, da fuglen skaber let op og snapper ud efter Leech hånd, dog uden at ramme.
E10 hopper ned og går roligt over til Storm og rør hendes kappe. I det samme slår der gnister om den, og i starten ligner det den bliver mere ødelagt indtil den langsomt begynder at genopbygge sig selv. E10 går derefter roligt rundt mellem dem før hun hopper op i skødet på Cora igen. Cora agre hende roligt "Hendes farve afspejler vel mine evner der af visse årsager er lilla, og klørerne er ligesom vores, så det er ikke altid lige sjov at blive kravlet rundt på, selvom hun ikke har skadet mig endnu" svare hun og kigger på Logan og derefter ned på E10.

"Jeg ville holde hende inde for at hun ikke kom op og slås med nogle, fordi hun ser og lære, jo mere hun ser des mere kan hun" Sukker Cora opgivende "og jeg kontrollere hende ikke, hun er en del af mig og er ofte den bedre halvdel af mig" svare hun med et skævt smil "Det har tit kun været hende og jeg" mumler hun så og ager E10.

Leech bliver til at starte med overrasket over snappet, og trækker derfor sin hånd en smule tilbage igen. Da den kommer rundt mellem dem, aer han den over hovedet, inden han trækker en stol over imod Cora, hvor han sætter sig. Igen lægger han hånden frem imod den, denne gang dog den arm med droppet i, hvor man kan se den lilla substans komme roligt ind i hans system.

Storm bliver i første omgang vred over at E10 tør komme over til hende. "SYNES du ikke, du har gjort nok skade allerede?" spørger hun vredt, "Det er DIN--............ undskyld, jeg troede lige du ville ødelægge den endnu mere." hun stopper sit udbrud imod den, da hun ser, kappen lapper sig selv. Hun begynder hurtigt at undersøge den over det hele, det kan ikke passe at den er helt som den var, inden kampen, men hun finder hurtigt ud af, der ikke er nogle fejl på den. Den ser endda mere ny ud denne gang, da den slitage, der var kommet på kappen, nu også var væk. Hun kneb en glædeståre, og regnen stoppede straks, og blev i stedet erstattet med skyfri himmel, og en temperatur, der for nogle ville være lidt for høj, men for de fleste, ganske behagelig. Det virkede som en sensommer aften, med lidt for meget sol og varme i løbet af dagen. Hun aer den kort over hovedet som tak, inden den går videre.

Da den når over til Logan, rækker han straks sin hånd frem, hvor kloen er trukket, trækker den så ind i hånden igen, lige så meget for at se, hvordan den reagere på det. Han vil vise, han ikke er en trussel, men blot er nysgerrig. Han gør ikke mere end det, før han kigger på Cora igen. "Jamen af hvad jeg kan høre i det der, lyder det mere som om, hun har lyst til at lege, end til at slås. Vi har massere af elever der......" et rømmen fra Xavier får ham til at stoppe sin sætning. Logan kigger over på Xavier, mens Leech bare sidder og griner. "Men det er da sandt!" siger han, et blik fra Xavier er nok til, at han ikke færdiggøre sin sætning.

Xavier følger bare E10 med blikket, mens den går rundt. Da den når over til Storm, åbner han selv munden, men når ikke at sige noget, før Storm har sagt sit. Han ryster på hovedet, og nyder varmen, mens han kigger på, hvordan E10 forsætter rundt, og tilsidst hopper op i skødet på Cora.
"Jamen. Hvad kan hun så indtil nu? Hvad kan du?" spørger han, og kigger undersøgende på dem begge.

Cora smiler stille og lytter til Logan, som Xavier afbryder "Massere der hvad" spørg hun en smule irriteret over Xavier afbrød. E10 stækker sig og kigger let på Leechs hånd eller nærmere den lilla substans før den vender sig mod Logan og springer over på hans skulder, selvom kløerne er skarpe skader de ham ikke. Cora giner blot af E10, mens hun forsøger at finde en god måde at stå på.

Cora kigger kort på Xavier og kigger så på E10 "Hvad vi kan?, der er mange ting jeg ikke bruger. Jeg kan huske meget af det jeg har lært af dem" siger hun og det er tydeligt hun nære stort had til dem "Jeg bruger mest mine bolde også den smule mentale evne jeg havde til at skjule mig, resten er ikke rigtigt brugbar i normale omstændige" siger hun stille uden at flytte blikket fra E10 der sidder og putter sig i Logans skød efter hun ikke kunne finde en god plads på hans skulder.

Cora sukker stille, en smule bekymret for hvad der nu skal ske, hvis dem skulle finde hende igen, deres perfekte mutant, selvom hun i de første mange år blot havde gjort som de sagde havde hun langsomt følt hvordan hendes egen mening havde betydet mere og mere for hende, hvilket også havde givet hende et anstrengt forhold til hospitaler og nåle, eller generelt folk, nok kunne hun sige meget om sig selv, men hun ønskede at der var et sted hvor hun kunne blive.
Hun sukker og smiler så roligt af E10 der let skubber til Logans hånd. Hun husker tydeligt deres første møde, for de havde ikke altid været sammen som nu, dengang var de én, Coras smil falmer og hun ser ned i jorden, E10 havde været hendes liv, indtil de fandt ud af hvordan de adskille sig så de kunne leve frit uden dem skulle bestemme over deres liv.

Logan mærker knapt, E10 kravler rundt på ham. Han mærker det nærmere som en halv kildren, og da den lagde sig til rette i hans skød, og efterfølgende begyndte at nappe i hans hånd efter opmærksomhed, kunne han ikke andet end at ae den. Logan overvejede et øjeblik, gjorde så et diskret tegn til, Cora skulle læse hans tanker. 'Nogle elever trænger til at blive sat på plads og få nogle tæv!' tænker han, meget direkte til Cora. Xavier ville kunne høre det, hvis han ville, men heldigvis så han ikke Logans tegn til Cora, og læser derfor ikke hans tanker.

"Dem, som i de, der eksperimenterede på dig?" spørger Xavier forsigtigt, mens Logan i samme sekund giver det usete tegn, ".. for hvis du ikke vil de skal finde dig, siger du bare til, vi vil gøre alt, for at holde dig skjult. Tro mig, de finder dig aldrig her!" siger han, hvert et ord kommer til udtryk som noget, han mener meget seriøst. Logan nikker. "Dem, der legede med mig, har heller ikke fundet mig, og de to, der fandt mig er ikke set siden. De har i alt fald fortrudt at de forsøgte at finde mig. Så tro mig, vi kan sagtens beskytte dig!" kommer det ivrigt fra Logan.

Cora ser Logans tegn og når også at læse det hun smiler let og kan ikke holde et let grin tilbage, men det kunne også være fordi E10 kræver Logans fulde opmærksomhed og selv den lille mentale fravær fik hende til at puffe til hans hånd.

Hun kigger igen en i jorden "det skal de ikke" svare hun tørt "de eksperimenterede ikke på mig" mumler hun lavt så kun Logan ville kunne høre det, mens tankerne løber omkring nogle af de ting hun havde oplevet, hvis Xavier ser med her vil han få en førelse af at stå på sidelinjen ude afstand til at gøre noget imod de handlinger der bliver gjort.
Hun tænker specelt på nogle af hendes opgaver, som ofte var et dræbe eller uskadeliggøre folk, hvor hun ingen kontrol havde over sig selv, som var hun blot en maskine der var programmeret til at gøre det. Hun  får tåre i øjnende men skjuler det ved hjælp af håret, E10 kan selv mærke det og hopper over til hende og skubber sig trøsteden op af hende for at opmuntre hende, hvilket også virker til en vis grad. Tårende er hverfald væk.
Cora kigger så på Xavier "Hvis i kan det så er det nok det bedste, jeg vil hverfald ikke tilbage" siger hun så roligt hun nu kan, godt nok kan man godt høre hun at hun er bekymret for noget mere end bare det at de finder hende.


Out

fortsætter her To er godt. Tre er for mange.