Beta. Beta. ALFA!

Raven smiler stille "tak" siger hun roligt og pakker sig ekstra ind "Eric snakkede om at i forhold til dig forsvinder hun ikke helt i sine instinkter hvilket gør hun tænker taktisk som en stor maskine som en hær" siger hun roligt "men Eric kan nok forklare det bedre" siger hun roligt

"Nårh ja, hun har jo været nogle af de samme forsøg igennem, som jeg var igennem, så at hun også har ulve instinktet burde ikke overraske mig" siger han og ryster på hovedet i halv forvirring og da han indser at det selvfølgelig er, hvordan det er, og begynder så at røre i maden igen.
"Nu er der snart mad, så må vi se, hvornår Eric kommer tilbage og hvornår de to andre står op" han sukkede, "Jeg tror jeg skal snakke lidt med Eric om det i så fald, for hvis han ved mere om det, så burde han kunne fortælle lidt mere om, hvor vi kunne forvente hun nok ville opholde sig, og sige, hvordan vi kan spore hende og lokke hende til os. Jeg ved jo kun hvordan jeg selv ville gøre, hvis jeg var i situationen, så hvis Eric og jeg arbejdede sammen, ville vi kunne finde ud af at finde hende forholdsvis hurtigt" siger han, og skærer et par skiver brød, kommer dem på en tallerken, og øser så lidt havregrød på tallerknen fra gryden af også, inden han rækker det til Raven sammen med bestik
"Her, spis du lidt, mens vi venter. Jeg går lige ind og tjekker til de to andre" siger han og går imod det store telt. Han når dog ikke ret langt, før en søvnig Scott kommer trissende ud af teltet, trækkende på fødderne og pakket ind i en dyne.
"Hvor er maden? Jeg kunne lugte den!" udbryder han til Logan, da han kommer imod ham
"Over ved Raven, husk en kop hvis du vil have kaffe" kommer det frisk tilbage fra Logan, inden han går helt ind i teltet og kigger til Leech.
"Leech, der er mad, kom så!" råber han og ryster i Leech
"Bare fem minutter mere mor....." kommer det søvnigt fra Leech, inden han vender sig rundt i dynen og pakker sig ind igen. Logan skovler herefter Leech op, og slæber ham med ud til bålet, hvor han vælter ham ud af dynen og ned på den stadig fugtige jord.
"Jeg sagde SÅ ER DET OP!!! Vi har en masse vi skal nå idag, du skal ikke sove mere!" kommer det halvsurt fra Logan, inden han går ind med dynen, og kommer retur med instant kaffe, the og kakao i forskellige variationer, sætter dem ved bålet i nå-afstand for både ham og Raven fra hvor de sidder, hælder så noget nu kogende vand op i to kopper, og rækker ligeledes den ene af disse til Raven med en teske i.

Raven tager tallerken og begynder at spise og griner let da Leech bliver smidt på jorden. Logan havde ret hvis Eric og ham kunne arbejde sammen uden Logan gik helt i ulve tilstand ville de kunne finde Cora hurtigt.

Eric kommer tilbage og placere beholderne ved teltet og kommer over til de andre "der har været en større gruppe ulve ude ved kilden også" siger han roligt og får en stol hen til dem og sætter sig.

Logan havde selv tænkt rigtig meget i, hvor surt det var for ham at han var tvunget til at arbejde sammen med sine rivaler i form af Raven og Eric, men han havde på sin lille løbetur i nat, også tænkt rigtig meget over, at det ikke var til at vide, hvor længe endnu, de skulle være i skoven, og om Cora overhovedet ville findes, var en anden sag. Logan vidste, at skulle de være her meget mere end to måneder, var Raven og ham tvunget til at arbejde sammen og gå på jagt, for at de andre også ville kunne få mad, og med den viden, han havde om Cora og med både sin egen og hendes baggrund, var det ikke sikkert, de kom tilbage førend om måske et halvt år. Han satte sig til at spise noget mad også, og ligeledes drikke noget kaffe til.

Da Eric kommer tilbage og 'trækker' en stol over til dem, kigger Logan op fra sin tallerken, smilende.
"Jamen det viser bare, at de er tættere på end hvad vi først havde troet, eftersom jeg havde opdaget dem patruljere max en kilometer herfra. Jeg opdagede heller ikke andre vandhuller eller lignende i området end den kilde, du var nede ved, så det overrasker mig ikke. Det fortæller bare, at vi er nødsaget til at være på vagt, når vi går til og fra vandet og så videre" siger han roligt, og forsætter ".. men nu skal vi huske, at ulve ikke er farlige i sig selv, det er kun hvis......."
"HVAD mener du med, ulve ikke er farlige og at de er tæt på? Hvornår skal vi pakke sammen? Hvor skal vi placere vores lejr? Hvorfor sidder I stadig stille???" udbryder og afbryder Leech. Leech har endelig fået sig taget sammen, og er kravlet ind i teltet igen i sit mudrede tøj. Han kom tilbage omtrent samtidig med Eric kom tilbage.
"Leech! SLAP AF" udbryder Logan med sin alfa stemme "Du sætter dig ned nu, og spiser noget morgenmad, så snakker vi om, hvad der skal til at ske nu!" Leech ser overrasket og chokeret ud, han har ikke før set Logan være vred eller irriteret på denne måde, så han siger ikke mere, men går over og sætter sig, tager en tallerken og spiser langsomt sin mad i total stilhed. Scott hoster nogle gange, da han var ved at kvæles i sin mad, men siger intet, smågriner kun af Leech, inden han selv vover at spise videre. "Eric, kunne du tyde, hvor længe det var siden, de havde været dernede? De kan nemlig være en fordel at studere deres døgnrytme, så vi ved, hvad vi har med at gøre" siger Logan roligt, dog stadig tydeligt irriteret på Leech.

Eric sukker stille "nok ikke mere end at de lige var smuttet da jeg kom derned, sporene var helt friske " svare han roligt "placereringens messigt vil området her være perfekt da området lidt nord for er flydt med klipper og tæt bevoksning" siger han roligt

Logan nikkede. "Så ved vi, de tager derned hver morgen"
Han kneb øjnene en smule sammen og kom så i tanke om noget, de lige havde siddet og snakket om.
"Eric, tror du måske det er super koblen? og i så fald, tror du så Cora er indblandet?" spørger han med entusiasme og håb i stemmen.

Eric kigger overrasket på Logan men nikker så "om det er en super koble ved jeg ikke men det er hvad aviser og andre medier siger om det og ja jeg tror på Cora er i blandt dem men hvor eller hvordan hun ser ud ved jeg ikke" svare han med et suk og forsøger at skjule sin faderlige bekymring for hendes ve og vel.

Logan nikker igen, og kigger så rundt, inden det fanger ham, hvad der blev sagt. Det havde både Scott og Leech dog også fanget i næsten samme øjeblik.
"Hvordan hun ser ud?" kommer det fra Leech og Scott i munden på hinanden
"Hvad mener du med hvordan" kommer det samtidigt fra Logan, alle tre sidder de med tabte kæber og glor på spørgende og undersøgende på Eric.

Raven griner let, der fik han snakket over sig "hun har Ravens evner" sukker Eric og havde forventet de havde gættet sig til at hun kunne det fra starten af efter som han jo kendte Cora godt.

"Oh....." kommer det bare fra Logan, mens de andre sidder, og ved ikke helt hvordan de skal reagere. Hans løbetur om natten fik hans tanker til at køre på en helt anden måde end hvad den normalvis gjorde. Hvis Cora kunne skifte form, og lige nu var med super koblen - hvis det altså var en super kobel - så ville hun enten være meget langt nede i fødekæden, eller meget højt. Når man var født som menneske, var der ikke rigtigt noget midt i mellem de to, af hvad han kendte til, og hans bekymring for Cora steg pludselig rigtig meget igen, hans øjne lyste mere af bekymring, end Eric's nogensinde havde gjort.
"Så synes jeg, vi skal have lagt en plan og have hende fundet så hurtigt som muligt!" halvvejs udbryder han, bekymringen kan snildt spores i hans stemme igen. "For den uskyldige pige har intet ondt gjort med vilje og uden at det var i selvforsvar eller på ordre fra jer, så skal vi ikke ligge en plan og få hende fundet hurtigst muligt??!!?"

"det nemmeste vil være hvis vi kan få fundet ulvenes center derefter burde det at finde hende ikke være nær så besværligt" svare Raven roligt
"det har du ret i" svare Eric med et nik "finder vi først hvor de opholder sig mest så finder vi også Cora nemt" siger han roligt

Da Logan lagde mærke til han var den eneste, der var oprevet, brugte han lige nogle sekunder på at trække vejret dybt og køle ned igen, inden han svarede. Da han endelig svarede, var hans stemme lige så rolig som den altid plejede at være.
"Det giver ganske god mening, sådan er det jo altid for ulve. De har et sted hvor de holder mest til, og som er samlingsplads, og så et jagtområde nært ved det sted" siger han, kniber tænkende øjnene sammen mens han kigger rundt. "Det der så undre mig" siger han, mens han kigger rundt, "... er at der var den ene ulv inde på vores lejr i løbet af natten. Så tæt på, plejer ulve ikke at ville mennesker"

"du sagde selv at nogle af dem var opfostret af mennesker og derfor ikke bange for os" svare Eric blot for at få ham på et andet spor "men kan du finde deres samlingssted" spørg Raven og ved hun ikke vil kunne gøre det nær så hurtigt som Logan kan hvis han kan.

Raven kigger rundt undrene "Prøv og hør" siger hun stille hele skoven er stille, ingen fugle, vind eller pudselen omkring dem

"Jeg kunne sikkert godt finde deres samlingssted, ellers kunne jeg prøve at blive en del af flokken, så kommer det helt af sig selv" siger han med et drilsk smil, velvidende om at Raven langt fra kender ulvenes væremåde lige så godt som han selv gør. "Men det er noget der kommer til at tage tid, det kan desværre ikke gøres over blot et par dage, så jeg håber alle er forberedt på at skulle være her længe?" slutter han, halvt spørgende, og hører straks et sukken fra både Leech og Scott.
"Hvorfor får vi andre ikke bare lov til at tage hjem med det samme?" spørger Scott irriteret
"Fordi Xavier ville at du lærte noget af det her, og vi kommer måske til at skulle bruge dig senere hen din torsk!" svare Logan, også halvt irriteret, men ryster så på hovedet
"Xavier havde sikkert en plan med at det var netop jer to, der skulle med ud over Eric og Raven. Så vent og se, det kommer nok til syne snart, hvorfor I skulle med"

Logan kigger rundt igen, søgende ligesom før.
"Ja, jeg lagde godt mærke til det, men jeg synes ikke jeg kan lugte noget, der skulle tyde på, hvad der er galt. Jeg tror lige jeg går en kort runde, jeg er tilbage om lidt, forhåbentligt" siger han stille, og kigger så på Raven. "Hvis jeg ikke er tilbage inden for to timer, vil du så komme ud og tjekke til mig? Jeg tager imod nord, cirka 800 meter ud, og så i cirkel om lejren i vestgående retning" slutter han, og venter på svar inden han rejser sig og går langsomt imod det store af teltene.

"jeg havde ikke forventet andet, men vi ved alle sammen at bliver du en del af deres flok bliver det svært for os at opspore dig hvis dine instinkter tager over, så kunne vi starte med at du forsøger at finde deres samlingssted uden at blive en del af flokken" svare Eric med et suk over Scott´s kommentar.

Raven nikkede bekræftende til Logan "skal jeg nok. Jeg tænker at sætte teltene til det store så der bliver de fire kabiner så kan regnslaget på det store beskytte de to der som ikke turer gå ud i går" svare hun og rejser sig og samler det der skal vaskes "Måske i to kunne vaske op så sætter jeg de to telte der op igen, så de er to telte" spørg hun og snakker tydeligt til Scott og Leech.
"desuden mangler vi nogle større sten så vi kunne lave mere ordentligt mad over bålet, jeg skal nok stille det op når det er fundet" siger hun roligt og Eric nikker "det skal jeg nok, der er nogle nede ved kilden" siger han roligt og lader ikke Scott eller Leech bestemme om de vil tage opvasken.
Eric rejser sig og kigger på Logan "lad nu vær med at gøre noget dumt, hvis det er en super koble så er der ingen betaer og omegaer" siger han med et let smil glad for at ikke stiller sig på tværs over alt han eller Raven siger.

Raven stiller opvasken i en balje sammen med sæbe og en opvaskebørste, som hun hentede fra det store telt, og stiller det på en træstump af et træ, som vældede i stormen.
Hun går hen og løfter kedlen fra ilden og tjekker om der er vand nok. Hun må konstanter at der ikke er.
Hun går over og fylder vand i kedlen og stiller det over igen "når vandet er varmt. Kan i blande det med en kande koldt vand, så skulle det være en god varme til at vaske op i" siger hun og går mod teltende, men vender sig og siger "i skal nok skylde det af nu, ellers kommer det til at tage jer lang tid at få det rent" siger hun til Scott og Leech som en opfordring til at kan gøre deres opgave meget nemmere, hvilket hun har en fornemmelse af at de godt kan lide tingene er.

Cora og de andre havde været ude det meste af morgen, nu havde de fundet flokken af elsdyr. Underligt var de kommet ind i skoven igen, hun satte efter dem med resten af flokken. Fuglene var stille det var de altid når de jagtede, dog var der mere stille end normalt, men hun slog det hen hun havde kun duftet Logan og de andre så det var nok derfor. Hun sprang frem for at styre flokken af elsdyr mod de andre ulve så alle kunne blive mætte. Hun ved de er er tæt på lejeren men var ikke bekymret for det da de var så mange som de var. Elsdyrene springer over floden og deler sig i to, Cora løber med dem der løber venstre om teltpladsen. Hun holder dem et stykke ude fra lejeren så de ikke er synlige.

Logan nikkede "Det ville nok være en ret god idé med de to pivskider der" smågriner han med et nik imod Leech og Scott, inden han vender sig om og forsvinder ind i skoven.

Leech og Scott siger intet til Raven, men skuer ondskabsfuldt på hende, da hun vender ryggen til dem. Leech sætter dog noget vand over at koge, og vender sig så igen imod Scott, lige netop tidsnok til at se hans hånd ryge op imod hans briller. Leech griber Scott's håndled, lige inden de når brillerne
"Lad hellere være, Scott, de er ikke det værd. Og desuden..." han stemme er blot en hvisken, men han sænker den ydeligere imens han snakker, så kun Scott kan høre ham "... så ville vi aldrig kunne klare os alene herude, vi er nødt til at lade vores fjendskab ligge lige nu, bare se på, hvor godt Logan klare den. Gem hellere din energi til de rigtige fjender, som vi højest sandsynligvis kommer imod senere" Scott sukker, men sænker hånden. "Lad os få vasket op inden jeg ombestemmer mig" sukker han, og tjekker til vandet, der er begyndt at koge. Han hælder det i baljen, og de begynder at vaske op med en masse 'leg', grin, snakken og pjatten.

Logan løber almindeligt, de første cirka 500 meter, inden han lader sig falde ned på alle fire og lade dyreinsinktet tage over, dog kun til en hvis grad, da han jo et eller andet sted har lovet at være tilbage indenfor to timer. Han løber, som lovet, imod venstre, men når ikke ret langt, inden han mærker en rumlen i jorden, som enten kunne være store maskiner, eller rigtig mange fødder på en gang. Han springer derfor hurtigt og elegant op i et træ lige over ham, og får sig lige præcis gjort 'usynlig' med blade fra grenen, som de første af elsdyrene fare forbi under ham. Han blinker hurtigt et par gange, da han ser den større flok af ulve, der jager flokken. Han følger ulvene med flokken, indtil en natsort ulv, hvis skønhed og ynde fangede ham. Han blev i træerne, men sprang hurtigt fremad, imens han fulgte den sorte ulv. Han fulgte hver en bevægelse den lavede, mens hans spring i træerne langt fra ville kunne høres over elsdyrenes flugt og ulvenes jagten.

Cora får langsomt gearet elsdyrene sammen med den anden halvdel og ned til kløften og i forhold til elsdyrene der i panik tog springet standsede de. skoven var lidt væk efter den store lysning der tydelig menneskeskabt.
hun og de andre hilste på hinanden, hvilket kun gjorde det endnu mere tydeligt at hun var noget større den de andre ulve, også hendes helt natsorte pels og klare grønne øjne stod let ud dog havde nogle havde nogle de andre ulve også grønne øjne blot ikke så klare som hende. Hun hyler efter nogle flere som kommer fra skoven og hilser underdagnit på hende. roligt går de fleste ned i kløften så kun Cora og to andre ulve står tilbage.

Eric går efter sten.

raven sukker lydløst men havde været klar på at fytte sig hvis Scott ville angrib. hun be'r til at logan snart kommer tilbage og ikke bruger for meget tid. Hun smiler stille for sig selv da hun høre dem morre sig mems hum sætter teltene til det store telt og stormsikre det.

Logan følger flokken, men holder sig hele tiden tilpas på afstand til at han ikke bliver opdaget. Da de når lysningen, bliver Logan i trætoppen til han er sikker på alle ulvene er kommet forbi, alt imens han undersøger alle de andre ulve også. Der var mange forskellige, pelsene var lige så forskellige som ulvene og mængden a ulve, men det var alle i nuancer af grå og så videre, der var kun en eneste sort ulv, og da han igen kiggede nærmere på den, gik det op for ham, at det var lederen. Han holder igen meget øje med netop denne, men gør intet andet end dette. Han bliver en smule overrasket, da den hyler og flere ulve springer ud af skoven, men det er ikke nok til at han falder til jorden. Da de er løbet forbi, springer han roligt og sikkert ned på jorden, inden han holder øje med dem fra jorden af. Han ser, hvordan de alle, med undtagelse af to andre end den sorte forvinder, og tænker så kort, inden han sukker stille og går ned på alle fire, og lader sine sanser tage over.

Han går langsomt, men sikkert frem, som en enlig ulv, der vil hilse og være med i flokken, og har massere at give til flokken. Han går med bukket hoved for at vise, han er villig til at 'ligge sig under andre', men ikke så sænket at han virker svag. Man ville vide, det er en stærk ulv, men samtidigt kunne det sagtens mærke, han gerne ville være med i flokken og er villig til at gå ned i rang.
Han går stadig langsomt frem, og cirka 5 meter fra den lille gruppe, stopper han op, og hilser forsigtigt med et lille 'hyl', dog stadig med sænket hoved, præcis, som han havde fundet ud af, man skulle for at komme med i en flok.

Cora kigger på Logan og derefter på de to andre ulve og kommer så mod ham med en dyb snerren og ørene lagt ned som en advarsel på han skal holde sig i ro. De to andre ulve kommer over til hende og hilser let på Logan dog tilbage holdende på grund af deres leders reaktion på ham. Hun venter men stopper sin knorren og hilser på ham dog ikke som et "velkommen" mere som et "vi får se" med stor mistror til hans evner og tydelig alfa holdning, dog virker ingen af de andre hanner som en alfa overhovedet.

De andre ulve kommer slæbende op med elsdyrene og Cora begynder at gå sammen med flokken mod deres hjem

Logan sukker for sig selv, inden han tager sig selv i det, og efter Alfaens hilsen, blinker han, og falder tilbage, bagerst i flokken og hjælper de andre med at slæbe elsdyrene tilbage, han gør sig 'svag', og lader ikke sin alfa-side vise, han holder sig tilbage. Han kæmper en brag indre kamp med sig selv om ikke at lade alfaen komme frem, og det kan kun svagt, meget svagt mærkes på ham, men han lader det ikke tage over, og holder sig bagers i flokken, til de når deres tilholdssted.

Cora holder et vågent øje med Logan hele vejen selvom det ikke kan ses, dog kan hun ikke bruge ham sammen med samlerne men det ville ikke være svært at overtale ham til jagt i stedet. Nogle andre ulve kommer dem i møde alle unge hunner der kun lige er gamle nok til at få hvalpe, Cora hilser respektfuldt på dem før hun springer op på nogle klipper og kigger ned på Logan og derefter en mørkbrun ulv som roligt kommer over mod Logan og skubber let til ham og kigger op hvor Cora stod for lidt siden som en ordre "smut op til hende".

Cora er gået lidt længere ind på klippen hvor sollyset stadig kan komme igennem for træerne og har lagt sig dog ligger hun afventende på at Logan kommer op. Hun er nysgerrig hvor langt han vil gå for at blive en del af flokken og ved det er tydeligt hun er uden en mage af nogle form.

Logan kan godt mærke, han bliver holdt øje med, men gør intet ved det, han forsætter bare med at hjælpe alle dem, der skulle have brug for hjælp. Da de kommer tilbage, bliver han en smule overrasket over, hvor stor flokken egenlig er, men lader det ikke vise. Han får slæbt de sidste elsdyr på deres pladser, netop som den mørkebrune ulv kommer hen og skubber til ham. Han blinker først et par gange, lidt forvirret, men følger så ulvens blik, og går roligt op på klippen.

Han går meget langsomt frem, og holder øje med et hvert tegn på, at det er dertil og ikke længere, han er lige nu villig til at gøre hvad som helst for at finde Cora og hjælpe hende ud af flokken om nødvendigt, han vælger at lade sig være den nederste i fødekæden lige nu, og derfor hans handlinger. Han siger og gør intet andet, men stopper op, så snart, han ser tegn på at det er ikke tættere på end det, han skal komme. Han kender jo ikke flokkens regler for, hvor tæt alfa'en vil have sine undersåtter.

Cora lader ham komme noget tætter på end de fleste alfaer ville tillade, dog holder hun skjult øje med alle hans bevægelser selv den mindste bevægelse blev opdaget.

Nogle af de andre ulve står og kigger på ham og indikere tydeligt at han er meget modig i forhold til hendes tideligere reaktion på ham, blot at turer gå den halve længde ad hvad han havde ville de ikke have gjort.