Beta. Beta. ALFA!

Da de lander, stiger Logan ret hurtigt ud med sin lille taske og begynder at rydde lidt rundt efter et sted at slå lejr. Han forsvinder ret hurtigt, og derfor ender det med at være Scott og Leech der tømmer flyet for alt, også massere af ekstra mad, som Xavier havde pakket dem. Da alle er kommet ud af flyet, trykker Scott på nogle taster og flyet letter og bliver usynligt. Logan er stadig ikke at se.
"Hvor skal vi hen herfra?" spørger Scott Eric og sætter de sidste tasker ned på jorden, inden han tager en enkelt energibar fra sin egen taske og gnasker i den.

Eric sukker stille da Logan er over alle bjerge "vi skal ind mod den mere dybe del som vi fløj over" svare han og får sin taske til at svæve og begynder at gå i retningen af området "og vær opmærksomme på omgivelserne da der går rygter om at der skulle være en begyndene super kobel" kommer det fra ham mens han roligt går. Raven af forvandlet sig til en større fugl og flyver let over dem som vej viser.

Scott kigger opgivende på den større bunke af tasker og vender sig så imod Eric igen.
"Gider du ikke godt lige hjælpe os med det her? Der er også mad og så videre til jer!" siger han lettere irriteret, og tager så så mange tasker han selv kan slæbe og går imod Eric. "Og at du ikke har kræfter til det er en dårlig undskyldning. Xavier har lavet samtlige af taskerne om, sådan at du kan slæbe dem uden at skulle slæbe dig selv i smerter." Han kiggede rundt, lige tids nok til at se Logan komme tilbage. Leech og Logan står og snakker lavmeldt sammen, inden de hver især tager så mange tasker, de kan slæbe og går imod Eric.
"Jeg fandt ikke så meget i den retning der. Men vi skal passe på, for jeg fandt rigtig mange lugte af ulve, mest hanner dog." siger han, mens han slæber på nok den dobbelte mængde af tasker i forhold til de to andre. Ikke en eneste taske er blevet efterladt, men Leech er ved at tabe et par stykker af hans.

efter noget tid får han et par af taskerne til at svæve "som jeg sagde forunder det mig ikke hvis der er det, eftersom rygterne om en super koble skulle eksistere i området her" svare han roligt mens teranget bliver mere og mere besværligt at komme igennem

Leech og Scott kommer med et lettelses suk da taskerne begynder at flyve.
"Tak Eric" kommer det glad fra dem begge. Logan siger ikke så meget, slæber blot videre på sin håndfuld af tasker.

Som terrænget bliver vanskeligere at komme igennem, kommer der flere og flere brok fra både Leech og Scott. Værst er dog Leech, da han ikke er lige så høj som alle de andre, og derfor får mange flere dyr og grene i hovedet, som de andre slipper efter sig selv.
"Grrraaaaaaarhhhhh!!!! SCOTT!!! NU GJORDE DU DET IGEN!! Jeg gider ikke blive ved med at få grene i hovedet! Hvor langt endnu har vi Eric!!!??!" Kommer det endnu engang fra Leech, og som de sidste par gange, forventer han ikke noget klart svar, men han bliver ved med at håbe.

Logan er faldet en smule bagud. Ikke fordi han ikke kan følge med, men fordi det smerter hans øre at høre på Scott og Leech skændes og brokke sig. Han er cirka 100 meter bag de andre, og går bare stille og roligt i terrænget uden nogle problemer, heller ikke da det går både op og ned, bliver tæt og der kommer lysninger. Det rør ham ikke at der her, er ro, næ, faktisk stik modsat. Han kigger igen op, og ser Raven, der flyver lidt frem og tilbage for at guide dem og smiler. Cora skulle de nok finde, og han håbede af hele sit hjerte at hun var okay. Selvom han vidste, hun sagtens kunne klare sig selv, var han lige så bange for der skulle ske hende noget, som han frygtede for alle, der kom for tæt på, når hun blev gjort vred. Han hører nu igen en af Leech's udbrud og kommer med et dybt suk, da han ser hvilken forstyrrelse det skaber i naturen omkring dem. En kæmpe flok af fugle letter, og de er faktisk rigtig flotte og i mange flotte farver. Han ser på fuglene, og ønsker et kort øjeblik, han kunne gøre som dem, og være fri og flyve rundt.

Eric nikker blot stille, Xavier havde været smart, det måtte han give ham, metallet var nemt at få til at svæve så det krævede ikke noget betydeligt energi.

Leech og Scott havde nu brokket sig i de tre timer de havde bevæget sig gennem skoven og var så småt også ved at ramme Eric' grænse og da Leech igen kom med et udbrud blev det for meget "Så holder i to mund! vi er alle irriteret over terrænet, men der er nu sådan det er, så hold mund resten af vejen med mindre i virkelig har tænkt jer at fange ulvendes opmærksomhed" siger han vredt men i normal tonelege. Eric vender sig igen og går tre skridt "Ved i hvad, i to går forrest, så kan det være mere udholdelig for andre" sukker han og flytter nogle grene uden at røre dem "beplantningen har har et stort indhold af jern så det vil blive nemmere og vi er der desuden snart, vi skal kun til næste lysning, så bid tænderne sammen og går" siger han og stiller sig så de kan gå forrest, og det er tydeligt han ikke går før de to går foran.

Cora havde hørt postyret fra de andre dyr og undrede sig, normalt ville ingen bevæge sig til fods ind i dette område, der var ikke garanti for at kunne navigere korrekt. Hun sprang ned til nogle af de små ulve og hyller efter nogle af de andre.

kort efter løber hun og tre andre mod området det skete i, de listede omkring godt skjult af buskaset dog synlig for det trænede øje, mens de listede i en halvbue omkring dem, ikke for tæt på til at de ville være truende dog tæt nok på til at kunne se dem.

Cora sukkede med en lav knorren og er klart den største af dem, det var tydeligt at hun var alfa efter som de fulgte hende rundt, og tydeligt reagerede på den mindste lyd fra hende.

Raven lande og forvandlede sig "jeg tror vi skal være forsigtige nu, har jeg ret Logan" siger hun roligt "Der går fire ulve omkring os, dog ikke faretruende tæt på men vi har deres opmærksomhed, der er tre grå og en sort. Den sorte er klart deres alfa, det er også den eneste der kunne give problemer da den er noget større end de tre andre" siger hun roligt dog uden at udpege hvor ulvende er for ikke at trække deres opmærksomhed på at de ved de er der.

Eric sukker "Skal vi så se at komme videre jeg har ikke tænkt mig at ende som ulveføde" siger han roligt dog en smule irriteret da han er sikker på det er Scott's og Leech's skyld de er omkring dem.

Leech klappede fuldstændigt i, med det samme, Eric kom med sin version af et udbrud, mens Scott stod og halvt grinede af ham, samtidig med at hans øjne vidste overraskelse. De nikker kort, og en smule forskrækket over Eric's kommentar, men skynder sig så op foran, og ret hurtigt, er de begge et stykke foran Eric og de andre.

Logan havde godt fået færten af, at der var kommet ulve til området, og selv inden Raven landede, var alle hans sanser i fuld beredskab. Han stoppede op, da Raven landede foran ham, og stod stille et par minutter mens de snakkede, alt mens hans sanser opfangede flere dufte osv osv. Han kunne lugte, de var et sted bag ham, og han ville ikke vække for meget opmærksomhed, eller gøre dem mere opmærksomme på sig, og vendte sig derfor ikke om.
"Jo, jeg kan godt lugte og fornemme dem. Men lad os forholde os neutrale, og få de to idioter deroppe til at opføre sig ordentligt, så vi kan komme sikkert frem til lysningen. Hvor langt endnu, vil du skyde på der er Raven?" spørger han roligt, og begynder stille at gå fremad, som for at vise, de skal gå imens de snakker. Han når måske to-tre skridt foran Raven, med vilje dette stykke, og kigger så tilbage på hende, og ser ud af øjenkrogen ulvene. Den store ulv var helt klart alfaen og den største, og et eller andet sted, var den også blandt de flotteste han længe havde set. Han kunne ikke lige på stående fod huske, hvornår han sidst havde set en sort ulv på denne størrelse.

Eric gik roligt han vidste de ulve ikke ville blive et problem efter som han blot kunne sende dem flyvende væk, men ret skulle være ret den sorte ulv var stor.

Raven nikker roligt "en halv time i rask tempo, men i det tempo vi har haft hele dagen så gætter jeg mere en time, max to" svare hun og hentyder til Scott og Leech tusind stop undervejs og begynder så at gå for at indhente de andre igen "men jeg vil være mere bekymret hvis vi ikke kommer der inden for en times tid, solen er ved at forsvinde fra skoven og helt ærligt så er tanken om at være i en skov med en super koble ikke lige det jeg har lyst til uden et bål eller ti" sukker hun og går næsten oppe ved Eric

Ulvene havde trukket sig lidt tilbage men pustede stadig omkring. Cora havde fanget at de var blevet set men hun ville vide hvor de slog lejer så hun kunne undgå dem nemmest. Nok havde de trukket sig lidt men de var stadig lige i nærheden

Logan sukkede dybt. "Lad os komme op foran og stresse noget på dem, jeg vil også gerne fremad. Det er mig lige meget om natten kommer, jeg kan sagtens se uanset hvad, men jeg ved, hvordan tøserne deroppe vil brokke sig, hvis det bliver meget mørkere, end det er nu" siger han, og sætter farten en smule op. "Eric? Vil du hjælpe med at stresse på de to piger der? Jeg vil gerne have fundet lejr inden mørket falder helt på. Ulve plejer jo at blive mere aggressive når mørket kommer frem" siger han roligt til Eric og Raven, og de to ville kunne fange hintet i hans stemme af, at han prøvede og få Leech og Scott til at sætte farten op.
"Nej de gør ikke. Selvfølgelig gør de da ikke det... Gør de?" Spørger Leech og kigger undersøgende og spørgende på Scott, så på Logan, Raven og til sidst på Eric. Scott siger intet, men ser lige så forvirret ud, som Leech gør. Logan siger intet, men forsætter bare fremad.

Eric nikker blot "det er normal viden at ulv bliver mere aggressive når natten kommer" svare han roligt og har selv sat tempoet op en smule

Raven forvandler sig igen til en fugl og guider dem mod lysningen mens hun holder øje med ulvene

De andre følger stille og skræmte med. Logan går og smågriner af deres reaktion. Det er tydeligt de to ikke er vant til naturen.

De går i en lille time da de kommer til en markant større lysning end dem de havde gået igennem, Eric sukker lettet da Raven lander og forvandler sig "vi kommer ikke længere ind med oppakningen og det her er en af de bedre lyningere" siger hun roligt

Cora går nær den ene side i lysningen og ser dem an, hvad lavede de dog her. En lav snerren undslipper hende og de tre andre ulve kommer over til hende, hun kigger blot på dem, men tydelig ikke interesseret i at gøre dem noget, hun er blot nysgerrig.

Logan hører ulven snerre, men gør ikke ydeligere noget ved det. Jo mere neutrale de holder sig, desto bedre plejer det at gå. Han frygtede ikke for sig selv, han havde kæmpet mod massere af ulve før, nej, han var mere bekymret for dem, han fulgtes med.

Scott og Leech ånder lettet op, da Raven lander foran dem og fortæller de er nået frem. De begynder begge straks at pakke telte ud og læsse deres egne ting i teltene, før de smider sig på en af de store selvoppustelige luftmadrasser med et stykke frugt hver, og gloede bare på, mens de andre pakkede alt andet ud.
Logan sukkede, han havde ikke rigtig noget, der skulle pakkes ud, men han vidste, Xavier havde pakket et større telt med til alt maden og så videre.

Eric sukker og får snildt teltet op da stængerne er lavet af metal og smider så sin taske ind mens luftmadrasen er ved at puste sig op.
Raven klatre op i et af træerne og laver en soveplads ved hjælp af grenene, lidt reb og et stykke stof.

"I kunne gå ud og finde brænde" kommer det roligt fra Eric der er halv irriteret over de ikke laver noget

Hun sukker og vender sig og går væk ind mellem træerne og fortsætter så i lunt da hun og de andre ulve er ude af syne.

Ved flokken er der flere der har været på jagt og fanget mad, de ventede på hun kom tilbage. Ulvene hilste på hende før hun kort efter begynde at spise. Snerren og hylen gav ekko i skoven og størrelsen på flokken var nem at bestemme til en vis grad da det var nemt at høre der var mere end 30 ulve.

Scott sukker og rejser sig så.
"Kunne vi så ikke måske bare gå en af os og så have Raven med som guide? Så kan Leech hjælpe dig i stedet Eric?" Spørger han, mens Leech først skuler til Eric, indtil Scott siger hans navn. Da Scott siger Leech's navn, var Scott lige pludselig meget glad for at øjne ikke kunne dræbe.
"Ja, eller du kunne blive her og lave noget, mens jeg går ud!" Kommer det meget surt som svar fra Leech, mens han også rejser sig, inden han smider skroget ret langt ind i skoven, overraskende langt, og uden at vide det, rammer han en af de ulve i hovedet, som har vovet sig tættere på end de andre, den ene ulv der har været lidt modstridende mod at en hun-ulv er alfa, og ikke ham selv.

Logan hørte ulvenes hyl, og stikker hovedet ud af det halvt opsatte telt i retning af hylet, netop som Scott og Leech begynder på deres skænderi.
"Eller også tager I to jer sammen, kommer herover og laver noget, og så tager jeg ud og samler træ imens I sætter teltet helt op og slæber det sidste ind, inden det begynder at regne, som det nok kommer til at gøre om...." Han kiggede op på himlen, og imod den grå masse, som nærmede sig langsomt i det fjerne "cirka 2 til 3 timer. Med jeres fart, passer det nok cirka." Slutter han, og uden at vente på svar, hopper han over til en af de større tasker, tager en presenning, smider trøjen og står kun i shorts, hvor han så folder presenningen så meget sammen, at den kan være i hans baglomme. Han hopper ned på alle fire, og væk er han.

Leech og Scott surmuler begge, men begynder at råbe af hinanden, mens de kæmper for at sætte teltet helt op. Eric kan se/mærke at teltpælene er lavet af et lettere metal, som han snildt kunne smide op.

Cora knorre af ulven for at få den til at blive og smutter derefter helt tilbage til hulen

Eric kigger med et suk på Scott og Leech´s skænderi "Logan kom tilbage igen" når han lige at sige før han forsvinder ind i skoven

Raven sætter af og forvandler sig til en fugl og flyver efter Logan blot for at slippe for Scott og Leech.

Logan hører ikke Eric's 'bøn' da han løber ind i skoven, han er i forvejen alt for irriteret på både Leech og Scott til at gøre andet end bare at komme væk, og nyder da vinden kommer i hans efterhånden meget lange hår. Han mærkede ikke til Raven før de var kommet lidt væk, og lagde mærke til, hvordan den her ene fulg fulgte efter, og lagde så mærke til de små kendte Raven-træk ved fuglen og smilede skævt mens han løb videre. Raven ville åbenbart også bare væk fra de to dumme barnagtige..... Ting! Logan løb, og stoppede ikke med at løbe til selv skrig fra Eric, Leech og Scott tilsammen ikke ville kunne høres som den mindste hvisken, han var endt inde midt i ingenting, langt væk fra alt og kun omringet af høje træer over det hele, som dog alle, overraskende nok, var halv tåre og bål klare. Det var synligt, området her, før var blevet brugt til camping og skovture. Han måtte, uden at have lagt mærke til det, have fulgt en duft af en art, en velkendt duft. Han kiggede halvt overrasket rundt, han var længere væk end han selv havde troet, men hans instinkter sagde ham, han sagtens ville kunne finde tilbage igen, det havde han altid kunnet indtil nu. Han rettede sig op, og tog sine kløer frem og begyndte at 'hugge' brænde i passende størrelser, som han så lagde på den medbragte presenning, mens han ventede på Raven også ville lande og hjælpe.

Leech og Scott blev ved med at råbe af hinanden og skændes videre, men efter en times tid, lykkedes det til sidst for dem at få slået teltet op, og de begyndte langsomt at slæbe alle tingene ind, meget synligt udmattede. I det fjerne hørtes buldren fra torden og et par enkelte dråber faldt hist og her. Logan's skud på knap to timer til regn, havde kun ramt fejl med måske 10 minutter.

Raven landte og strakte sig efter den længere flyvetur dog var hun godt tilfreds med at de var så langt væk og kiggede stille på stedet, det udbrændte bål rester og pletter fra telte der havde været der i lang tid før de blev fjernet "er det normalt at pladserne som denne er så godt skjult, eller for den sags skyld at der er rester fra ulvejagt" spørg hun bekymret og samler en tom patron hylster op fra jorden og kigger fra det røde hylster til Logan

Da Scott og Leech endelig får sad teltet op hjælper Eric med at få beholderne ind i teltet så det i det mindste blev gjort uden problemer. da regnen begyndte sad han i læ af teltet og kiggede ud.

Logan blinkede forvirret et par gange ved Ravens ord, for det gik med et op for ham, hvorfor duften havde været velkendt og hvorfor den havde lokket ham til sig.
"Når det nu er fra jagt, mere specifikt ulvejagt som du så fint siger, så giver det meget god mening at det er så langt væk fra det hele, men det må samtidig også betyde at der er, eller har været en ulveflok, som har tilholdssted i nærheden. Måske det er den samme flok som vi hørte tidligere, der har bevæget sig herfra og mod nye og mere trykke områder? Det ville give god mening, hvis jeg havde været alfa i den gruppe." Siger han, inden han hastigt tilføjer ".... Ikke at der nogen sinde har været brug for et hurtigt skifte i mine grupper... Jeg mener... Uhm.... Ulve tiltaler mig, jeg har levet blandt dem for en stund af personlige grunde, hvor jeg var udnævnt som alfa meget hurtigt, men vi havde aldrig problemer med jægere, for så snart de så mig, og at jeg kunne styre flokken, så vendte de om." Han gik lidt længere ind mellem træerne, væk fra lysningen.
"Jeg tror, jeg har opdaget, hvad der drev dem væk fra det her område..." Siger han foruroligende, mens han skræmt kigger frem for sig.

Foran ham var der mange tydelige tegn på både kamp, brænd og forurening. Der var pletter af olie i græsset, og indtørrede blodpletter var der også at se. I nogle af de større oliepletter var der også blodpletter, og der lå skeletter fra både ulve, mennesker og andre dyr rundt i det sodede område. Trækronerne var vokset 'tætte', så de var ikke noget man ville have lagt mærke til oppefra, men der kom dog stadig massere af lys ned, hvilket gjorde det meget synligt at det havde været kampplads. Ikke alle kroppene var endnu nået at rådne helt væk, så nogle steder var der mange fluer, der sværmede omkring kødrester og halvrådne lig. Det var et meget skræmmende syn for selv en trænet jæger, men Logan vidste ikke større tegn på overraskelse end at han gik trist frem imellem knoglerne og langsomt bevægede sig over krigspladsen.