Det hedder jeg ikke!

Cora reagere ikke synligt på Xavier men Erics stemme bryder igen igennem, hvilket efterlader chok bølger igennem hele sindet og E10 skriger igen i det hun bryder igennem barrieren til virkeligheden og rejser sig ude i virkeligheden. dette skaber en tryk bølge som skubber alle, der ikke eksistere i hendes sind normalt, ud.

Nattalia skriger selvom Leech holder ved hende. pludselig stiger hendes temperatur og få sekunder efter udspringer en varmebølge efterfuldt af en ring af ild. Til at starte med er ringen hel men laver et brud der gør at Eric næsten går fri undtagen hans kappe som ilden hastigt bevæger sig op af. E10 stiger op af Nattalia som nu ligger helt stille. E10 svæver roligt og minder mest om Jeans Fønix da den begynde og angribe alt og alle.

Xavier bliver godt nok skubbet ud, men dette holder dog kun kortvarigt, da Leech's greb om hendes ben, fik ødelagt barrierne. Han er derfor hurtigt inde igen. Hans første indskud er dog at fare hen imod det sted, hvor Cora før lå for at finde hende igen, uden at opdage, det er lykkedes for E10 at komme ud med chokbølgen.

Leech mærker varmen, og får sig smidt helt ned på maven igen. Han havde kort sat sig op på knæ, men som ringen af ild kom, var han dog ikke hurtig nok, og hans arm får en mindre forbrænding. Et skrig undslipper hans læber, mens han kortvarrigt slipper Nattalia, inden han, med endnu et skrig af smerte, griber om hendes ankel igen, dog kun for at slippe Eric's ankel.
Eric mærker at Leech slipper, og udnytter sig straks af muligheden for at komme lidt væk, og ilden i hans kappe er hvad der bringer ham fra de tanker og over på nogle helt andre.
"Arrrrggghhhhh!!! HVORFOR NATTALIA!! MISSION AFBRUDT!" Skriger han igen, og forsætter."Nattalia, kom ud og hent din Føniks NU hvis du vil have den skal overleve!" Hans stemme blev mindre og mindre skinger for hvert ord, der kom ud af hans mund. Til sidst virkede det bare som en forældre, der irettesætter sin datter. Han river sin kappe af og smider den på jorden lige ved siden af Nattalia og Leech. Som kappen lander på jorden ved ham, får han sparket den lidt længere væk med et skrig, inden han kryber sammen i fosterstilling, dog uden at slippe Nattalia's ankel. Det er tydeligt at mærke, se og høre, Leech er i store smerter og forbrændt på den ene arm, men alligevel forsætter sit arbejde.

Storm og Logan ser, hvordan E10 flyver rundt, og kort efter flyver Logan af sig selv ved siden af, på en vind fra Storm, mens Storm gør hvad hun kan for at få hende stoppet. "E10! HEY, Kom tilbage! Hvad laver du min ven?!?" Halvt skriger Logan, mens han prøver at bevæge sig over imod hende.

Cora ligger stadig helt stille selv ved de chok der sendes igennem hendes sind, selvom de langsomt blev mindre og mindre.

E10 kigger stille på ham, skriger op og endnu en ildring rejser sig denne gang uden et hul. E10 skriger kraftigt op og endnu mere da Logan kalder på hende.

Nattalia selv har ikke fået en eneste skramme men hun hverken skrig eller bevæger sig mere, selv hendes vejrtrækning er næsten ikke eksistere, hvilket kan mærkes da hendes korp er faldet mærkant i temperatur.

Xavier skynder sig hen ved siden af hende, og falder på knæ ved hendes side, mens han tjekker hendes puls og prøver at ruske noget liv i hende. For hver af chokbølgerne, 'bølger' han dog bare med dem, da han kan mærke de bliver mindre, og derfor tvinger sig selv til at blive i samme sted.
"Cora, kom så, du er stærk, kom så, vis mig du stadig er her!" Siger han mens han skiftevis undersøger hende og ryster i hende for at få liv i hende.

Storm ser ringen nærme sig, og dykker hurtigt, og undgår derved med nød og næppe at både hende og Xavier bliver ramt. Logan bliver dog ramt på benet, og et skrig undslipper hans læber, inden man kan se, det langsomt begynder at hele under det nu halvt-afbrændte bukseben. "E10! Hvad laver du?" Kommer det fra Storm denne gang, som hele tiden er klar til at undvige hendes ildring eller hvad hun ellers skulle skyde imod dem. Logan er straks ved hendes side også, benet stadig ved at hele og smerten er at se i hele hans ansigt.

Eric og Leech ligger ikke mærke til, hvor stille hun ligger med det samme, da Eric har travlt med at holde øje med E10, og Leech ligger i smerter. Han mærker dog, hvordan hans hånd bliver kølet ned, startende fra hans hånd, som han har fat i Nattalia med. Han løfter hovedet, da smerten stille tager af, eftersom brandsåret bliver kølet ned, og kigger på den alt for rolige Nattalia. "Cora! Er du okay?" Halvt skriger, halvt spørger han, inden han med den anden hånd prøver at nå hendes skuldre, hvilket dog ikke lykkedes, og han ender i stedet med at ryste i hendes side. "Cora??!!?!?!"

E10 skriger op og lander nær Cora og skubber til hende, før hun ligger sig og gisper let efter vejret og lukker øjnende og lader ilden brænde ud.

Cora åbner stille øjnende men i det samme hun ser Xavier skubber hun ham væk og er hurtigt på afstand, for så at sætte sig og kort efter falde sammen igen.

Der er ingen reaktion fra Cora. Til gengæld er stormen stoppet, og der er kun resterne tilbage fra E10s ildringe og diverse skader fra Nattalias kamp.

Logan og Storm følger efter E10 som hun flyver over imod Cora.
"E10, Cora, hvad sker der?!" Kommer det uroligt fra Logan, i munden på Leech og Storm der også snakker
"Hun trækker ikke vejret normalt, hvad gør vi?" Kommer det fra Storm
"Der er noget helt galt, hun er kold, Storm, hvordan kan vi varme hende?" Bryder Leech ind med.
Et lille grin kommer fra dem alle tre på en gang, over at have snakket i munden på hinanden, inden de igen bliver grov alvorlige. Logan falder på knæ ved siden af E10, og ser, hvordan hendes ild langsomt brænder ud, inden han griber fat i hende, og rusker i hende. "Kom nu lille ven, hold ud! Giv os et tegn!" Siger han, mens Storm begynder at fokusere på Cora.
"Cora, kom til os tøs!" Siger hun, mens hun rusker i hende og tager sin kappe af og smider den over Cora for i det mindste at give hende lidt varme. Leech slipper dog ikke hendes ankel, for selvom hans arm stadig gør ondt, kan han ikke se andre muligheder for at holde sin arm kold lige nu, end at lade Nattalia nedkøle ham.

Xavier følger efter hende.
"Cora, rolig! Alt er okay! Godt at se dig her igen!" Siger han, mens han langsomt nærmer sig igen.

E10 reagere overhovedet ikke, men bliver langsomt mindre og mindre synlig. det ligner mest at alt at hun langsomt går i opløsning, da små gløder svæver op i takt med at hun bliver mindre synlig.

Cora bliver stadig mere kølig og er nu så kold at det også påvirker hendes sind.
Cora's sin er ved at fryse til, hutigere end hvad godt er, Cora selv ligger og ryster i en blanding af at hun fryser og i frygt. Der går et sæt igennem hende da Xavier snakker og hun forsøger at komme op og væk men har ikke kræfterne til den og lader sig derfor blot falde sammen igen.

Logan går småligt i panik, hvad er det lige der sker?
"E10, nej, E10????!!!! NEJ!!! E10!!!" Skriger han, og føler sig magtesløs overfor, hvad det er, der sker foran ham. Hans lille E10 skal ikke forsvinde fra ham nu! Hvem skulle han så kæle med, og fodre alle de kiks, han havde købt? Han rejser sig, og spurter ind mod skolen, for 5 minutter senere at komme tilbage med en pakke kiks, hvor han tager en ud, og prøver at fodre den til E10.
"Her lille ven, kom nu, kæmp for mig!!"

Storm bliver ved med at undersøge Cora, og ligger så mærke til Eric.
"Eric, gør dog noget i stedet for bare at stå der og glo, din idiot! Løb efter hjælp, find en doktor, et eller andet!!!" Halvvejs hvæser hun, ret surt, inden hun vender opmærksomheden tilbage til Cora, tager den kappe, som Eric smed tidligere, og smider den ligeledes over Cora. Eric ryster på hovedet et par gange, og går så ganske stille og roligt imod hospitalsfløjen, som var der intet at frygte. "JEG SAGDE LØØØØØØB!!!" Skriger hun imod ham, og sender en voldsom vind efter ham, som tvinger ham til at sætte farten op, hvis han ikke vil rammes af de lyn, som kommer i skyen lige bag vinden.

Xavier mærker kulden, og ved, hans tid er knap her. Han tager dog et sidste forsøg, kommer over til Cora, tager hende i hans arme, og giver hende alt den varme, han kan sende hende, sammen med energi og hvad man ellers skulle have brug for. Dog stadig gemmende på nok energi til at kunne komme ud på et splitsekund.
"Cora, hvad sker der? Hjælp mig lidt her, jeg prøver kun at hjælpe dig!" Siger han bekymret mens han sender hende energi, panikken breder sig i ham, sekunder kan gøre en forskel for, hvad det er, der sker lige nu.

E10 stopper med at forsvinde og bliver en lidt varmere end før.

Cora åbner øjnende og kigger på Xavier, det er tydeligt hun er bange "undskyld" kommer det svagt fra hende og kulden stopper med at nærme sig "det gør ondt" klynker hun men formåer at smile svagt til ham.

Coras kropstempartur stopper med at falde og virker mere stabil, den virker sågar til at være stegen en smule. selvom hun stadig ikke reagere på omverden.

E10 åbner pludseligt øjnende men virker fjern og reagere ikke på Logan andet end af løfte hovedet let og skraber hæst og svagt op.
Det lyder som om hun kalder efter nogle, hvilket hun endelig også gør, hun små skriger efter Eric, som i bund og grund er skyld i det, men hun håber at han når tilbage før hun forsvinder, blot for at han ser hvor slemt det er denne gang.

Logan mærker, hun bliver lidt varmere igen, og trækker derfor sin trøje af, og smider den over E10 for at give hende noget mere varme, da trøjen er godt varm af hans kropsvarme. Han begynder at 'gnubbe' noget varme ind i hende, for når hun selv begynder at kunne holde på varme, må han hjælpe hende, så godt han kan, tænker han for sig selv. Han kigger op, og ser, Magneto er kommet tilbage med flere læger efter sig, samt nogle bårer. De får besværligt manøvret Cora op på den, med hjælp fra Storm og en af hendes milde, dog ret varme, sommerbriser. Da E10 løfter hovedet, skynder Logan at få sig sat, så hendes hovede ligger i hans skød, helt og andeles lige glad med, om hendes ild skulle brænde ham. Han tager en af kiksene, og placere den foran hendes næse og næb.

Xavier falder på knæ ved siden af hende, og aer hende stille over ryggen, varmen kommer ud af hans hænder også.
"Hvad er det, der sker? Har du prøvet det her før?" Spørger han, mens han forsat sender hende varme. Han kommer rundt, så han er foran hende, stadig på knæ og med armene på hendes arme og skuldre.
"Her, tag af min energi, hvis det er, hvad der skal til, for at hjælpe dig. Det her er altså ikke helt godt, for at sige det lige ud!" Slutter han, han lyder meget bekymret for hende, og for hvad det er, der sker lige nu.

E10 skriger, da hun ser Eric og virker pludselig meget vred, selv om hun ikke kan bevæge sig synderligt. Hun napper let i kiksen, og er blevet lidt varmere

Cora kigger på Xavier "undskyld" klynker hun "jeg er virkelig ked af det" fortsætter hun "det plejer ikke at være så slemt" siger hun og begynder at hoste. hun sukker og trykker sig ind til Xavier og lader tårnende løbe



Nattalia sidder i mørket og venter, hun smiler stille for sig selv, hvis Coras sind frøs til før E10 kom tilbage, ville hun nemt kunne overtage i meget lang tid. Hun bandede for sig selv da det var stoppet, en måtte holde hende vågen, men det bekymrede hende ikke. Det var sket før, men på et eller andet tidspunkt måtte personen trække sig ud. Hun sukkede og vidste at det sikkert var Xavier, eftersom han var der, før det gik helt galt.

Nattalia kigger stille op mod det let oplyste sted, de var nemme at se, lige der, lige over hende, hun kunne jo angribe, det ville være så let, så kunne hun styre uden problemer, hun kunne jo gøre sin opgave færdig herfra, døde han her dør han også derude, eller teknisk set vil han blive hjernedød, men hans evner var elimineret, hun sukker, Eric havde jo sagt at missionen skulle afbrydes, men det var så oplagt at gøre det nu, Eric kunne jo ikke gøre noget her, eller kunne han? hun gøs, tænk hvis han kunne, så vil det gå helt galt, både hende og Cora ville fryse til, og det kunne sikkert dræbe dem.
Hun sukker og kigger stille omkring, hvis blot det snart ville være over så hun kunne komme til.

Logan kigger op efter kilden, da E10 skriger op.
"Eric, hvad har du gjort!!??"
Han kigger på ham, som var han uskyldigheder selv, derved er det synligt, han ikke taler helt sandt.
"Ikke noget! Jeg har intet gjort!" Siger han, og kigger på hospitals personalet.
"Gør noget, de er kolde begge to!" Siger han, og prøver vitterlig at spille rollen som bekymret. En af lægerne løber tilbage til skolen på rekordtid og er tilbage inden for et minut med et kæmpe læs af tæpper. Han kaster dem til de forskellige, og begynder selv at ligge nogle over Cora. Logan griber nogle i luften med den anden hånd, mens han stadig kigger ondt på Eric, og skal til at sige noget, da E10 begynder at nappe i kiksen, og kigger i stedet ned på hende. "Hey tøsen, er du ved at få det bedre?" Spørger han, og smider et par tæpper mere over hende, så godt han kan komme til med sin ene hånd. En anden af lægerne hjælper ham med at ligge dem til rette, inden hun vender sig imod Xavier.
"Xavier, hvad gør du, hvad har du brug for?" Spørger hun, og smider så endnu et tæppe over ham også, selvom han ikke er kold. Xavier reagere dog ikke på noget af det, det er tydeligt, han har travlt mentalt.

De tæpper, der nu er blevet smidt over Xavier gør dog en lille forskel. For selvom han ikke er kold fysisk, så er han mentalt, og varmen, der er i de tæpper, der nu blev smidt over ham, gør at der er endnu mere varme at gøre med. Fysisk sveder han, men den kvindelige læge ved, han har gang i noget mentalt, og har før været med til en situation i stil med denne. Dog er der aldrig to patienter der er ens, selv ikke den samme person i to situationer, så præcis dette, havde hun ikke prøvet før.

Xavier mærker varmen, der kommer til ham fra tæpperne, og holder Cora tættere, holder hende fast, og giver hende, så meget varme, han kan komme til. Selvom hans trøje bliver våd af tåre, er han fuldstændig ligeglad, og kigger bare nysgerrigt og bekymret på hende.
"Jamen, hvad er det, der sker? Hvad mener du med, det ikke plejer at være så slemt her?" Spørger han, stadig sender han hende varme og energi.

E10 kigger stille på Logan og ligger hovedet ned igen, hendes temperatur falder lidt igen.

Cora kigger stille på isen omkring dem "det bliver værre" svare hun blot og er begyndt at ryste af kulde igen.

Selv om efter lægernes forsøg begynder hendes kropstemperatur at falde igen, dog ikke nær så hurtigt, men det begynder at skabe besvær for hendes vejrtrækning der bliver mere hakket.

Cora holder fast i Xavier, og vejrtræknings problemet viser sig ved at lave små bølger i sindet

Logan smiler lige indtil E10 ligger hovedet ned igen, og begynder at blive koldere. Han løfter stille hendes hoved, og ligger det så på jorden, inden han rejser sig, og hastigt, dog forsigtigt, skovler hende op, og løber imod hospitalet. "Vi skal have dem ind NU!" Skriger han, mens han løber med E10, fuldstændig ligeglad med, om de andre følger med. Han når døren, sparker den ind, og ligger forsigtigt E10 på en seng indenfor. Han løber over til væggen, og tager et af varmetæpperne der, før han løber tilbage og smider det over hende, for bagefter at sætte det i et stik, så der kommer strøm til, og varmen løber hurtigt igennem tæppet og varmer godt og grundigt op. Der er måske gået 5 minutter, siden de var udenfor, så hurtigt har han løbet.

Den mandelige læge ser Logan løbe, og må et kort sekund holde et grin tilbage, inden han selv løber over, og løfter Xavier op med kørestol og det hele, og løber efter ham. Cora kommer cirka 2 minutter senere med de andre, der også er løbet så hurtigt de har kunnet, skubbende på Cora's båre. Havde det ikke været for Storm, der havde blæst dem noget vej også, var det taget endnu længere tid. Eric kommer ind længe efter de andre, tydeligt uden at være løben. Han giver sin alder og kondition skylden, og eftersom de andre har travlt med at finde varmetæpper og andet til at holde Cora, Xavier og E10 varme med, så lader de ham være for nu. Dog lader Storm det regne over ham nogle minutter, indtil en af lærerne beder hende stoppe. Hun gør jo de andre syge også, og efterlader gulvet vådt og glat! De har alle så travlt med at skulle have noget varme i de tre, at ingen af dem siger meget, kun høres noget som "Strøm til nu", "Flere tæpper!" Og sådanne med korte mellemrum. En sætter endda en iltmaske på Cora og tænder den, så hun får noget luft ind.

Xavier ser hvordan isen kommer nærmere. "Jeg burde komme ud, men jeg går altså ingen steder, før jeg finder ud af, hvad det er, der sker her lige nu" siger han stille, og kigger så ned på hende igen. "Cora, vil du ikke nok sige, hvad der skal gøres, hvordan jeg kan hjælpe?" Spørger han, og mærker varmen fra varmetæpperne komme til sig, som han straks giver videre.

E10 bliver mere og mere mat i farven, hun kigger stille på Logan før hun skriger højt op og lukker øjnende og bliver mindre og mindre synlig, igen ligner det at hun går i opløsning, mens små lysene stykker svæver op i luften.

Iltmasken gør at hun ikke længere hiver efter luften, men hendes temperatur falder stadig, selv hendes puls er begyndt at flade.

Cora sukker stille "undskyld, det her er ikke rigtig fair mod jer" smiler hun stille og ved at det kun vil vare kort tid før de sætter hende i kunstig koma eller hun selv går i det. "undskyld" siger hun roligt og kigger bag Xavier "Det er Nattalias skyld" siger hun og skubber pludselig alt varme og energi Xavier har givet hende, fra sig, hvilket gør at hele sindet opsluges af isen mens Cora stadig har et fast greb i Xavier "underhold hende" kommer det lavt fra hende i det sekund isen fryser sidste udvej.

Pludselig går hendes puls i stå.

Logan går i panik, begynder at prøve og give E10 hjertemassage og alt muligt andet førstehjælp, og hører da, før maskinerne viser det, at Cora's puls stopper.
"SÅ HJÆLP HENDE DOG!!!" skriger han, og i samme øjeblik begynder maskinen at indikere, Cora mister sin puls.

En læge henter en hjertestarter, og de andre begynder på første hjælp. De kæmper alt hvad de kan med at få hendes puls igang igen, mens Logan holder gang i E10. Han står alene med E10, mens cirka 10 andre arbejder på Cora, en enkelt også på Xavier og på at holde ham varm.

Xavier kigger forundret på hende. "Hvad er ikke fair, hvad sker der?" Han ser ikke hans udveje er frosset til, før det er for sent. "Og hvad mener du med at jeg skal underholde hende? Hvad sker der? Hvor er Nattalia!!??" Spørger han til sidst, og kigger så søgende rundt, og ligger her mærke til, hvordan alle udveje er frosset.
"Cora, hvad laver du? Hvordan kan jeg stadig tale, hvis dit sind er frosset?" Slutter han.

Cora hvisker "Hun kommer" og smiler så stille i det isen om slutter hende.
En chokbølge suser igennem hele hendes sind i det de starter hjertet op.

Pulsen starter igen men der er ikke andet tegn på at hun vågner forløblig. E10 er nu næsten helt opløst.

Nattalia ser op, det er frosset. Hun smiler og hæver sig op. Hun kigger på Xavier forbløffet over han stadig er der "Hvorfor helvede er du her endnu" knorre hun og kigger irreteret på ham og kommer over til dem "Hun vågner igen, på et tidspunkt" smiler hun og det er tydeligt hun fryder sig over at Cora intet modstand kan gøre

Xavier mærker chokbølgen kraftigt, da han bliver skudt et godt stykke tilbage, væk fra Cora, der lige var frosset til. Han undslap på den måde at blive frosset inde også i sidste sekund, men kan ikke komme ud af hendes sind. Han kan ikke engang sende de andre en tanke om at han er okay eller noget som helst der. Han trækker vejret dybt nogle gange, og flyver så lidt frem. Chokbølgen måtte betyde, hun var gået i chok. Jamen, det er da bedre end at hun var gået til den anden side. Når hun kun er i koma, så er der stadig chance for ham i at overleve. Hans krop derimod... Hvad de nu var nødsaget til at gøre ved ham skræmte ham lidt. Han håbede ikke, det ville vare for længe, for hvem skulle så styre skolen? Han rejser sig fortvivlet op. Han kunne lige så godt komme igang med at tø hende op. Han havde kun hørt om nogle, der var blevet fanget i en andens mentalitet, han havde ikke selv prøvet det før nu, men han havde hørt en ting eller halvtreds om, hvad man kunne gøre, så nu ville han til at igang med at prøve dem fra en ende af. Og så længe, han stadig var her, og var i stand til at trække vejret, så var Cora kun i koma, ikke død.
Han kigger forskrækket på Nattalia, da hun snakker til ham. "Jeg ved det faktisk ikke selv helt, jeg er blevet spærret inde, og det eneste, jeg kan gøre nu, er at tø hende op indefra eller noget helt andet. Men det ser ud til, vi skal være her et stykke tid under ale omstændigheder. Så hvad siger du, skal vi ikke lære hinanden lidt bedre at kende?" Slutter han, inden han svæver op i skrædderstillingen, og gør klar til at skulle have samtale med hende. Han mærker hvordan maskiner bliver tilsluttet ham, og sukker. Det her bliver nogle lange dage...

Logan har travlt med at gøre alt i sin magt for at få E10 til at opløses langsommere, men lige lidt hjælper det.
Jean og Scott kommer løbende til stuen, da de har hørt rygter om, hvad der er sket fra nogle af de andre elever og lærer. Hvad der venter dem, er ikke som ventet. Leech i en seng med køleposer overalt på kroppen, men samtidig med en hånd bundet til Cora, som ligger med forskellige maskiner på, der hjælper hende med at trække vejret og lignende, det er synligt, hun er gået i koma. Ved siden af Cora, ligger Xavier, fuldstændig uden at bevæge sig. Noget af det, de havde hørt, måtte altså være sandt. Dog fortalte maskinerne, som var tilsluttet ham, at han var i en form for trance med meget høj hjerneaktivitet. Det sidste de så, var hvad der overraskede dem mest. Logan, der sad og aede en Føniks. En Føniks i opløsning, for det skulle være helt sandt! Jean træder et par skridt tilbage, mens Scott nærmer sig langsomt, for at se, om hans øjne lyver til ham.
"Logan, hvad laver du, hvorfor sidder du og passer en Føniks?" Spørger han.
Logan kigger forskrækket op. Han havde ikke set, de var kommet ind.
"Det er ikke en Føniks, som i tænker det. Det her er E10! Hun tilhører Cora!" Siger han, og de begynder at diskutere lidt frem og tilbage, mens nogle af lægerne kommer over for at undersøge E10 også. De ved, hvad der er ved at ske, men lader Logan blive ved hende til det sidste.
Eftersom både Cora og Xavier er i en slags koma, er der ikke meget mere, nogle kan gøre, og de beslutter til sidst, at gå hver til sit. Dog bliver Logan ved E10's side til det sidste, dog uden at få sovet de første par nætter, kun siddende ved E10 og Cora's side, beskyttende.

[out]

Nattalia griner ”sæt du dig blot til rette” og begynder at se efter en vej ud men må opgive ”Hvorfor helvede er den skide fugl ikke her ikke” hvæser hun for sig selv, ikke højt nok til at Xavier kan høre hende. Alt var ødelagt, de var fanget til Cora vågnede.
Hun sætter sig irriteret ved siden af Cora ”det har du klaret flot, spærret både mig og Xavier inde, blot fordi Eric tvang hende ud” siger hun roligt og løfter så Cora op så Coras hoved ligger på hendes skød ”Det er ikke fair Cora” sukker hun og ignorer Xavier totalt.

E10 åbner pludseligt øjnende skriger op da Jean nærmer sig og lader så hovedet falde igen og opgav at kæmpe imod.

OUT