Det hedder jeg ikke!

Xavier lader sig til sidst blive skubbet ud, med et meget opgivende og trist smil. "Jeg vil jo bare hjælpe" mumler han da han er kommet ud. Han ser hvordan Nattalia kigger på Eric, og bliver en smule skræmt for, hvad der kunne ske, for hans gamle ven. Han triller over imod ham, så hurtigt hans hjul lader ham i det let smattede græs, men når ham ikke, før Nattalia 'flyder' over jordhøjde et sted. Han prøver at kalde på Storm og Logan, Logan kan gribe hende hvis hun falder, og Storm kan holde hende oppe eller sænke hendes hastighed, så hun ikke falder så hårdt igen. Det lykkedes for ham, og i horizonten ses nu Storm komme flyvende med Logan under sig, dog stadig alt for langt væk.

Eric ser, hvilket problem han er ved at ende i, men når ikke at sige noget, inden Nattalia flyver over jorden foran ham. Han kigger forundret på hende, inden han med blikket søger overalt efter E10. Det er ret synligt at han et eller andet sted nok er mere interesseret i E10 end i Cora selv.

Langsomt begynder hun at brænde i en høj lilla ild, det bevæger sig langsomt op af hende men som hastigheden på hendes roterende stiger, bevæger ilden sig hurtigere.
Hendes vinger begynder at brænde, langsomt ændre hendes hår sig, fra glat og kontrolleret til vild og pjuskede i en klare lilla og en let mat lilla farve, med en enkel ild der brænder stille og kontrolleret i venstre side.
Roteringen er næsten standset da hun folder vingerne ud, de brænder i samme lilla farver som hendes hår. Det lille mellemrum der er mellem vingerne er ikke til at se for nogle lange halefjer, der roligt bevæger sig med vinden, selvom de sidder vild omkring, så samler de sig pænt med enkle der stritter let ud fordi de krøller. Hendes skind stopper med at brande og afsløre en gylden lilla skinfarve.
Hun åbner stille øjnene, som afslører smaragd grønne øjne, samme som E10´s flotte smaragd farvet øjne.
Hun lander roligt på jorden og kigger stille mod Erik.

Storm kommer tættere på med Logan under sig, og når Xavier netop som Coras vinger begynder at brænde. I chokket slipper hun Logan, som falder ned med hænderne først, og ender med at have kløerne til at sidde fast i jorden kortvarigt, alt imens han er som forstenet og kigger på Coras forvandling.

De er sådan set alle fuldstændig fortabte, står bare og stirre på Cora mens hun brænder sig selv lilla.

Storm er den første, der kommer til sig selv, og hun får hurtigt skubbet professoren længere væk med en vind, inden hun dykker ned til Logan og hjælper ham fri.
"Hvad er det der sker? Xavier, hvad lavede du inde i hendes hoved før?" spørger Logan halvskræmt, uden at vende opmærksomheden væk fra Cora.

Eric ser forundret og fascineret til. Han havde aldrig set denne forvandling ske før, og han var derfor som forstenet, da han så, E10's flotte grønne øjne, sidde i hovedet på Nattalia. Han trådte langsomt nærmere, og var som fortryllet af hedes øjne, netop fordi de mindede så meget om E10, som de gjorde.

Hun folder vingerne let sammen og de går i et med halen. Hun kigger på Eric "Det er ikke mit navn" siger hun så højt nok til at Eric kan høre det. Hun ligger stor tryk på ikke, og går så over mod Logan "Er du okay" spørg hun bekymret, der er intet der antyder det er Cora, for selv stemmen har ændret sig, til en blød venlig og kærlig tone.
Hun kigger på Xavier "Tak fordi du vil hjælpe" smiler hun og vipper hovedet på skrå til højre så den kontrollede flamme kommer mere til syne.

"Det er da dit navn!" Udbryder Eric, tydeligt fascineret og chokeret. Han bevægede sig langsomt baglæns igen, da Cora begynder at snakke til Xavier og Logan. Han når dog ikke ret langt, før han vælter over en nærmest usynlig forhøjning i jorden. Han vælter bagover og lander på ryggen på jorden.

Logan træder forskrækket et skridt tilbage, men rækker så en hånd frem imod hende, da hun spørger ind til ham. "Jeg.. Jeg har det fint nok, men hvad er det, der sker med dig?" Får han fremstammet, mens han forsætter over imod hende med en hånd strakt frem, nærmest som skulle han bekræftige, hun er virkelig.

Xavier nikker bare. "Jeg vil altid hjælpe Cora. Men hvad er det, der er sket? Hvad har du gjort ved Nattalia? Hvorfor ser du sådan her ud nu?" Spørger han, mens Storm stadig er foran ham, nærmest beskyttende hævet over ham.

"Jeg er her virkeligt. Du ser ikke syner" små griner hun drillende og tager hans hånd for at hjælpe ham med at forstå det hurtigere, selvom det ser ud til, at hun er brænd varm, så er hun overhovedet ikke varm. Der er kun en let varme fra hendes vinger og hale, men det er ikke varmt nok til, at det kan skader nogle/noget som helst.

"Vi måtte drive Nattalia væk, og den eneste måde vi kan gøre det, er ved at samle os til Fiey, derfor blev du skubbet ud. Når vi samler os, ændres vores sind sig fra tre til to, så kun min og Nattalias sind er tilbage" smiler hun venligt til Xavier, tydeligt irriteret over Nattalias tilstedeværelse.
"Lander du Storm eller vil du blive ved med at beskytte Xavier? For det er altså ikke mig, du skal bekymre dig om men Nattalia, det er hende der er ond" spørg/siger hun med forståelse.

Fiey vender sig mod Eric og sukker "Du kalder mig aldrig det navn, det er Cora til hverdag. E10 til fønisen og jeg kan du kalde Fiey!" snerre hun og hæver ham op og stå, ved hjælp af sine mentale evner. Nok kan hun ikke læse hans tanker, men hun kan sagten hjælpe ham op. Hun kommer nærmere Eric "Hvis du aldrig bede dem om den opgave, er den så ugyldig" spørg hun, det er tydeligt, hun forsøgere at fjerne alle Nattalias grunde til at komme tilbage.

Logan tager hendes hånd, og får sig rejst ganske elegant, uden de store problemer, egentlig uden at bruge hendes hånd som støtte, men mere som en bekræftigelse på, hun er ægte nok. Han stiller sig ved siden af hende, og følger efter hende fra jordhøjde, som de når over til Xavier.

"Fiey?" Siger Storm og Xavier i kor, begge en smule forvirret. Logan står bare og ser halv trist ud. Hvor blev hans lille E10-ven dog af? Han sukker, og rækker så i baglommen efter en nu halvknust pakke med TUC kiks, som han tager frem og står med i hånden. Det kunne lidt ligne, han prøver at lokke mere E10 end Cora frem i Fiey. Storm lander stille lige ved siden af Xavier, dog stadig halvt i forsvarsposition, så hun er klar til at beskytte Xavier med milisekunders varsel.

Eric kigger skræmt på Fiey, mens han halvt prøver at kæmpe imod hendes brug af mentale evner på ham. Dette lykkedes dog ikke, han bakker dog stadig længere væk fra hende, som hun fortæller hvad han må og ikke må. "Je-je-jeg skal nok holde mig til Cora!" Udbryder han til sidst, halvt stammende. Han stopper dog ikke op, før han er bakket så langt tilbage, han har et træ i ryggen, som derved får ham stoppet. Han synker nogle gange inden han svare på hendes næste spørgsmål.
"Det må den jo være?" Siger han halvt spørgende "Men hvad er det, de havde bedt dig om?" Slutter han, og synker nervøst nogle flere gange.

Fiey kiggede stille på Eric "Det kommer ikke dem ved" svare hun blot og vipper hovedet mod Xavier og Storm, det er tydeligt hun ikke ønsker de ved det.

Hun kigger stille på Logan og griner så før hun lukker øjnende og E10 dukker op lidt fra dem, og Cora ser roligt på dem. E10 flyver over og sætter sig på Logans skulder og nå kiksende

"De forskellige navne gør en del ting nemmere" smiler hun undskyldene til Xavier og Storm. "Jeg ved ikke hvornår Nattalia dukkede op men jeg ved hun ikke burde være der" sukker hun opgivende og gyser let, da hun håbde at hun aldrig skulle opleve det igen

Eric forstår hentydningen, og med et næsten usynligt nik, begynder han at få sig vendt, stadig med ansigtet imod Cora, og bakke tilbage imod skolen. Da han er kommet ca 200 meter fra dem, bakkende, konstant med øjnene på Cora, giver han sig i løb resten af vejen. Det er tydeligt, hvad vej han vil.

Logan smiler stort, da E10 kommer frem og over til ham. Han rækker hurtigt de halvknuste kiks op til hende, og nusser hende så. Det er synligt, han har savnet hende.
"Hvad så tøsen, er du okay?" Siger han til hende lige så vel som til Cora, mens han fodre E10 kiks. Han giver dog hurtigt op, og rækker hende pakken i stedet, da han kun fanger halve kiks eller mindre stykker end det op. "Jeg må skylde dig nogle bedre kiks senere." Hvisker han til E10 og aer hende igen ned over brystet.

Storm nikker forstående, ligeledes gør Xavier.
"Hvis du nogensinde skal bruge hjælp til at spærre hende inde på en eller anden måde, eller hvis vi skal arbejde på at fordrive hende, så må du sige til. Du kan eventuelt prøve at snakke med Jean først, hun kan måske hjælpe dig på vej" siger han, og triller langsomt frem imod hende med en hånd udstrakt, og storsmilende. Storm holder sig dog stadig lidt på vagt, hun er stadig skeptisk efter hvad der skete.

Cora kigger undrende efter Eric og trækker så på skulderne og smiler til Logan "Ja vi har det fint" svare hun men trækker dog en smule på det. E10 tager kiksende og spiser af dem, det ender dog mere i en hakken efter dem da de er mere eller mindre krummer.

Cora smiler stille ved Xaviers tilbud, selvom hun ikke synderligt har lyst til at nogle igen skal pille ved hendes sind på den måde. Hun holder stille om sig mest for tanken om hvad de gjorde ved hende før Eric kom den gang. hvordan de tvang E10 ud for første gang. E10 bliver selv en smule minder støjende end før. Cora kigger stille på jorden og ser derfor ikke Xaviers fremstråkende hånd.

Vinden er begyndt pludselig at blæse op, fra næsten vind stille til en let brise. skyerne er også begyndt at trække op som skulle der komme en orkan inden for de næste par timer.

Eric forsvinder helt ind på skolen gennem en dør, og er derfor ikke længere til at se.

Logan mærker E10's hakken, og trækker en smule på skulderen i smerte ind i mellem, næsten umærkeligt. Han ligger dog hurtigt mærke til, hvordan hun bliver mere stille.
"Hvad er det, der går dig på?" spørger han, og tager så kiksepakken og hælder krummer ned i sin hånd, inden han roligt går ned i knæ, uden at rykke for meget på sig ud over at sænke sig, og åbner så pakken helt, så det bliver en form for flad tallerken, ligger så krummerne ud i en samlet bunke på papiret, inden han ligger hånden under hendes bryst for at få hende til at kravle over på hans arm, og derved hjælpe hende ned på jorden uden at skulle bevæge sig for meget. Han tager derefter hånden ned i sin strømpe, og finder en sidste pakke frem, som han ligeledes får åbnet op som en tallerken, da denne også er halv knust. Dette er dog ikke TUC, men en lidt sundere version af nogle mariekiks, nemlig de grove. Han kigger undskyldende på E10, da han gør denne pakke klar, inden han sætter sig på jorden ved siden af pakkerne.

Xavier, der havde regnet med, at Cora ville tage tage hans hånd, så de kunne komme tilbage imod skolen, og Cora kunne komme tilbage til nogle helt andre timer. Dette var dog ikke hvad der skete. Vinden blæser op, og Xavier glemmer lidt, han stadig kører fremad. Han vender ansigtet imod Storm.
"Vil du ikke nok lade være med det der? Det kan godt være du gerne vil..." han afbrydes "Xavier, det er ikke mig der gør det der!" udbryder Storm, og hæver sig imod det, tydelig optaget af at skulle finde kilden. Hun kigger ned i samme sekund, som Xavier kører ind i Cora og derved vælter ud af sin kørestol. "Xavier! Er du okay? Cora?" hun flyver hurtigt til jorden, og lander, inden hun får rejst kørestolen, og hjulpet Xavier tilbage op i den, efterfulgt af at gå over til Cora og hjælpe hende op, hvis det skulle blive nødvendigt.
"Cora, er det dig, der leger med den storm, jeg kan mærke, der er på vej?" Spørger hun hende, som hun hjælper hende op.

Cora vælder men sætter sig blot uden at se væk fra jorden der er tydeligt hun ikke høre dem, men vindenden tager ikke mere til, selvom skyerne samler sig mere og mere, de er gået fra at være grålige til at være næsten helt sorte.

E10 lader Logan men viser ham ikke synderlig meget interesse og hopper hen til Cora. Hun skubber sig op af hende og det er tydeligt E10 heller ikke har bryder sig om at Cora er på denne måde. E10 skraber bekymret op og basker med vingerne for at få hendes opmærksomhed dog uden held.

Cora trækker blot benede op til sig og holder om dem og lukker alle tanker ude, hun er dog for træt til at lukke mentalt af, i det samme regnen begynder at sile ned og lidt torden lyder, der er dog ingen lyn at spore.

Storm ligger mærke til, hvordan det hele tager til, og flyver nu op, og gør hvad hun kan for at få det hele stoppet. Hun blæser vinde og skyer modsat retning af, hvad de er på vej til lige nu, væk fra skolen. Hun arbejder på højtryk med dette, mens Logan løber over ved siden af Cora, og smider sig på knæ der.
"Cora? CORA?!" halvt skriger han, mens han ryster hende i skuldrene.

Xavier triller lidt baglæns igen, så der er cirka to meter imellem dem, inden han prøver at komme ind til hende mentalt. "Må jeg komme ind?" spørger han mentalt, og maser sig altså ikke bare på. Afhængigt af svar, tager han ind og ser, hvad der sker, eller bakker lidt mere for at skabe en smule afstand mellem dem, og for at finde ud af, hvor tæt på skolen, de egentligt er, så han kan få dem indenfor. Skolen har prøvet både den ene og den anden slags orkan før. Med Storm på skolen, er den forberedt til lidt af hvert, også hendes vredes udbrud og orkaner, der kan vende kontinenter med vrangen ud, eller det, der er værre. Nærmere sagt, skolen er Storm-sikret.

Cora reagere kort ved at se kort på ham før hun besvimer. Regnen fortsætter og E10 forsvinder. Cora ligger helt stille et par sekunder før hun bevæger sig igen. Hun kigger kort på Logan, også i jorden, bevæger hånden og får regnen til at stoppe "undskyld" mumler hun lukker øjnende og åbner dem igen, rejser sig op kigger ned op Logan med kolde grønne øjne et sekund før hun skubber ham hårdt væk, På den korte tid det tog Nattalia at komme frem, havde E10 lært Eric´s evner, som Logan nu fik at mærke.


mental
Cora ser kort på Xavier og nikker så roligt, men ikke mange sekunder efter bliver alt opslugte af et skræmmende mørke der ligger sig, som et tæppe over hende. Dette skaber en kvælende fornemmelse ved Xavier for han bliver skubbet ud.

Logan ser E10 forsvinde, og får sig så rejst op og bakker lidt væk. Han ser de kolde grønne øjne, og ved straks, der er noget galt. "STORM, XAVIER..." mere når han ikke at skrige, før han bliver kastet hen over plænen, i retning af skoven. Nattalia er kommet tilbage.

Storm ser, hvordan Logan flyver hen over plænen, og det er nemt at finde kilden. Cora står med ansigtet imod ham, og de kolde grønne øjne er nemme at se, selv fra oven af. Nattalia er tilbage. Hun vidste bare, dette ville ske! Hun vidste det! Man skulle næsten tro, Cora sætter et skuespil op, for at få dem til at tro på hende, stole på hende, bare for at hun kunne lege med dem og kyle rundt med hendes venner! Det er meget synligt, at Storm er mistroisk og skeptisk, og ved at blive meget vred. Stormen raser synligt i hendes øjne, inden hun hæver Xavier op, og slæber ham med væk fra Cora, og sætter ham først ned, cirka 200 meter fra Nattalia, stadig hævet over ham, klar til at flytte ydeligere med ham, hvis det skulle blive nødvendig. En flyvende, kvindelig body guard.

Xavier mærker, hvordan han bliver presset ud efter mørket, men han finder det ikke så skræmmende, som så mange andre ville finde det. Efter han har været inde i så mange sind, som han har igennem sin tid, har han prøvet noget lignende før.
"Du kan tro nej Nattalia!" udbryder han, som han kommer ud, og få sekunder senere, presser han sig igen på mentalt, denne gang dog med en form for mentalt lys, så mørket kan jages væk, hvis det i det hele taget lykkedes for ham at komme ind. Han sender en mental besked til Leech om at komme herud, og at finde Magneto.

Nattalia kigger små irreteret på Storm og derefter mod Xavier og hæver sig op fra jorden og lilla gnister begynder at dannes omkring hende, mens hun selv laver lilla kugler i hænderne og sender dem mod Storm, før hun tager sig til hovedet og lander på knæ i mudderet med et skrig, kort efter slår hun en chok bølge ud for at lukke helt mentalt.

I de få sekunder Xavier kommer ind vil han se hele sindet som sort, selv hans lys gør ikke den store forskel, og det er umuligt for ham at se Cora eller E10, selv ikke den mørke E10 er til at se.

Nattalia kigger rasende mod Xavier og lader stormen tage til, hæver sig igen skaber de lilla kugler igen og sender dem afsted mod Storm og derefter mod Xavier. Hun selv flyver nærmere ved at bruge kuglerne som afledning og har en kugle klar til at sende afsted mod Xavier som hun nærmer sig meget hurtigt.

Storm ser Coras blik, og hæver straks Xavier op på sin side, så han følger med hende i hver en bevægelse hun laver. Det er nemt at se, det er noget de har gjort før, man skulle næsten tro, hun kun var trænet til det formål at beskytte Xavier, om det så kostede hende, hendes liv. Hun flyver længere og længere væk, dog ikke ind mod skolen længere, da eleverne ikke skal bringes i fare, nærmere langs skolen. Dog er der stadig et godt stykke ind til skolen, og da Magneto irriteret kommer ud i den meget tætte regn, Storm har skabt som afledning, glider hans fødder flere gange, som han løber over græsset, kun med et for øje: Nattalia. Leech følger ham dog med kort bag ham, nærmest som var Magneto et kød-skjold for ham. De dybeste af sårene, han fik ved sidste voldsomme møde, er nu kun meget små sår og ar, dog stadig at se, da han var uheldig at der gik betændelse og andet i dem takket være nogle andre elever også.

Storm undviger næsten alle kuglerne, men en af dem rammer hende frem for Xavier, som den var tiltænkt. Hun trækker sin sårede arm op til sig, og undersøger den meget kort, inden hun forsætter med at flytte på sig selv og Xavier konstant, så Nattalia ikke længere kan ramme dem med kuglerne, men ligeledes heller ikke kommer tættere på.

Logan kommer til syne i skovbrynet, men kan ikke gøre andet end blot at se til, mens det hele sker.

Nattalia ser kort Logan og smiler. Ændre sin taktik for at tvinge dem tættere på ham. og fortsætter sin skyden med kuglerne men begynder også at afskære nogle af vejende med kugler der ligenere nogle der bliver sendt afsted for tideligt og derfor rammer for langt ude. Nattalia høre nogle løbe og hæver den ene hånd let op og hendes lilla lyn begynder at slå tilfældigt ned bag hende, op mod skolen, ude i skoven og ud over havet.

Magneto ser Nattalias blik mod Logan, og får et kort øjeblik et skræmt blik, dog hurtigt efterfulgt af et blik der viser glæde, for bag efter at skifte til at være alvorlig igen.
"Undskyld Logan, men jeg kommer til at nyde det her" siger han lavt, dog højt nok til både Logan og Nattalia ville kunne høre det, inden han hæver hånden og kaster Logan tilbage, dybt ind i skoven. Sekundet efter smider han sig på jorden, og trækker Leech med ned, indtil han finder en form for system i skuddene, der kommer imod dem. "NATTALIA?!" råber han, mens han løber videre, og undgår overraskende nok de fleste af skuddene. Leech løber bag ham, men bliver til trods for at Magneto tager de fleste af skuddene, stadig ramt af nogle stykker på sine arme.

Storm ser ud af øjekrogen Logan flyve ind i skoven igen, og flyver så over imod ham, så hurtigt hun kan, stadig undvigende fra kuglerne og beskyttende overfor Xavier. Xavier kæmper blot videre med at komme til mentalt hos Nattalia, uden tanke om at stoppe.

Nattalia knorre lavt da hun ser Logan flyve væk. Hun ser Storms forsøg og skaber en mur af lyn lige før skoven så hun ikke kan komme hen til ham. Hun skaber stadig de lilla kugler men nu går de på begge sidder hvilket gør det umuligt at kommer væk, eftersom hendes mur af lyn langsomt nærmer sig og blokkere vejen frem.

Nattalia kigger kort på Eric, hvilket skaber en lille mental percase.
Hun vender sig igen mod Storm og Xavier, skaber flere kugler, foruden dem der kom i forvejen, og sender dem direkte mod Storm.

Flyver så lige bag dem, klar til at angribe Xavier.

Storm laver en pludselig undvigelses manøvre, ved at flyve lodret opad, og på denne måde undviger hun med nød og næppe at Xavier bliver ramt, dog bliver hun selv ramt i den ene side af sin kappe, så der nu er et hul i kappen, og en ild, der langsomt bredder sig fra venstre side, hvor hullet er. Hun flyver opad med Xavier lige over sig for en kort stund, inden hun får det vendt, så hun er imellem Nattalia og Xavier.
"Du kan tro nej, din lille mide! Du skal ikke tro du er noget! Du har gjort..." Mere når Nattalia ikke at høre, inden hun flyver for fulde fart ned mod Magneto, og bliver stoppet lige foran ham, hans hånd er hævet, og det er tydeligt, det er ham der styre hende.
"NATTALIA CORA FIEY! NU STOPPER DU!!" skriger han, sådan, det må gøre ondt i hendes øre, og egentlig nå meget langt ind i form af en meget høj tone, selv Logan skriger op i smerte fra et eller andet sted i skoven.

Nattalia forsøger i få sekunder at komme fri før Eric´s stemme trænger igennem. Hendes pupiller folder sig sammen og hun skriger, hjertensskæren og det er tydeligt at høre at det gør mere end ondt.

Nattalias mørke sind begynder at slå revner, og Eric´s stemme giver genlyd i hele hendes sind.
Revnerne afslører en telepats værk, der langsomt smuldre mens E10 kæmper for at komme op, der er dog noget fjerne og anderledes ved hende som Xavier ikke har set før.

Nattalia vrider, drejer og vender sig i smerte, så meget som det nu er muligt, mens hun stadig skriger.

Storm hører hendes skrig, men hører Logan's skrig tættere på, og til trods for, det er et skingert smertes skrig, Nattalia kommer med, er Logan's knap så kraftig, da han er længere væk fra kilden. Storm flyver derfor direkte imod Logan og får ham samlet op. Da hun når frem til ham, ligger han nærmest lige som Nattalia gør i luften, i fosterstilling, men vrider sig dog kun det halve af, hvad Nattalia gør. Storm lander ved siden af ham, skovler ham op, mens Xavier flyver rundt lige over træerne, halvt ubeskyttet, og flyver så op igen med en Logan, der nu er stoppet med at skrige, og kun modvilligt lader sig slæbe, da han stadig er i smerter.

Xavier ser straks, at det er en telepat der har været igang, og undersøger så hvad det er for noget, der er blevet lavet, inden han, langsomt, bevæger sig frem mod E10.
"E10? Er du okay?" Spørger han forsigtigt, mens han prøver at sprede sit lys så meget, han overhovedet kan komme til, for at se mere af omgivelserne. Han begynder at søge efter Cora med øjnene.
"Cora? Hvor er du? Er du okay?" Halvt råber han, mens han, søgende med blikket, mens han langsomt nærmer sig E10, hele tiden med hende i øjenkrogen. Hans øjne falder også til tider på hende, hvor han så hurtigt undersøger hvad der sker, som han kommer tættere på, inden han igen søger efter Cora med blikket.

Magneto kommer med et halvt skadefrogt grin, hvilket Leech ligger mærke til, og springer derfor frem fra sit skjul bag ham.
"Hvad fanden laver du Eric? Hvad tænker du på? Hvordan har du fået hende til at være i sådanne smerter?" Halvt skriger han.
Magneto vender kort ansigtet imod ham. "Jeg gør hvad jeg skal gøre for at holde Nattalia i skak. Lige nu kan hun intet. Gider du så godt gå over og gøre dit job?" Kommer det vredt tilbage til ham, inden han vender den fulde opmærksomhed tilbage til Nattalia. Han snakker igen med den skingre stemme, dog knap så skinger som før, hvilket gør at Logan, som stadig hænger slatten i armene på Storm, stopper med at mærke smerten, selvom den stadig når igennem 100% til Nattalia.
"Du har gjort nok skade her, din mission var ikke dette, afbryd!" Siger han med sit høje toneleje.

Nattalia vrider sig stadig i smerte men bliver mere og mere medgørlig, hun kigger mod Eric, selvom hun stadig har ondt viser hun det mindre end før. Indtil det sekund Eric´s stemme bryder igennem til hendes sind med ordet "afbryd" hun begynder igen at vride og dreje sig og skriger igen af sine lungers fulde kraft.

E10 skriger oprørsk og slår mere brutalt med vingerne, mens den sorte overflade slår flere og flere sprækker, indtil det sekund Eric siger "afbryd" der springer hele den sorte overflade og samler sig til en sort substans med omrisset af en person, kort før det styrter ned i dybet af hendes sind. Cora ligger stille mens E10 flyver rundt og slår mod den mentale og virkligheden grænse, stadig fjern og anderledes end normalt

Leech tager sig til ørene i smerte, mens han kigger chokeret på Magneto, der ikke lader til at være det mindste påvirket af, hvordan Nattalia skriger. Han kigger blot strengt på hende.
"Jeg sagde 'afbryd mission', og kom så tilbage med Cora!" Leech er kort tid i chok, inden han tager fat om Nattalias ankel, trækker hende gennem luften over til Magneto, til gengæld for nogle spark hist og her, hvor han så griber fast i hans arm, så Nattalia langsomt falder imod jorden, både hende og Magneto ude af stand til at bruge deres evner mere end hvad Leech tillader det.

Xavier hører hvordan Eric's stemme bryder igennem med ordet 'afbryd', og ved straks, der er noget helt galt, og at han skjuler noget for Xavier. De skal vist liiiiiige have sig noget af en alvorlig samtale senere, når alt dette falder lidt mere til ro igen. Han stopper sine tanker der, da han nu ser, hvordan den sorte substans lader ham se Cora. Han spæner over til Cora, så hurtigt hans mentalitet vil bære ham, og smider sig nærmest ned ved siden af hende, mens han tager hendes puls og tjekker for liv.
"Cora? CORA??!!" Siger han, som han tager hendes skuldre og ryster hende en smule, prøver at få liv i hende.

Storm og Logan kommer kun tættere på, men eftersom Logan stadig giver tegn på, Magneto er skinger i stemmen, går det meget langsomt for at Logan kan 'vænne' sig til lyden, så at sige.